Fat Mike as Cokie the Clown - La Pieta
When she asked me to kill her, I said of course I would
She had another week or two, but why should she suffer?
Then my daughter came into the bedroom and asked
what's wrong with grandma's face?
My mother decided she wanted to die with grace.
I said momma are you sure you want this to happen to you right now?
She said yes please end it sweety, I can’t live in this much pain.
I’d like to die surrounded by the people I most love
I brought you into this world you gotta take me out.
My lifes greatest decision took just one milli-sec
Ethics turned to instinct and prim into respect
I grinded twenty oxy's and thirty Percocet
I was told that would be more than enough.
But it turns out she was stronger than anyone had thought
her brain wanted to turn off but it couldn't convince her heart
Her eyes stuck halfway open, her mouth shaped of a frown
after twenty hours her body would not shut down.
I told everyone to leave the room this was a solo sin
I said goodbye and kissed her and shot her with insulin
The death rattle, her last battle, my mind can never erase
so I gently held a pillow on her face.
Call me what you need to, call this an attack
fill my veins with cold blood and color my heart black
My mum gave me the greatest life anyone could ever live
so I gave her the greatest gift that I could give.
I felt like she brought me into this world, so fair enough that I take her out, If you're not backing euthanasia, you're a fucking idiot or some religious freak. How could you say no? This person is suffering and they want to die, they have incurable cancer and you are going say "No, do it the natural way".
Fuck you. It's what you do for your fucking mom, if you're a man. It's what she wanted. If I didn't do it, I'd feel terrible. I'd feel cowardly.
- Pinpoint Music:
Cokie The Clown – SXSW 2010 – Fat Mike – Music Review - Spinner:
NOFX's Fat Mike Recounts Euthanizing His Mother, Takes Aim at Religious Freaks - Jhonta.com:
Cokie The Clown – La Pieta (Nofx, Fat Mike)
Mike’s mother was in the hospital with a terminal diagnosis. As Mike sat by his barely-alive mother on her death bed, he told her stories about women he used to have “fucked up kinky sex” with. He said it brought a small smile to his mothers face; letting him know she was still alive.
After a short while his mother got up enough strength to ask Mike to help end her life. Mike felt it was his obligation, as her son, to oblige her final requests. After talking with the nurses Mike was entrusted with what was believed to be a lethal amount of prescription narcotics to administer to his mother (for those who haven’t been there – being entrusted to administer an overdose of pills while the hospital effectively turns a blind eye is pretty commonplace in these situations).
As Mike put it, her brain wanted to go but her heart was too strong. The pills didn’t kill her. After telling the rest of his family to exit the room, the nurse gave Mike a lethal dose of insulin to administer to his Mother. Mike injected her with the insulin and then proceeded to gently hold a pillow over his Mothers face until she ceased to breathe.
Fat Mike as Cokie the Clown
Nyere opslag
Opslag
5 comments:
Jeg er noget splittet med ham her Mike. Han har begået en stor og krævende, uselvisk næstekærlig gerning. Beundringsværdigt. For så at skrive en sang om sin egen storhed. . .!! Og han får så tilmed smidt jeg ved ikke hvor stor en del af jordens befolkning ud med skraldet. Religiøse - der som ham selv, i hvert fald for en god dels vedkommende er mere optaget af at hindre andres lidelse end af egen lykke. Hvordan er det nu det er, med dem vi bliver SÅ vrede på ? - det er dem vi selv ligner, som vi ikke vil være ved at vi ligner ifølge dybdepsykologiens teorier. Der er altså en blind plet der. Og så kan jeg jo fundere over hvorfor han gør mig lidt vred, ham Mike, der roser sig selv for at gøre hvad en rigtig mand (og et godt menneske) må gøre. Der er noget med begrebet 'rem af huden' som kan granskes i alt det her.
Ved dagslys tager verden sig anderledes ud.....
Jeg har tænkt over, hvad splittelsen og den lille vrede kom af, ift. Mike. Og sandheden er, at de følelser, der fyldte mest, lige da jeg havde læst indlægget, var utilstrækkelighed. Misundelse. Du ved, sådan helt selvfokuseret: "Jammen godt for ham, at han er så stærk......hvad så lige med os andre svæklinge?". Misundelse er en destruktiv følelse og jeg lavede det meget komfortabelt om til en intellektualisering, hvor Mike kunne blive udsat for lidt psykologisk forklaring/forsimpling. Den oprindelige og ærlige følelse hos mig var en massiv utilstrækkelighed overfor den overstrømmende medfølelse, modet og handlekraften. Jeg personligt, kan ikke engang slå et overkørt og hårdt såret dyr ihjel. Jeg vil også sige, at Mike synger ud i et rum, der slet ikke fatter, hvad det er for en historie han fortæller. De snakker og griner i baggrunden og han synger stille og afdæmpet og passende "uskønt" om den her tragske og voldsomme og kærlige gerning, uden at være sentimental eller prædike. Det er så næsten helt overjordisk, at han så kun behøver synge sangen den éne gang, for at den når jorden rundt på Y-tube.
