Logo sommerfugl

torsdag den 30. december 2010

Respekt for religiøse symboler?

Blind idiot! Rat fink! Pervert! Commie! Blasphemer! Immoral creep and scum of the earth! -- Hey! Let's have a little RESPECT here!

Denne tegning illustrerer glimrende hvordan nogle vrede kristne reagerer overfor nogen som sætter spørgsmålstegn ved hvad der er sandheder om verden. Hovedfjenden er ikke andre varianter af religiøsitet, men dem som ikke accepterer at religiøse forestillinger er det ypperste. Så afløses respekten for andre mennesker af fordømmelse rettet mod den truende fjende. Og påberåbelse af respekt når modparten ikke accepterer at religion er vigtigere end rationel argumentation.

Desværre finders der også ateister som med nærmest tilsvarende "ildhu" er villige til at klandre religiøse for andre troendes uhyrligheder i religionens navn.

Spørgsmålet bliver jo så om religiøse symboler fortjener særlig respekt bare fordi de ses som noget helligt af religiøse mennesker. Alt bør kunne diskuteres og "tro" kan ikke være definerende for sandhed eller mereværd.

onsdag den 29. december 2010

Sygeplejersken skal også hjælpe ved aktiv dødshjælp

Virginia A. Henderson, sygepleje-teoretiker
Den amerikanske sygeplejeteoretiker Virginia Henderson formulerede i 1966 en fremragende (og ofte citeret) definition af sygepleje:
The unique function of the nurse is to assist the individual, sick or well, in the performance of those activities contributing to health or its recovery (or to peaceful death) that he would perform unaided if he had the necessary strength, will or knowledge. And to do this in such a way as to help him gain independence as rapidly as possible.
En dansk oversættelse:
Sygeplejerskens unikke funktion består i at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje og viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen.
Sygeplejerskens rolle er altså at bidrage med sin faglige viden (og praktiske hjælp) der hvor patienten selv ikke har evnerne til at realisere sit mål med behandlingen. Når det er realistisk med helbredelse, er det fælles mål normalt helt selvfølgeligt.

Sygeplejerske - Nurse Sue by Mark Ryden
Nurse Sue by Mark Ryden

Men det er jo langt fra altid behandlingen kan ende med helbredelse. De fleste mennesker i den vestlige verden dør med sygeplejersker omkring sig. Sygdomme kommer til at fylde rigtig meget, og patientens muligheder for at handle og tale på egne vegne svinder væk. Den døendes autonomi bliver ofte meget skrøbelig, og helt afhængig af om sygeplejersken koncentrerer sig om at respektere patientens ønsker og (helt bogstaveligt) sidste vilje.

Her kan det ikke handle om at sætte en "fagligt korrekt" pleje højere end respekten for det døende menneske egne ønsker. Det ville være udtryk for bedrevidenhed, og reelt et overgreb mod patienten. Også hvis patienten er "inkompetent", måske på grund af bedøvelser eller nedbrydningen af krop og hjerne.

Derfor er det meget forkert at iværksætte behandlinger eller pleje som der er god grund til at antage at patienten ikke ville have ønsket sig. Selvfølgelig ville det også være forkert, mod patientens ønske, at undlade meningsfuld pleje eller behandling. Sygeplejersker og læger må ikke tilsidesætte patientens autonome ønsker, blot fordi de ikke kan spørge endnu engang. Selv om det kan være en besværlig snak skal de så vidt som muligt sørge for at spørge mens mulighed er. Rutinemæssig behandling, "på autopilot", kan være helt uetisk.

Sygeplejerske-dragt på hospitalsgang

Hvis patienten værdsætter sin livskvalitet over at få dødsprocessen trukket ud nogle ekstra timer, dage eller uger, er det op til sygeplejersker og læger at bistå patienten med de aktiveter som passer til dette eksistentielle valg. Altså også at samarbejde omkring patientens ønske om at få lov til at dø lidt før. Desværre kommer hårkløveri om definition af aktiv kontra passiv dødshjælp ofte til at komplicere processen her. Det er dødshjælp når plejen tilrettelægges efter at imødekomme døden, i stedet for at det vigtigste er at søge at forlænge livet.

Kun ved hjælp af omhyggeligt pindehuggeri bliver det til at bruge eufemismen "passiv dødshjælp" om særdeles aktive handlinger som at afbryde for en respirator, lukke for tilførsel af næring og væske, eller en bedøvelse så kraftig at døden er en forudsigelig og velkommen "bivirkning". God palliativ pleje omfatter netop at være imødekommende overfor at døden indtræder. Det vigtige for en fredelig død er undgå det modsatte, ikke hvilke midler der er brug for. Nogle få gange er det idelle at afkorte dødsprocessen, hvis dette er patientens ønske.

