Logo sommerfugl

mandag den 22. februar 2010

Improviseret, mislykket aktiv dødshjælp på Hasselbo

Endnu en af de ulykkelige historier med et ældre par, hvor den ene prøver at slå den anden ihjel, for derefter at afslutte sit eget liv med selvmord. Da det at have et liv ikke er et spørgsmål om hjerteslag og biologi, kan det jo blive til et behov at få sat et punktum. Når udsigterne er at begge parter ikke har anden fremtid end at få det værre og værre, måske langsomt.

Plejehjemmet Hasselbo

På Brønshøj-plejehjemmet Hasselbo i Bystævneparken, København NV bor en syg 75-årig kvinde. Hendes 78-årige mand bor alene i hvad der var deres fælles hjem. Hvad de har talt om til sidst kan jeg jo ikke vide, men han tog en kniv og skar i sin kones håndled. Mens hun blødte, skar han også sig selv. Personalet fandt det blødende ægtepar, da de reagerede på en alarm fra værelset. Nu er parret kørt til Rigshospitalet, til behandling for ikke-livstruende snitsår.

Manden er nu sigtet for drabsforsøg / medlidenhedsdrab, og vil i morgen blive fremstillet i dommervagten. Politiet vil rutinemæssigt kræve ham varetægtsfængslet. En ganske umenneskelig administrativ arbejdsgang. Det er sgu da ikke fængsel, der er brug for her.
UPDATE: Mandens egen forklaring er at konen bad ham gøre en ende på det. Trods et dybt tværgående snit i højre håndled lykkedes det ham ikke at ramme pulsåren med en hobbykniv. Konen har det for dårligt til at hun har kunnet afhøres, og manden kunne ikke komme i retten. Han er fortsat anholdt og under bevogtning på hospitalet. Politiets efterforskningleder, Henrik Vedel, ser et behov for at få afklaret om manden måske gjorde det på eget initiativ. Om han lyver.

Lad os for pokker få indført legal adgang til aktiv dødshjælp. Fordelen omkring en sag som denne er faktisk ikke så meget muligheden for at kvinden måske kunne have "fået lov" til at afkorte sit liv lidt. Min tankegang er lidt mere inddirekte.

Hvis parret havde muligheden for at henvende sig "et sted", var det næppe blevet til at forsøge på denne mindre gode, improviserede måde. Som tingene er nu, ved de jo godt at det ville blive til et meget stort nej, hvis de tog spørgsmålet op. Altså måtte de forsøge at hjælpe sig selv. Uden en god og sikker metode. Uden at der kunne blive afklaret om det egentlig behøvede være lige nu. Uden at der var en chance for at muligvis bedre løsninger blev vendt først.

For pokker da. Disse sager viser jo at der er et problem.

Plejehjemmet Hasselbo


søndag den 21. februar 2010

Den Lille Havfrue Baby

Den Lille Havfrue Baby

Havfruer er jo et mytologisk fabelvæsen, som i særlig grad har "overlevet" som figur i eventyr, kunst og popkultur. Ikke mindst på grund af H. C. Andersens klassiske eventyr om Den Lille Havfrue, og den berømte statue på Langelinie i København, Den Lille Havfrue.

Men som denne skulptur, af Tristan Schane, indirekte illustrerer, egner myterne sig ikke ganske til at indpasning i mere moderne biologiske forklaringer på hvordan verden hænger sammen. Forudsætningerne for hvordan havfruer formerer sig må jo siges at være noget uklare.

Den Lille Havfrue Baby


torsdag den 18. februar 2010

Goodbye Cruel World

Goodbye Cruel World

En "sjov" ting, som åbenbart engang har været en udbredt amerikansk pyntegenstand, er denne lille model af en WC kumme. På låget teksten "Good-bye Cruel World". En melodramatisk selvmords-hilsen, som f.eks. også kan ses i tegneserier. Farvel, grusomme verden. Med andre ord: Hjælp!

