Køb af Nembutal (pentobarbital), til at sikre sin død

onsdag den 15. september 2010

Køb af Nembutal (pentobarbital), til at sikre sin død

Et praktisk problem omkring aktiv dødshjælp er hvordan den kan udføres. At finde en god metode. En stærk medicin, måske. Morfin kan ganske vist være livsfarlig i overdosis, men er reelt ikke en effektiv og hurtig metode. Den er særligt tvivlsom for alvorligt syge mennesker, der ofte allerede er tilvænnet stærke smertestillende midler, som netop morfin. Selv en meget stor dosis behøver ikke være dødelig.

Hvis vi ser helt usentimentalt på det, er det samme problemstilling som ved aflivning af kæledyr og husdyr. Selv om voldsomme metoder måske nok kan være effektive, har mange det ikke godt med tanken om at det bliver blodigt. Det skal helst ske på en "pæn" måde, stille og roligt. Der er brug for en human død.

Et meget brugt stof her er pentobarbital, der sælges under handelsnavnet Nembutal. Afhængig af dosis kan det være beroligende, bedøvende, eller dræbende. Andre stærke barbiturater, som phenobarbital eller secobarbital kan også bruges. Netop barbiturater var "i gamle dage", indtil for omkring 30-40 år siden, udbredte som sovemidler. Herfra kommer talemåden om "et glas sovepiller" hvis døden bliver til et stort ønske. Nyere typer sovemedicin er dog uegnede her.

Marilyn Monroe døde af Pentobarbital

Nu om dage udskrives de stærke barbiturater næsten aldrig af lægerne, bl.a. netop fordi de er velegnede til at dø af. Selvmord var "for nemt". Lejlighedsvis bruges de på hospitalerne, i nøje afpasset dosis.

Derudover udskrives de i lande og stater som tillader en form for aktiv dødshjælp. Lægehjælp til selvmord i Oregon og Washington, via Dignitas i Schweiz, samt lejlighedsvis i Holland og Belgien. En dosis på 12-15 gram pentobarbital (evt. i formen natrium pentobarbital) giver, når den indtages på den rigtige måde, en hurtig, sikker og smertefri død. Først en søvn, der bliver dybere og dybere, indtil åndedrættet stopper.

Desværre er der alt for få lande som tillader aktiv dødshjælp. Derudover kan betingelserne være så stramme, at de står i vejen for velafklarede ønsker om at afkorte et liv som er blevet en skæbne værre end døden. Paradokset er at det er meget svært at få lov til at få fri fra mange års elendighed, men lettere når det kun er nogle få uger eller måneder. Derfor opstår der behov for at skaffe stoffet udenom de officielle kanaler.

Dyrlægerne kan have pentobarbital stående, men under meget stram regulering. Langt de fleste lande gør det strafbart for dyrlæger at hjælpe mennesker, især med det specielle behov "selvadministreret aktiv dødshjælp". Dyr må gerne få en human død, men ikke mennesker.

Derfor er der særlig interesse for hvordan mennesker, der vil kunne hjælpe sig selv ud af livet, kan skaffe stoffet. Det viser sig at lande som Mexico og Peru ikke har en stram regulering af salget. Butikker med produkter til dyrlæger kan derfor sælge det, så længe det er til brug for husdyr. Tilsyneladende er de dog omhyggelige med ikke at stille for mange spørgsmål hvis vestlige turister står med nogle pengesedler, og et billede af præparatet. Produktnavne kan f.eks. være Sedalforte, Sedalpharma, Pentovet, Anestesal, Barbithal, Halatal, Sagatal eller Nembutal.

Til gengæld er der en vis risiko for svindlere og kriminelle bander, især i grænsebyer. Jeg har set flere omtaler af at "turister" har købt stoffet i Tijuana. Thailand tillader også salg af stoffer som Seconal og Nembutal, men det sorte marked for medicin rummer desværre også en del fupmagere.

