Logo sommerfugl

lørdag den 23. oktober 2010

En seriøs tatovering, for hele livet

Sådan kan et livstestamente også laves, inklusive et klart markeret ja til at være organdonor. Desværre fandt jeg billedet uden kildeangivelse, ud over at det jo er underskrevet "Lee Su".

Det bliver ikke lige væk, og mindsker den ret store risiko for at lægerne blot "glemmer" at undersøge om en patient har nedskrevet ønsker, der ikke går på at lægerne skal have frit slag til at afprøve alle deres apparater på en døende krop.

Der er dog desværre risiko for at det kan lykkedes at rejse tvivl om livstestamentets formalia, så patienten alligevel ikke får lov at undslippe så let. Det ville jo være snyd.

Tattoo: - LIVING WILL - DO NOT put this person on artifical life support of any kind for any reason what so ever. - DO harvest reusable parts when he is dead, and then cremate all that remains

LIVING WILL

DO NOT put this person on artifical life support of any kind for any reason what so ever.

DO harvest reusable parts when he is dead, and then cremate all that remains.


torsdag den 21. oktober 2010

Asger Jorn - Ainsi on s'ensor

Ainsi on s'ensor, Asger Jorn, 1962
Ainsi on s'ensor, Asger Jorn, 1962

Asger Jorn tog ikke altid "kunsten" helt seriøst. Dette billede opstod ved at modificere et selvmordsbillede af den belgiske symbolistiske maler James Ensor. Det er jo tydeligt hvordan Jorn med den tilføjede groteske klovnemaske vendte billedet rundt, med kontrasten til den mere realistiske skildring.


onsdag den 20. oktober 2010

Michael Caine bad lægen dræbe sin kræftsyge far

Michael Caine ved udgivelsen af sin biografi

Den engelske filmskuespiller Michael Caine (født Maurice Joseph Micklewhite), der er kendt fra over 100 film, har ved udgivelsen af sin biografi løftet sløret for en lille historie om hans 56-årige fars død i 1957. Faderen var ramt af leverkræft, og lå uklar med svære smerter på sit dødsleje. Det forventedes at trække ud endnu 3-4 dage.

Den 24-årige søn bad indtrængende lægen om der ikke kunne gøres noget, få det overstået med en overdosis. Det blev afvist med et "nej, sådan noget kan vi ikke gøre". Da Michael Caine senere var på vej ud af døren, foreslog lægen ham at komme tilbage ved midnat. Det måtte der jo være en grund til, og klokken 5 minutter over 12 døde faderen da også. Den yderst diskrete læge havde altså sørget for at lidelserne fik en ende, i stedet for at lade dødsprocessen gå sin seje gang.

Michael Caine med sine arbejder-forældre

Det var ikke noget der blev snakket yderligere om, og dødsårsagen fik lov til at stå som kræft. Michael holdt også episoden hemmelig for sin mor, Ellen, til hun døde 42 år senere. Først her i oktober 2010 fortalte den nu 77-årige skuespiller Sir Michael Caine historien i et radio-interview. Her bekræftede han at han går ind for aktiv dødshjælp, hvis nogen er nået dertil hvor livet ikke længere er udholdeligt, og de ønsker at dø.

Dermed endnu et indspark til den britiske debat hvor mange kendte er kommet frem med historier om hvordan de har forholdt sig til behovet. Livet skal jo ikke være "en skæbne værre end døden".

Michael Caine

Sidste år fortalte Michael Caine i et interview om hvordan han helt realistisk kunne "græde på kommando", ved at genkalde sig mindet om et særligt smertefuldt øjeblik i sit liv. Så kom tårerne strømmende straks. Han ville ikke svare på hvad det var for et minde, for det var ikke noget som han nogensinde havde fortalt til nogen. Det tror jeg han har nu.


Logo sommerfugl