Intet menneske er en ø? Jo

Et gammel bevinget ord lyder "Intet menneske er en ø". Citatet kommer fra den engelske satiriske digter og præst John Donne, der i 1624 skrev bogen Devotions upon Emergent Occasions, hvor et digt fra Meditation XVII i moderniseret sprog lyder:

No man is an island, entire of itself; every man is a piece of the continent, a part of the main; if a clod be washed away by the sea, Europe is the less, as well as if a promontory were, as well as if a manor of thy friends or of thine own were; any man's death diminishes me, because I am involved in mankind; and therefore never send to know for whom the bell tolls; it tolls for thee.

Intet menneske er en ø; en verden for sig. Ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele. Om en lerklump skylles bort af havet eller et forbjerg, eller din vens hus eller dit eget. Europa bliver mindre derved; ethvert menneskes død river noget fra dig, thi du er eet med den ganske menneskehed. Så derfor skal du ikke spørge: Hvem ringer klokkerne for? De ringer for dig.

På det umiddelbare niveau er der jo en god pointe i det indlysende budskab om at mennesket er et socialt væsen, hvor menneskeheden og vores kultur er opbygget omkring at store grupper af mennesker i samarbejde bidrager til en større helhed. Derfor er det vigtigt at huske at de andre mennesker også er vigtige.

Jeg må dog sige, at på trods af at budskabet kan udledes, er det med en ø kontra fastland en dårlig analogi, i det mindste set med nutidens individualistiske øjne. Når vi i meget høj grad bygger vores samfund på individets rettigheder og værdi i sig selv, betyder det netop at vi ikke blot er en klat af en stor sammenhængende masse. Ikke en skovfuld af det store fastland.

Solitude by serhatdemiroglu

Tværtimod ser jeg en dybere forståelse i det omvendte, at ethvert menneske netop er, eller rettere har en ø. Et selvstændigt individ, der har en værdighed uden at være underlagt flokkens vilje. Det ændrer ikke på at vi i et samfund er dybt afhængige af det store fællesskab, og at vi selv får mere igen ved at bidrage.

På det mere personlige plan er det endnu mere tydeligt at hvert enkelt menneske grundlæggende set er alene og måske ensom. Kun gennem at gøre noget for at være i kontakt med andre, kan vi få gensidig nytte af hvert menneskes individuelle styrker og færdigheder. Være fælles om en civilisation, der ikke blot er en myretue af uselvstændige væsener.

Ethvert menneske har sin ø, og i det store øhav må vi huske at være gode til at sejle. Måske mødes i lufthavet.

Se også:

Den stærkeste mand i verden

Nephew: Allein Alene - Jeg kan klare mig med hjælp fra mig selv

Den ensomme ulv

Nej, det er ikke synd for mig - heller ikke for dig!