Religion og selvmord fra ateisme til Islam

En WHO rapport fra 2002 kikker på globale selvmordsrater og trends. Forfatterne (José Manoel Bertolote og Alexandra Fleischmann) fremhæver især en opgørelse, som viser at såkaldt ateistiske lande har meget store selvmordsrater, mens muslimske lande næsten er fri for selvmord. Videre fremhæves buddistiske lande som havende en markant højere selvmordsrate end kristne. Dette vises af følgende diagram, med basis i ret gamle tal:

Fra rapporten A global perspective in the epidemiology of suicide (pdf) har jeg plukket det tilsvarende afsnit:

Suicide and cultural factors: the case of religious denomination

A comparison of suicide rates according to the prevalent religious denomination in countries brings to light a most remarkable difference between countries of Islam and countries of any other prevailing religion (Figure 4). In Muslim countries (e.g. Kuwait), where committing suicide is most strictly forbidden, the total suicide rate is close to zero (0.1 per 100,000 population). In Hindu (e.g. India) and Christian countries (e.g. Italy), the total suicide rate is around 10 per 100,000 (Hindu: 9.6; Christian: 11.2). In Buddhist countries (e.g. Japan), the total suicide rate is distinctly higher at 17.9 per 100,000 population. At 25.6, the total suicide rate is markedly highest in Atheist countries (e.g. China) which included in this analysis countries where religious observances had been prohibited for a long period of time (e.g. Albania).

With regards to gender, the suicide rates according to the prevailing religion in countries are generally higher among males than females. The highest male: female ratio can be found in Atheist and Christian countries, namely 3.5:1 in both cases; the lowest is seen in Hindu countries, at 1.3:1. Certainly, these findings do not take personal levels of religiosity into consideration; however, they might indicate the importance of the religious context, i.e. the prevalence of a religion in a country, in relation to suicide deaths, as a major cultural factor in the determination of suicide.

Det presserende spørgsmål bliver så om det er relevant at definere verdens lande ud fra de store religioner (eller fravær af tro), og om det er meningsfuld at mene at dette er en afgørende kulturel faktor for antal selvmord i en befolkning. Da rapporten ikke selv rejser dette spørgsmål, vil det indirekte sige at forfatternes svar er "ja". Hvis denne præmis ikke holder, kan opgørelsen til gengæld kaldes for vrøvl, manipulation, fup eller løgn. Jeg vil ikke forestå valget mellem disse negative ord, men mener at mindst ét af dem er relevante.

Kina fremhæves som "ateistisk" land, fordi der efter kulturrevolutionen blev ført udryddelseskrig mod religiøse grupper og deres muligheder for at organisere sig. Jeg tror dog at en betydeligt vigtigere faktor er etbarnspolitikken, der førte til at forældre lægger et voldsomt præstationskrav på deres tilladte barn. Hvis unge ikke føler at de kan leve op dertil, kommer selvmord til at fremstå som en udvej. Dette er ikke et religiøst spørgsmål, med mindre kommunistpartiet regnes for en kirke.

Det virker som en parodi at fremhæve Albanien som et "ateistisk" land. Det er ganske vist rigtigt at det kommunistiske styre efter anden verdenskrig bekæmpede religiøs udfoldelse, og i 1967 erklærede lederen Enver Hoxha landet for "verdens første ateistiske stat". Det forhindrer dog ikke at der efter forbudets ophævelse i 1990 viste sig en stor skjult religiøsitet, hvor Islam er den største religion. Den voldsomme undertrykkelse, fattigdom og isolation gennem mange år forekommer mig snarere at relatere sig til selvmord.

Japan fremhæves som buddistisk land, men igen forekommer det meget tvivlsomt at religionen er den afgørende faktor. Et mere påtrængende aspekt forekommer mig at være det kulturelle mønster med æres-selvmord, hvor det var en forventning at større nederlag blandt eliten blev afrundet med selvmord. Det er med til at gøre selvmord til noget mere "normalt", noget ædelt, og en mulig reaktion hvis unge ikke kan leve op til det også her voldsomme pres om at præstere.

Det mest uvederhæftige forekommer mig dog at være opgørelsen af de "muslimske lande" som næsten fri for selvmord. Når en stærkt dominerende religion har skarpe regler mod selvmord, fører det til at både "hovedpersonen" og familien gør sig store anstrengelser for at det kommer til at fremstå som alt andet end selvmord. Uden entydige og meget synlige beviser for selvmord, kan der være bred enighed om at lade det fremstå som en ulykke, eller måske uopklaret mord. En mulighed er også en forbrydelse, som fører til dødsdom.

Opgørelsen af "muslimske lande" sættes i relief af andre tal fra WHO, med opgørelse af selvmordsrater i verdens lande (Wikipedia: Epidemiology of suicide). Denne mangler tal for næsten hele Afrika, og store dele af mellemøsten. Dette er netop områder der præges af Islam-dominerede samfund. Jeg tror at det religiøse forbud mod selvmord fører til at der ganske enkelt ikke laves statistikker i disse lande. Altså åbenlys fornægtelse af problematikken.

Det ses også ofte at de mest sølle selvmordsbombere er ret inkomptetene til at "gøre det ordentligt", men til gengæld har psykiske problemer der netop kan føre til selvmord. Når ekstremistiske kredse lader det fremstå som en heltegerning med et selvmord der rammer andre mennesker, bliver dette til en "æresfuld" udvej, i stedet for et eftermæle som religiøs synder.

Jeg kom jo ikke til nogen konklusion for valget mellem ordene vrøvl, manipulation, fup eller løgn. Så det lader jeg være op til dig.

Se også:

Hvorfor flere selvmord ved mere "lykke"?

Mænd dominerer selvmordsstatistikken? Nej de gør ej!

Hvorfor så mange selvmord blandt læger?

Mandag eller onsdag som selvmordsdag?

96% Kvinde-selvmord i Saudi Arabien?

Engelske religiøses holdninger til dødshjælp

Beskytter religion eller ateisme mod selvmord?

Melankolske mordere - Mord som selvmordsmetode