Goodbye Cruel World

Under låget en mand som har skyllet sig ud. Hovedet kikker stadig op. Med udsigt til hvad der ... måtte blive placeret over kummen.

Goodbye Cruel World

På siden et digt
Goodbye Cruel World

The moon may kiss the stars so high
The sun may kiss the bright blue sky
The dew may kiss the morning grass
But you my friend, can kiss my ass
                                      Farewell
Sidste halvdel af sidste linie var ikke påtrykt, men må antages at have været velkendt, derovre. Den sære nipsgenstand har åbenbart været populær nok til at den findes i flere udgaver, og ofte ses på kræmmermarkeder.


onsdag den 17. februar 2010

Saseline respekterer sin brors selvmord

En trist historie fra mandag den 8. februar 2010. Københavns Sydhavn, ved Sluseløbet. Nær Amager-siden af Sjællandsbroen er der en 50 meter høj radio-mast. En 34-årig mand kravlede op. Sad der i over en time mens vidner forsøgte at tale ham ned. Politi og redningsfolk kom til. Brandfolkene arbejdede på at spænde et springlagen ud, for at fange manden i tilfælde af at han sprang. De nåede det ikke. Han sprang. Og døde.

Sluseløbet, Ved Slusen, Radio mast (Fra Google Streetview)

Jeg husker at jeg tænkte på om det ligefrem var synd at der kom redningsfolk til. Ikke for deres egen skyld, men på grund af manden. Siden han havde siddet deroppe en times tid, var han tilsyneladende ikke helt 100% fast besluttet på at dø nu. Han havde stadig en valgmulighed. Den arbejdede redningsfolkene på at tage væk fra ham. Han blev presset, og nødt til at beslutte sig hurtigt. Hoppe, eller overgive sig? Døden blev resultatet.

Nu er jeg ikke på nogen måde ude på at problematisere redningsfolkenes indsats. De forsøgte bare at gøre deres arbejde. Men jeg tror ikke på at det er en god model når prioriteten er at ville hindre et selvmord. Det er der ingen respekt i, tværtimod. Selvfølgelig ved jeg ikke om der kunne have været en anden udgang på situationen. Men jeg tænkte mit.

Saseline Sørensen

Nu står sangerinden Saseline Sørensen frem og fortæller at manden var hendes halvbror Christian Bargholz. Et chok og en stor tragedie for familien, der også omfatter "Danny Kool". Til "Her og Nu" fortæller hun:
Min bror har været plaget af depressioner de sidste mange år, og han valgte at tage sit eget liv. Christian kunne ikke længere være i sin krop. Han havde brug for fred og jeg ved, at han er et bedre sted nu.

Vi var på ingen måde forberedt på, at han ville tage sit eget liv. Vi havde for nylig en familiemiddag, og der tror jeg, at han på sin måde fik sagt farvel. Jeg er vist stadig i chok, og jeg kan ikke forstå, at han er væk. Vi var meget tætte, og han var det kærligste og klogeste menneske, man kan forestille sig.

Vi taler meget om det, så vi ikke skal sidde og føle skyld. Vi må respektere, at Christian ville herfra. Han ville på ingen måde gøre os ondt. Der er mange, der mener, at selvmord er egoistisk, men sådan ser jeg det ikke i min brors tilfælde. Han kunne ikke mere.

Saseline Sørensen

Klogt sagt, synes jeg. Christian Bargholz traf et definitivt valg. Hans ansvar, hans valg, hans udvej. Selvfølgelig er dødfaldet en stor sorg for familien, men det behøver ikke at være værre end hvis det var en tilfældig ulykke.

Måske endda tværtimod. De havde forsøgt at hjælpe ham, og har intet at bebrejde sig. De kan have ro med at Christian ikke længere forgæves forsøger at kæmpe sig til et godt liv. Et liv som han kunne have lyst til at leve.

Livet går videre. Næsten alt for apropos er Saseline aktuel med CD udgivelsen Restart.

Saseline, Restart cd cover




Logo sommerfugl