Agnes Slott-Møller: Dronning Margrete I og Erik af Pommern
Olie på lærred, 140 x 90 cm (1884/1887)
Olie på lærred, 140 x 90 cm (1884/1887)
Beskrivende tekst, kopieret fra "Agnes Slott-Møller og historiemaleriet: At kunne mane og opdrage beskueren":
Dronning Margrete I (1353-1412) var datter af Valdemar Atterdag og ”formynder” for Danmark, Norge og Sverige. Hun er desuden kendt som grundlæggeren af Kalmarunionen og som Danmarks første kvindelige monark – i hvert fald af gavn, for dengang kunne en kvinde ikke formelt være regent.
På maleriet står Margrete I som en Moder Danmark, rank og stolt med armene over kors. Hendes blik er roligt, men agtpågivende. Hun skuer ud over havet og de skibe, der er forbindelsen til de andre dele af hendes nordiske rige, Sverige og Norge. En prægtig, kongelig kåbe ligger om Dronningens skuldre, og om livet har hun et solidt og kostbart bælte af guld. I vindueskarmen ligger de tre kroner, der symboliserer hendes magt over Norden. Kronerne er omgivet af margueritter, der hentyder til hendes navn, Margrete. De små roser kan være et symbol på den kærlighed, hun føler for sin gerning.
Bag Margrete står den næste i arvefølgen, hendes adoptivsøn Erik af Pommern, som fik arveret til den norske krone. Han bærer et farvestrålende slag udformet som hans unionssegl med bl.a. de danske løver og Kalmarunionens tre kroner.
0 comments:
Send en kommentar