Assisted-Suicide Blog:
Lethal drugs in Mexico, Peru and Thailand

Se også:

Sovepiller som selvmordsmetode

Gør-det-selv dødshjælp

Maskine til dødshjælp

Jack Kevorkian hjalp Janet Adkins med at dø

Panodil, marketing og forebyggelse af selvmord

Selvmord med kodimagnyl overdosis?

Kulilte forgiftning med slange fra bil-udstødning

Er det slemt at dø af sult og tørst?

563 comments:

«Ældste ‹Ældre 201 – 400 af 563 Nyere› Nyeste»

tosommerfugle sagde ...: Dignitas er ganske rigtigt forholdsvis dyrt, og transporten for en som har et velbegrundet behov kan nemt blive betydeligt dyrere end blot en almindelig billet til tog eller fly.

Derfor henviser jeg da også til at der er kilder, som Philip Nitschke, der kan formidle gode råd og kontakt til sælgere, indenfor mere beskedne økonomiske rammer. Det kræver stadig en indsats for at organisere det, samt diverse kontakter og betalinger. Det kan vel ikke være for meget forlangt?

Min indsigt i computersystemer er så god at jeg netop ikke ville kunne skrive et indlæg om cyberkriminalitet med sikkerhed mod at blive opdaget. Jeg ved nemlig at det især handler om at være mere snu end modparten. Altså finde huller i deres sikkerhedssystemer og -tankegange. Ting som de ikke har tænk på, måske fordi de ligger udenfor hvad de troede de skulle sikre imod. Men da der jo også er kompetente folk der laver sådanne systemer, vil det sige at der også vil være tilfælde hvor de har sikret sig på måder som jeg ikke lige havde tænkt på. Og så klapper fælden. En eneste svaghed i en lang kæde er nok, på begge sider.

Jeg har indset at alt kan gå galt, og at det centrale er at prøve at tage højde for så meget som muligt. Det gælder både omkring computersikkerhed og selvmord på en ordentlig og effektiv måde.

Selv om jeg hører til de mere snu, har jeg ingen falske illusioner om "100% sikkerhed". Sådan er verden ikke.; 2. februar 2013 kl. 14.12
tosommerfugle sagde ...: Svovlbrinte (eller brintsulfid som det også kaldes) er ganske rigtigt meget livsfarligt. Hvorfor dog blive ved med at fable over regnestykker på et teoretisk grundlag?

En bil er hullet, der er masser af sprækker hvor giftgassen siver ud til omgivelserne. Selv om det kan lykkedes at få koncentrationen ret høj med en effektiv kemisk proces, er det stadig et lokalt giftgasangreb på omgivelserne og mere eller mindre spontane hjælpere. Det er vanvittigt.

En ting er selv gerne at ville dø. Det kan der være grunde til. Men lad være med at udsætte omgivelserne for fare og/eller voldsomme oplevelser.; 2. februar 2013 kl. 14.16
tosommerfugle sagde ...: At sulte sig ihjel (eller mere præcist sulte og tørste) er bestemt en relevant metode at overveje. Det er dog helt centralt at det sker uden at drikke vædske. Så vil det normalt kunne gennemføres på under to uger. Tørhed på læber og i munden kan blive generende, men her kan våde klude eller ganske små splinter is hjælpe på det. Så længe det ikke bliver til at drikke noget, for det kan trække tiden meget langt ud. Det kan bliver noget ubehageligt til sidst, og hjernen kan begynde at blive meget omtåget. Det kan være svært at gennemføre helt alene. Her er en introduktion:
> Choosing to Stop Eating & Drinking at the End of Life (VSED)
Gode søgeord for at finde mere er "Voluntary Stopping Eating and Drinking".

Metoden har den fordel at den giver tid til at fortryde, uden at have anrettet stor skade på sig selv. Der kan være en risiko for at nogen føler at de skal gribe ind, måske ligefrem med tvang. Det er altså bedst at snakke om tingene først, så det ikke bliver til en konflikt.