Så jeg må tage ordene til mig for alvor, med "sov på det", for det var et tåget sind der gav en kommentar i nat.
Beklager virkelig meget..... og må tilføje, at det er godt og vigtigt og nødvendigt, at der er ét sted som her, hvor der kan foregå en lødig debat om, hvordan man skal hjælpe dødende, så en god død bliver kulminationen på et godt liv.
Arrogance er acceptabelt, mener jeg, når nogen har "gjort sig fortjent til det". Og jeg mener netop at Mike gennem sin handlekraft og mod ved livets grænse har opnået retten til at hævde sig og "prale".
Jep, han vælger en tone præget af kold foragt, men jeg kan forsikre for at den ikke kan "måle sig" med hvad dæmoniserende religiøse fundamentalister, som USA har mange af", byder på. Ikke kun omkring dødshjælp, men også fx ekstrem fordømmelse overfor homoseksuelle. Begge dele får hyppigt ord med på vejen om at være afskyeligt og ondskaben selv.
Så jeg mener bestemt at sådanne religiøse freaks har gjort sig fortjent til hans vrede og arrogance.
Smukt er det netop at han ikke blander vreden ind i sangen, og ikke bruger den til at "gøre gengæld". En stærk optræden, også selv om det jo ikke just lyder til at publikum fatter alvoren og hans stærke følelser.
Netop godt at den blev optaget, og spredt på YouTube, i al sin rå uskønhed. Sådan er virkeligheden, og dem som ikke selv har prøvet det, er ikke egnede til at prædike en sippet og abstrakt moral.
Det er netop også påfaldende at bekæmpere af aktiv dødshjælp normalt afviser at forholde sig til konkrete sager, fordi de ikke vil lade deres verdensfjerne principper anfægte af den besværlige og rå virkelighed. Derfor kan jeg godt lide at fremdrage konkrete historier, hvor handlekraften vinder over desperationen over at situationen ikke giver mulighed for en nem og behagelig løsning.
Ja, Mike var stærk. Ved at fortælle sin historie peger han på at andre også kan være stærke. Også selv om de måske ikke tiltror sig det på forhånd.
Jeg kan bevidne at en hel masse ting bliver meget enklere at overskue når den helt konkrete virkelighed sparker døren ind. Når den værste handling måske er det at gå i stå.
Mht. Mikes had til de religiøse, så avler had jo had, uanset hvem der begyndte. Og intolerance er at overse det enkelte individ, fordi han eller hun tilhører en bestemt gruppe. Som nu f.eks. troende af en bestemt religion, men som Dalai Lama påpeger, så der er to former for religiøs intolerance. Den første skyldes folk der ikke har forstået deres religions dybere mening og i stedet for bruger den som samlingsmærke til at genoplive, en fanatisme der vedrører andre forhold. Den anden skyldes stærkt troende, der er så sikre på deres tros sandhed, at de med alle midler forsøger at påføre andre den, "til deres eget bedste". De forstår ikke at respektere andres traditioner og menneskers forskellighed. Dalai Lama, siger "Man må have fuld tillid til sin spirituelle vej parret med fuld respekt for de andre sandheder".
Jeg læser Buddhistisk filosofi for tiden. Derfor alt det Lama snak :-)
Religion er uvæsentlig har jeg kunnet referere Dalai Lama for at udtrykke. Det vigtige er jo hvordan vi omgås andre mennesker. Med eller uden religion. Med tolerance.
Ondt avler ondt. Det er Mikes reaktion overfor de ekstreme religiøse fundamentaliser (ikke religiøse i almindelighed) et udmærket eksempel på. Nej, han er ikke "rund" når han bliver mødt med fordømmelse og foragt. Det kan siges at det ville være positivt om han kunne undgå det bibelske "øje for øje, tand for tand", men der skal nu også være plads til at sige kraftigt fra. Sgu.
Jeg prøver jo selv at dyrke et livssyn med tolerance. Det dog begrænset hvor megen intolerance jeg vælger at møde med tolerance.
Send en kommentar