Logo sommerfugl

lørdag den 6. december 2008

Ingen aktiv dødshjælp til Stephen Hawking

Stephen Hawking
At Stephen Hawking kan siges at være mere end blot ualmindelig intelligent er der ingen tvivl om. Som teoretisk fysiker og kosmolog har hans tanker præget vores syn på verdensrummet og sorte huller. Mange har travlt med at ville sætte et tal på hans IQ (intelligens-kvotient), men den smule mening som disse cifre dog rummer fordamper helt når intelligensen er deroppe hvor det reelt er svært at finde mange at sammenligne med. Og som Stephen Hawking selv siger, er det kun tabere der praler af deres IQ.

Jeg har prøvet at finde ud af hvad han mener om aktiv dødshjælp. Ikke fordi han er så intelligent; ved etiske spørgsmål har intelligens endnu mindre betydning.

Nej, baggrunden er at han som bekendt lider af sygdommen amyotrofisk lateral sklerose (ALS), en neurologisk sygdom der ødelægger de motoriske nerver. Resultatet er fremadskridende lammelser, der før eller senere slutter med døden. Der er store forskelle på hvor lang tid der går før lammelserne er totale, men uden respirator lever de færreste over 4 år efter diagnosen. Storhjernen og sindet berøres ikke, den ramte er altså på første parket til at følge hvordan kroppen svigter, og døden nærmer sig.

Disse udsigter giver jo behov til at forholde sig til hvad livsindholdet skal være, og måske også hvor længe. Det er ikke sjældent at ALS-patienter ønsker hjælp til at fremskynde døden, i stedet for at tage den allersidste fase med. En form for eutanasi, aktiv eller passiv dødshjælp. Reelt hjælp til en slags selvmord, at kunne sige "nu". Selv at bestemme.

Ved en universitets-konference i Hong Kong blev Stephen Hawking i juni 2006 spurgt om sin holdning til eutanasi. Spørgeren, Bun Tsai, var lammet efter en ulykke, og havde udløst offentlig debat omkring sit ønske om aktiv dødshjælp. Stephen gav ham noget at tænke over med sit svar. Offeret skulle have ret til at afslutte sit liv. Men han synes at det ville være en stor fejltagelse. Lige meget hvor dårligt livet ser ud, er der altid noget man kan gøre, og have succes med. Så længe der er liv er der håb.

Stephen Hawking vægtløs

Han lever selv op til dette. Han er i praksis 100% lammet, men kan styre en computer via trækninger i nogle få ansigtsmuskler. Derved kan han kommunikere via en kunstig stemme, selv om det kan tage ham flere minutter møjsommeligt at formulere et par sætninger. Han har brug for konstant pleje og læger, men lever et aktivt liv med møder og konferencer rundt i verden. Har tre børn og to eks-koner. Skriver bøger, og var helt vild med at kunne være vægtløs i 25 sekunder af gangen i et dertil indrettet fly. Og han tænker tanker. Dér kan han gøre noget, og have succes. Stor succes.

I forbindelse med debat om eutanasi har jeg af og til set et argument om at det ville betyde at Stephen Hawking ville være død. Han ville da sikkert nok kunne få "godkendt" et ønske om at dø, hvis han ikke kunne holde sit liv ud. På hans hjemmeside fortæller han på en underside om sit forhold til ALS, om hvordan han lever med sygdommen og dens begrænsninger. Påstanden om at en mulighed for dødshjælp havde været udnyttet er, mener jeg, noget vrøvl. Stephens ønske har bestemt ikke været at dø - det er jo ikke noget som andre skal afgøre, ud fra deres kriterier.

Selvfølgelig har sygdommen også haft store omkostninger for ham, men han lader den ikke dominere sine tanker. Hans virke som teoretisk fysiker og kosmolog kræver ikke at han kan bruge sin krop, ud over behovet for at kunne kommunikere. I kraft af sin akademiske position i England har han kunnet få legater til plejepersonale, og senere leve af indtægterne fra sin store bestseller A Brief History of Time. Det må også siges at han har haft ualmindeligt gode forudsætninger for "at leve i hovedet". Det er næsten det eneste der fungere, og fungerer rigtig godt. Det er meget usædvanligt at sygdommen hos ham har udviklet sig ganske langsomt, siden de første symptomer i 1962.

