Et mediestunt her i november har været at opfordre mænd til at gro sig et overskæg, som anledning til at snakke om baggrunden, meget gerne i medierne. Bevægelsen Movember har flere år på bagen, med den umiddelbare hensigt at inspirere mænd til fokus på deres helbred, og især risikoen for at udvikle kræft. Her i Danmark plankede Kræftens Bekæmpelse en direkte efterligning, Ik' kun for skæg, der sameksisterer med den oversatte Movember Danmark.
Jeg vil kalde disse tiltag for en maskulin udgave af kampagnerne for at gøre brystkræft hos kvinder til et centralt emne i sundhedsdebatten, og med stort forbrug af ressourcer til screening af så mange kvinder som muligt. De "fotogene" bryster har løftet disse kampagner, når medierne glad og gerne griber chancen for at vise en mammografi, eller andre bryst-fokuserede billeder. Gerne "klinisk" nøgenhed af unge bryster.
De specielt maskuline kræftformer, i prostata og testikler, er jo ikke lige så fotogene. Det mest visuelle billede af en prostata-undersøgelse ville vise hvordan lægen beføler blærehalskirtlen gennem endetarms-åbningen. De fleste ville vist se det som et ret røv-sygt billede, og altså helt uegnet som visuel fokus i "lækre" medie-kampagner med illustrative nærbilleder. Så er det ulige lettere at præsentere flotte fyre, der har groet sig et overskæg.
Jeg besluttede mig for at det ikke kunne falde mig ind at deltage i kampagnen. Det er nu ikke sådan at jeg foretrækker kræft frem for overskæg, men jeg tror ikke på konceptet. Hermed tænker jeg ikke primært på selve kampagnen, men dens erklærede mål om at mænd skal have stor (og bekymret) opmærksomhed på risikoen for kræft, og helst blive undersøgt hyppigt. Systematiske screeninger ville være næste logiske skridt.
Jamen, kræft er da noget skidt, som vi skal gøre alt for at bekæmpe? Vi kan jo redde liv. Så enkelt er det nu ikke. Der kan argumenteres solidt for at de enorme screening-programmer af kvinder har meget lille, eller ingen, virkning i form af at give kvinderne flere leveår. Problemet (ud over pengene) er at screening fører til en høj grad af overbehandling. Der bliver opdaget ting som kroppen selv kunne have klaret, men som i stedet bliver behandlet med kemoterapi, stråling og operationer. Lige for en sikkerheds skyld.
Dette er alvorligt belastende behandlinger, som i sig selv har en ikke ringe risiko for skader og dårligere helbred. En sjælden gang dødsfald som følge af noget går galt. Den omkostning kan være værd at tage med, hvis alternativet virkelig er at blive dræbt af en ondartet kræft. Men kræftdødsfaldene blandt kvinder er ikke faldet, på trods af en mængde ekstra behandling. Hertil kommer at langt de fleste reelle kræfttilfælde, som fanges af screeningerne, alligevel ville blive opdaget. Der kan argumenteres for at de mange, mange penge kunne give betydeligt bedre sundhedsmæssigt udbytte ved at blive brugt der hvor der er mest brug for dem.
Situationen for mænd ville være endnu værre. Prostata-kræft er en "sygdom" som rigtig mange gamle mænd dør med, ikke af. En masse behandlinger "for en sikkerheds skyld" ville føre til komplikationer og dødsfald. En gammel og svækket mand har slet ikke samme ressourcer til at klare den store belastning som behandlingerne udgør. Frygten for kræften er heller ikke befordrende for at have en god alderdom, måske inklusive en forstørret blærehalskirtel. Men alt det her giver jo økonomisk vækst, for dem som lever af at behandlinger, så det skal der være så meget som muligt af?
Hvis jeg som gammel mand observerer at det går langsomt med at "hælde vandet fra kartoflerne", er det en oplagt årsag at urinvejene bliver klemt af en svulst i prostata. Dette er et så almindeligt symptom på alderdommen, at det er en overdrivelse at sige at en sådan godartet svulst er sammenligneligt med de relativt få tilfælde, hvor en noget yngre mand rammes af en ondartet prostatakræft.
Min foretrukne model for behandling ville være "fingrene væk". Kun ved virkeligt overbevisende argumenter for en effektiv behandling, kunne jeg overtales til at underkaste mig disse voldsomme regimer. Mit liv skal helst ikke ende mens alle lader som om eskalerende behandling er det eneste rigtige. Måske hellere gøre det selv.
Nyere opslag
Opslag
