Logo sommerfugl

fredag den 9. marts 2012

Trash girl

Trash Girl (Barcelona) by Mark Jenkins
Mark Jenkins - Trash Girl (Barcelona)


2 comments:

Charlotte sagde ...

Jeg er ikke helt med på hvad den her skulptur går ud på - hvad jeg skal tænke om den. Er hun smidt ud af nogen ? Eller har hun kasseret sig selv? Eller er der nogen mennesker som bliver kasseret sådan af myndighederne? Er det vigtigt, at det er en kvinde, eller er det tilfældigt?
Jeg kan godt se, spørgsmålene i sig selv måske er det kunstnere vil opnå, men er det relevante spørgsmål? Joh, måske ??? Et eller andet sted så vil jeg mene, at man ikke kan smide mennesker i skraldespanden eller sig selv, hverken konkret eller i overf'ørt betydning. Men selvfølgelig, man kan sige, et menneske der bliver brugt og udnyttet af et andet skruppelløst menneske og derefter efterladt på en eller anden måde, måske er sådan et menneske, der er smidt i skraldespanden. Men noget i mig gør oprør, for man har jo også et ansvar selv, for ikke at lade sig bruge på den måde. Man har et ansvar for at tage vare på sig selv..... der er noget meget offeragtigt over skulpturen, som gør mig lidt muggen. Hun må sgu da se at komme op af den spand..... helt ærlig. Hun kan da ikke bare sidde der... for søren, da.

Hvorfor har du valgt den?

tosommerfugle sagde ...

Kan ikke bare sidde dér, netop....

Dine spørgsmål rammer ganske godt det jeg ser i skulpturen. Det er netop inderligt uklart hvem der har efterladt hende i skralderen, og om hun selv er med til at skabe en offerrolle.

Det ville være "nemmere" med en klar problematik, om hun er brugt og smidt væk af "nogen", eller om hun ikke selv kan finde ud af livet.

Uklarheden går ofte igen når mennesker ender som sociale tabere. Det er lige præcis fristende med vinkler som at hun for søren ikke bare kan sidde der, men "skulle tage sig sammen". Og det kan jo heller ikke siges at være helt forkert. Vi har jo et ansvar for os selv, uafhængig af om vi har fået et vanskeligt grundlag for livet.

Men det kræver at finde troen på det i sig selv, og ikke føle sig som ubrugeligt affald. Som den uduelige der ikke kan leve op til livets mange krav, og slet ikke det om selv at kravle op af spanden.

Motivet kan også siges at være egnet til at belyse hvordan tilskueren selv ser på mennesker der roder rundt på samfundets bund. Om hun er offer. Om hun er offer for sig selv. Om hun trænger til et los bagi. Om hun mest har manglet støtte. Om det er en uoverstigelig social arv. Om...?

Vigtigt om det er en kvinde? Jeg tror at de vakte "fordomme" ville være forskellige hvis det var en mand. Mindre tilbøjelighed til at se et stakkels offer, mere tilbøjelighed til en "tabermand".

Vinkler som narko og/eller rufferi og menneskehandel kunne også være fristende at inddrage i bedømmelsen af en sådan ellers "usynlig" person i storbyens gadeliv.

Og det er jo svært sådan lige at pege på hvad der er brug for at gøre, når det er virklighed....

Logo sommerfugl