Sultestrejke er egentlig noget helt andet, hvor der jo netop drikkes vand og anden væske. Så er det rigtigt at der kan gå over to måneder, men det er sådan set også en vigtig del af pointen ved sultestreke som politisk aktion. Her er det "nyttigt" at der bliver masser af lejlighed til at medierne beretter om sagen, gerne ledsaget af billeder af mere og mere afpillede krope. Masser af lejlighed til at politikere og embedsmænd bliver sat under pres, og måske giver efter for større eller mindre dele af kravene.

Hensigten med en sultestrejke er jo ikke at dø. Det er blot en demonstrationsform, der også kan få effekt inde fra et fængsel. Deltagerne skal jo være villige til at ofre deres liv for sagen, effekten punkteres hvis der kan forventes at de alligevel begynder at spise igen. Idealet er at få opfyldt sine krav, og begynde at spise igen. Men selv om dette ikke sker, er det dog en ganske effektiv form for demonstration, hvor sådanne bevægelser skaffer sig masser af opmærksomhed og taletid. Den store fokus på TV dækning af "spændende" begivenheder, har gjort TV kameraerne til et helt centralt "våben" for protestbevægelser. Aktionen ville ofte være helt ligegyldig uden.; 2. februar 2013 kl. 14.39
tosommerfugle sagde ...: Skud op gennem ganen laver, i sagens natur, et hul i midten af hjernen. Det bliver dog kun en begrænset del som umiddelbart bliver splattet ud. Jeg vil ikke tro at åndedrættet stopper øjeblikkeligt, men der vil da nok løbe en del blod ned i halsen. Boble, boble. Jeg ved ikke hvor mange procent chance der for at bevidstheden stadig er "med".

Som tidligere nævnt er det ikke den metode hvor et kraftigt haglgevær kan anrette maksimal skade, altså fx "blende" hele hjernen på én gang. Det kan forresten blive en alt for uhyggelig metode, for dem som først dukker op. Måske mens der stadig er livstegn.; 2. februar 2013 kl. 14.46
tosommerfugle sagde ...: Miljøeffekten af ligbrænding (med anonym begravelse af urne), kontra en traditionel begravelse, skal vurderes i det større perspektiv.

Ligbrændingen giver et vist energiforbrug, og noget røg, men moderne krematorier kan genbruge varmen og rense røgen. Kviksølv i tænderne bliver sjældnere og sjældnere, og det var ellers et reelt forureningsproblem. Gravearbejdet er begrænset, og der vil ikke skulle bruges en masse ressourcer på at arrangere og passe en grav.

En traditionel kistebegravelse på kirkegård sker ofte i noget kraftigere kister (større ressourceforbrug), og graven kræver mere gravning, en del planteskole og gartnerarbejde (med energiforbrug). Tilsvarende med produktion og transport af gravsten og belægninger. En "almindelig" gravplads skal passes i mange år, så der er løbende ressourceforbrug her. Pårørende vil snarere have anledning til at de da skal sørge for at se til graven engang imellem, hvilket igen koster energi og gartnerarbejde. Og så er der arbejde når den til sidst skal sløjfes.

Jeg har ikke regnet det ud med tal, men så vidt jeg kan overskue vil den samlede miljøbelastning fra en almindelig kistegravplads blive markant højere end når en urne ryger i den dertil indrettede plæne.

Det kan ikke helt sammenlignes med at donere sin krop til videnskaben (i praksis vil det ofte sige uddannelse af læger), hvor der er en nytteværdi for samfundet. Her er der selvfølgelig også en del ressourceforbrug omkring opbevaring og måske konservering af kroppen. Jeg kender ikke rutinerne, men vil gætte på at processen bliver afsluttet med en ligbrænding.; 2. februar 2013 kl. 14.58
Anonym sagde ...: Når du nu ikke vil skrive om, hvordan man begår cyberkriminalitet på en effektiv måde, kan du så fortælle os, om det er nemt, effektivt og indbringende at være dealer af cannabis på fx Christiania.