Det glæder mig at Stephen Hawking dog har haft så forholdsvis gunstige vilkår omkring sin sygdom. Og at han har taget den kamp det har været at indrette sig mentalt. Mit gæt er at han vil kunne "leve i hovedet" lige til hans krop engang bryder sammen. Ingen dødshjælp til ham. Jeg kan dog ikke lade være med at spekulere på hvordan han havde haft det med en ting som Alzheimers sygdom, hvor det er sindet og intellektet der visner væk, mens kroppen fungerer.

En ting som jeg har lagt mærke til er at hans svar på konferencen ofte bliver citeret som et argument imod eutanasi, men uden den første sætning. Den synes jeg ellers er den helt afgørende del, at det må være den enkeltes egen ret at bestemme. Jeg vil kalde det uvederhæftigt at beskære svaret på den måde.

Stephen Hawking ved TV show



torsdag den 4. december 2008

Aktiv dødshjælp i Luxembourg

Parlamentet i Storhertugdømmet Luxembourg stemte den 19. februar 2008 for lov nr. 4909, der tillader aktiv dødshjælp og lægelig hjælp til selvmord, efter lignende principper som i nabolandene Belgien og Holland. Stemmetallene var 30 mod 26. Loven forventes nu snart vedtaget ved anden og sidste behandling.

Henri - Grand-Duc de Luxembourg - 2004 - Lëtzebuerg
Luxembourg er et konstitutionelt monarki, med Storhertug Henri som regent. Ligesom i Danmark har monarken en ceremoniel rolle hvor han med sin underskrift godkender og forkynder vedtagne love. En lov kan ikke træde i kraft uden denne afrunding på den parlamentariske procedure. Det er aldrig sket at regenten har tilsidesat den demokratiske proces.

I tirsdags erklærede storhertugen at han af samvittighedsgrunde ikke ville godkende og underskrive loven om medlidenhedsdrab. Han er romersk katolik, og følger sin kirkes doktriner, på tværs af demokratiet. Dermed er der grundlovskrise i det lille land, der har 87% katolikker.

Den kristeligt-demokratiske premierminister Jean-Claude Juncker (der selv kæmpede imod loven) er kommet frem til en løsning. Der ser ud til at være de nødvendige to trediedeles flertal i parlamentet for at ændre grundloven. Storhertugens ceremonielle rolle ændres, så han ikke forventes at godkende vedtagne love, men blot forkynder dem.

Fakta er at flertallet for at opretholde demokratiet er større end flertallet for eutanasi. Kristendemokraterne udnytter altså ikke grundlovskrisen til at lade loven bortfalde.

Situationen minder om den da Belgien i 1990 fik en lov om fri abort imod den kristeligt-demokratiske regerings stemmer. Den daværende Kong Baudoin nægtede af religiøse grunde at godkende og underskrive loven. Han blev efter eget ønske midlertidigt afsat, så loven kunne blive gennemført.

Storhertug Henri af Luxembourg



tirsdag den 2. december 2008

Den falske julehistorie om selvmord

Det har i mange år været "almenviden" at der er flere selvmord i december og julen. Et af den slags fakta som ingen sætter spørgsmålstegn ved. Sådan er det jo. Nej. Det er en myte. Statistikkerne viser tværtimod at november og december er de to måneder som har færrest selvmord.

Center for selvmordsforskning har et faktahæfte nr. 9, "Sæsonsvingninger i selvmordsadfærd" (PDF). Derfra har jeg sakset en statistik:

Statistik over månedlig fordeling af selvmord (1970-1998)

Månedlig fordeling af selvmord (1970-1998)

Jeg kunne forestille mig at myten er opstået ud fra en forestilling om stakkels ensomme mennesker, der græmmes over at sidde alene i julen. Er langt nede i en vinterdepression. Så ulykkelige at de begår selvmord. Julen er jo familiernes fest, og så må det da være ganske uudholdeligt ikke at være med. Der gøres ekstraordinære ting for at "ingen skal holde jul alene". Også selv om de holder resten af året alene. Myten er populær, en juletradition. En "rigtig god julehistorie". Men dette juleeventyr holder altså ikke i virkeligheden.