Ellers bliver den biologiske overlevelse til et alvorligt brud på menneskelivets ukrænkelighed. Krænkelsen er at foregive at et "varmt lig" er et levende menneske. Virginia Henderson rammer en god balance, når hun sætter respekten for patienten meget højt. Også kaldet næstekærlighed.

Sygeplejerske figur

Det må være centralt et krav til sygeplejersken, også når det handler om at byde døden velkommen.


søndag den 26. december 2010

Cari Loder: Livet skal leves, ikke overleves

Cari Loder døde den 8. juni 2009 i hendes hjem i den sydengelske by Farncombe. Et omhyggeligt forberedt selvmord. Hun valgte at dø før hun blev afhængig af andres hjælp til at leve eller dø. Hun købte en vejledning, og de nødvendige remedier. Helium, reguleringsventil og en stor snørepose til at tage over hovedet. Hendes afskedsbrev gjorde opmærksom på at hun ikke ønskede forsøg på genoplivning, og at at hun havde gennemført selvmordet helt uden hjælp.

På hendes computer gjaldede Frank Sinatras klassiker "I Did It My Way", og hun bar en T-shirt med teksten "Live life to the full". Begge dele levede hun op til, netop også i kraft af sin død.

And now, the end is near,
And so I face the final curtain.
My friends, I'll say it clear;
I'll state my case of which I'm certain.

I've lived a life that's full -
I've travelled each and every highway.
And more, much more than this,
I did it my way.

Cari Loder

Caroline Loder var en intelligent og meget selvstændig kvinde, og klarede sig selv gennem 17 år med nervesygdommen multipel sklerose. Helbredelse var ikke en mulighed, og hun blev mere og mere handicappet mens sygdommen udviklede sig. Spørgsmålet var blot hvor lang tid der ville gå før lammelserne satte hendes krop helt ud af spillet. Hvor lang tid hun kunne risikere at være hjælpeløst plejeobjekt, mod hendes værdier. Under ingen omstændigheder ville hun på plejehjem.

Selv om der ingen tvivl var om at den 48-årige Cari Loder selv gav afkald på sit liv, efterforskede politiet sagen med samme hårdhed som et ved et mord. Straffeloven i England indeholder en ekstremt bred formulering mod hjælp til selvmord, der også kriminaliserer støtte (meddelagtighed), rådgivning eller anden form for medvirken. Strafferammen er op til 14 års fængsel.

Suicide Act 1961:
A person who aids, abets, counsels or procures the suicide of another, or an attempt by another to commit suicide, shall be liable on conviction on indictment to imprisonment for a term not exceeding fourteen years.
Det er altså tæt på at være strafbart ikke at modarbejde en plan om selvmord. Denne religiøst fundamentalistiske lovgivning bliver dog opblødt på en meget speciel måde. Sagerne bliver kun retsforfulgt hvis statsanklageren godkender det. Da domstolene "kun" skal forholde sig til lovens bogstav, bliver det reelt op til statsanklageren at vurdere om hjælp til selvmord er strafbart eller ej.

Politiet arbejdede ud fra at det er strafbart, og arresterede en ældre nabo og en ven. Dertil den 84-årige pensionerede læge og forkæmper for aktiv dødshjælp Libby Wilson fra Friends at the End, der telefonisk havde snakket med Cari Loder, der ville sikre sig at hendes forberedelser ikke havde overset noget. Selvfølgelig havde Libby Wilson også forståelse for at det kunne blive det bedste at vælge døden.

Libby Wilson

Der gik næsten et år før sagen blev lukket, det var ikke "i offentlighedens interesse" at dømme de næstekærlige involverede. Sagen var reelt prøvesag for statsanklageren der tidligere var blevet dømt til at offentliggøre retningslinier for hvornår han retsforfølger hjælp til selvmord. Hvornår loven skal håndhæves.

Og statsanklageren, Keir Starmer, er medmenneskelig nok til at han undlader at lade domstolene dømme hjælpere, som handler ud fra ren medfølelse, og ikke er afgørende involverede i selve handlingen. Selv om loven stadig er som skrevet af kirken, udnytter han sin myndighed til i stedet at administrere den med fornuft.

Sikke noget rod. Det minder om situationen i Holland, før aktiv dødshjælp blev officielt legaliseret.

Cari Loder havde levet længere hvis hun kunne være tryg ved muligheden for aktiv dødshjælp, når hendes grænse for alvor var nået.

Cari Loder


The Daily Mail:


Logo sommerfugl