Logo sommerfugl

søndag den 10. juni 2012

Forbudte kys

Kys forbudt - No kissing - Warrington Bank Quay Station

Dette forbudsskilt ligner ikke noget fra virkeligheden, men det er ingenlunde nogen spøgefuld forfalskning. På en banegård i den britiske by Warrington (Cheshire) blev dette skilt hængt op. Kysseri forbudt. Par i dybe afskedskys kunne stå i vejen, så det sinkede færdslen. Dette store problem måtte løses med et forbud. Meget kyssetrængende par måtte forføje sig til et afsides område på en parkeringsplads, så denne følelsesladede afskedshilsen måtte planlægges, i stedet for at snuppe et spontant kys. Der blev dog ikke indført bødestraf for eventuelle overtrædelser. Straffen kunne måske overlades til en sur medpassager med en spids paraply.



fredag den 8. juni 2012

Lærdommens og livets bog

David Kracov - Book of Life - Rabbi Raichik Memorial Award


The pages of this Book are filled with poems, excerpts of diaries, and songs, written by children who died at Auschwitz, with the main poem being “The Butterfly”, by Pavel Friedmann, who was 13 years old when he wrote the poem:
The Butterfly

The last, the very last,
So richly, brightly, dazzlingly yellow
Perhaps if the sun’s tears would sing
against a white stone...

Such, such a yellow
Is carried lightly ‘way up high.
It went away I’m sure because it wished to
kiss the world goodbye.

For seven weeks I’ve lived in here,
Penned up inside this ghetto
But I have found my people here.
The dandelions call to me
And the white chestnut candles in the court.
Only I never saw another butterfly.

That butterfly was the last one.
Butterflies don’t live in here,
In the ghetto.


onsdag den 6. juni 2012

Den vitruvianske forbruger

'The Vitruvian Man' from Idiocracy movie poster

Den verdensberømte tegning "Den vitruvianske mand" (Homo Vitruvianus) af Leonardo da Vinci er jo så ikonisk at den har inspireret mange parafraser. Her har dens afbildning af "den perfekte mand" dannet grundlag for en film-plakat, hvor den satiriske science-fiction Idiocracy portrætterer et dystopisk samfund domineret af kommercialisme og dumhed.
The film tells the story of two ordinary people taken into a top-secret military hibernation experiment to awaken in a dystopia wherein advertising, commercialism, and cultural anti-intellectualism run rampant and dysgenic pressure has resulted in a uniformly stupid human society devoid of intellectual curiosity, social responsibility, and coherent notions of justice and human rights.
Det kunne være fristende at pege på paralleler til nutiden, men det ville dog være lidt for misantropisk. Heldigvis er det slet ikke ensartet.


tirsdag den 5. juni 2012

L.A. Ring: I juni måned

L.A. Ring - I juni måned (1899)
L.A. Ring - I juni måned (1899)
Pige, der puster mælkebøttefrø (124 x 88 cm)
Nasjonalmuseet, Oslo

Kunstneren Laurits Andersen Ring brugte ofte sin unge hustru Sigrid som model for malerier hvor kærligheden skinner igennem. Således også i dette sanselige oliemaleri fra 1899, der næsten impressionistisk fremstår som et smukt og hyggeligt billede fra en dag i juni måned. Billedet går tæt på den smukke pige, der sidder afslappet med sin lange fletning og blæser mælkebøttefrø. Pust.

Som symbolistisk maler sammensatte L.A. Ring sine værker med stor omhu, alt i maleriet kan være symboler med et budskab. Det lægger op til analyse, og fortolkning af hensigter bag billedets sammensætning. En umiddelbar tolkning er at mælkebøttens frø repræsenterer frugtbarhed. Det er sommer, og naturen er frodig. Frøene spredes, og en ny generation mælkebøtter er på vej. Samme år havde Laurits og SIgrid fået deres første barn, Ghita. Også her var der frodighed og en ny generation. Med forelskelsen og ægteskabet skiftede L.A. Ring motivverden, med varme og optimisme i stedet for død og trøstesløshed.

L.A. Ring - I juni måned (udsnit)

Men alligevel inviterer det realistiske kunstværk "I juni måned" til at se antydninger af de tungere emner. Sommerdagen er lummer og trykkende, måske er der et tordenvejr på vej. Den tænksomme eller melankolske Sigrid er iklædt en lidt dyster sort kjole, i stedet for noget mere sommerligt og lyst. Mange ældre malerier brugte sæbebobler som symbol på livets forgængelighed. Ligheden med mælkebøttens sarte frøstand er næppe helt tilfældig. Selvfølgelig kan frøene også tolkes tegn på et generationsskifte, den smukke gule blomst er ikke længere. Et flygtigt øjeblik, på kanten af verden, pust, afblomstret. Memento mori.

Den kraftige diagonal-linie i billedet antyder at lige nu er et højdepunkt, hvorfra det går nedad. Det frønnede hegn peger på bondegården, en arbejdsom modsætning til det frie liv som kunstnere. Nyd livet mens du har det. Memento vivere.


lørdag den 2. juni 2012

Verden glemmer ikke Omayra Sánchez

Frank Fournier: The Agony of Omayra Sánchez

Dette billede viser den kønne 13-årige pige Omayra Sánchez fra landsbyen Armero i Colombia. Den 13. november 1985 gik vulkanen Nevado del Ruiz i et voldsomt udbrud, og kraftige lahar mudderstrømme dræbte omkring 23.000 mennesker. Redningsarbejdere fandt Omayra fastlåst i ruinerne af famliens hus, og næsten dækket af mudder og vand. De havde ingen muligheder for at få teenage-pigen fri, og efter 60 timer med mod, sang, værdighed og medieopmærksomhed døde hun. Afkræftet og stærk.

Kort før den bange og fattede pige døde tog Frank Fournier dette fremragende billede, som gik verden rundt, og vandt World Press Photo of the Year for 1985. Billedet var med til at sikre opmærksomhed omkring et redningsarbejde næsten uden ressourcer, og med elendig organisation. Det måtte da have været muligt at redde i det mindste denne pige, så hendes billede ikke kom til at stå som symbol på mere end blot naturkatastrofen.

Det stærke billede var kontroversielt. Frank Fournier blev beskyldt for at være en grib, og at det var uværdigt at offentliggøre billedet, når pigen døde kort efter. Jeg synes at billedet netop blev et værdigt minde over et svigtet menneskeliv, det eneste som fotografen kunne gøre for hende.

Et uforglemmeligt billede.


fredag den 1. juni 2012

Romersk begravet kærlighed

Romersk elskende par, begravet hånd i hånd, ansigt til ansigt

Italienske arkæologer gjorde sidste år et bevægende fund ved en udgravning på en 1.500 år gammel romersk gravplads. To mennesker, et par, begravet med hinanden i hænderne. Knoglernes placering tyder på at de også blev gravlagt ansigt til ansigt, selv om senere oversvømmelser har flyttet på jorden og det ene kranium. Der er kun en realistisk tolkning af situationen, at de efterladte har markeret de dødes kærlighed på denne måde. Måske blev parret ramt af den sorte død, en pest-epidemi.


Udgravning fra romerriget, kærligt par begravet sammen


Logo sommerfugl