Et eksempel på myten er når Danmarks Biblioteksskoles BibliotekInformationsportalen har begået en side "Sæson for selvmord", der mest indeholder nogle nyttige links. Den starter med teksten:
Juletid er en hård tid

I denne søde juletid, kan det være ekstra svært for de nedtrykte, ensomme og trængende. Her er en række tjenester, der gerne lægger et øre til, og som måske kan bidrage med et lys i mørket.
Jeg tror såmænd ikke at KMA (bibliotekaren) havde lavet så meget research før teksten blev skrevet. Det var da sådan set pænt tænkt - og myten skinner igennem som et julelys!

Jule-selvmord

Det er lidt påfaldende at der ligefrem er færrest selvmord i november/december, med den fokus der ofte er på vinterdepression, og sammenhængen mellem depression og selvmord. En lommepsykologisk betragtning kunne være at det nærmest bliver lettere for dem som er "blue" når de kan "gemme" sig lidt i gråt vejr, og "bare" er vinterdepri. Den holder ikke længere når foråret ikke er til at skjule. Og det er netop i forårsmånederne at der er flest selvmord. Forårets lys kan være skærende skarpt.

Og jeg tror ikke at det er fordi julen varer lige til påske!

Jule-humør


mandag den 1. december 2008

Klaus Riskær - Understrøm: Selvvalgt dødsproces

Den bedrageridømte Klaus Riskær Pedersen hygger sig tilsyneladende i fængslet. Eller måske keder han sig. Det er ikke svært at finde nogen som skælder ud på ham og hans moralske habitus, men hvis de bruger ordet "dum", tror jeg bestemt ikke at de gør det i betydningen "uintelligent".

Klaus Riskær Pedersen om Understrøm

Han har formuleret en vision, en "understrøm" der peger mod en fremtid, en samfundsstruktur hvor nutidens problemer er løst. Midlerne er en kombination af teknologi og mennesker der meget rationelt forholder sig til livets omstændigheder, og de "rigtige løsninger". Mange forestillinger om hvor godt det ville være hvis vi holdt op med de dumheder som nu præger vore samfund.

En velsmurt symaskine. Det minder mig om science fiction romaner med samfund hvor utopia er nået. Alle problemer er løst, og menneskene summer tilfredse rundt i deres indholdsrige hamsterhjul. Punkt for punkt lyder det ret "behageligt". Der er selvfølgelig punkter hvor det kan diskuteres hvor vi er på vej hen, og det lægger Klaus Riskær da også op til.

Men. Det lyder sgu kedeligt. Jeg vil mene at det gode liv ikke er det uden problemer og konflikter. Deriblandt også afgørende eksistentielle kriser, der kan præge et liv dybt. Så selv om jeg ikke vil argumentere imod at vi finder effektive løsninger på problemer, tror jeg ikke på det som et mål i sig selv. Uden at livet er farligt og med mulighed for at det går galt, er der ikke plads til det modsatte. Lykke uden ulykke findes ikke. Sejr uden nederlag findes ikke.

Jo, Klaus Riskær er en intelligent mand. Jeg er ikke sikker på at han er en klog mand.

Klaus Riskær Pedersen

Når jeg tager hans projekt op på bloggen her, er det udløst af at han (logisk nok) også forholder sig til livets afslutning.
Det der med sygdomme er fortid, livet er blevet længere, og døden er ikke længere en grum fjende der skal bekæmpes og gemmes væk. Den enkelte kommer selv til en erkendelse af tidspunktet hvor det biologiske liv står foran sin naturlige afslutning. Når indsatsen for fortsat at holde biologien kørende overstiger glæder og oplevelser, er der tid til udtræde af livet. En velforberedt afklaret ceremoni, måske en dødsfest. Og selvfølgelig hjælp til en nem død.

Det lyder jo pænt. Personligt kunne jeg godt forestille mig at afslutte mit liv på den måde, når der ingen grund er til at det skal være længere. Jeg ville bestemt værdsætte et samfund som kan rumme et sådant sidste livsvalg. Men jeg tror ikke på et samfund hvor det bliver den almene måde at afslutte livet på. Mennesket har brug for modstand og smerter. Også.

Klaus Riskær Pedersen

Ekstra Bladet:
Hjemmeside med projektet, salg og bookcast/podcast:


Logo sommerfugl