Det er jo heller ikke alle, der kan komme til hr. Philip Nitschke. Man skal både være fyldt 50 år og være terminal.; 2. februar 2013 kl. 16.02
Anonym sagde ...: Så du vil mene, at man stadig kan trække vejret, hvis man skyder sig gennem ganen med et haglgevær?; 2. februar 2013 kl. 16.03
Anonym sagde ...: Kan man ikke bare tage et lån på 100.000 kr., eller hvad det kræver at dø hos Dignitas og blive begravet, og hvis banken ikke giver lov til det, kan man jo altid låne 10.000 kr. hos 10 forskellige långivere på nettet. Er det ikke fuldstændig ligegyldigt, når man skal dø?; 2. februar 2013 kl. 16.09
tosommerfugle sagde ...: Uden praktisk erfaring med at være pusher, har jeg ingen klare svar på det. Jeg har dog ikke indtryk af at det er let og ukompliceret.

Mit svar på det med en sikker opskrift på cyberkriminalitet handler ikke om vilje, men om at jeg har indsigt til at se at sådan en opskrift ikke kan laves. Der er så mange ting der kan gå galt, for en som prøver.

Hold om med at se det som et spørgsmål om at finde en kilde der kan give dig det hele. Tidligere i denne tråd har jeg henvist til muligheden for at købe bøger om emnet. Har du gjort det?; 2. februar 2013 kl. 16.51
tosommerfugle sagde ...: Hjernen er et komplekst og sammensat organ. Jeg ser ingen basis for at antage at en alvorlig skade i midten vil medføre at øvrig aktivitet stopper med det samme. Men det er ikke noget hvor der er videnskabeligt materiale som kan dokumentere chancerne for de mange forskellige mulige umiddelbare udfald.; 2. februar 2013 kl. 16.54
tosommerfugle sagde ...: Banker har en dårlig vane når de låner penge ud. De vil helst låne til nogen som allerede har penge, så de er meget sikre på at lånet bliver tilbagebetalt. Så det er ikke "bare" at tage et lån, med mindre de kan se at du har rimelige muligheder for at overholde aftalen om tilbagebetaling.

Planen med "bare" at optage samtidige lån hos forskellige långivere vil antagelig støde på lignende forhindringer.

Og nej, det er ret ofte ikke "fuldstændig ligegyldigt" for en som vil fremskynde sin død. Rigtig mange har nærtstående som som de vil tage hensyn til, også omkring boet. Det er simpelthen også en prioritet at "gøre det ordentligt", og kunne forlade verden i god ro og orden, med balance i samvittigheden. Andre mennesker er ikke ligegyldige.; 2. februar 2013 kl. 17.00
Anonym sagde ...: Er det ikke sådan med pushere, at nogle af dem får kontanthjælp, andre lever af venners hjælp og nogle har en dækindkomst uden at arbejde?; 2. februar 2013 kl. 17.35
Anonym sagde ...: Hvilken indkomst har fuldtids cannabisdealere normalt, når alle skal have en indkomst og betale skat af den?

Hvordan kan de få kontanthjælp, når de ikke dukker op til hverken aktivering eller søger jobs?

Hvordan kan de bare sige, at de lever af familie og venners indkomst, og så godtager SKAT og kommunen det? Det kan man vel ikke bare, når man er flyttet hjemmefra.

Hvordan kan de have en dækindkomst uden at arbejde? Jeg forstår godt, at man kan have en dækindkomst, men hvordan opstår den uden at lave noget som helst?; 2. februar 2013 kl. 19.07
Anonym sagde ...: Det er da meganemt at sælge hash:

http://politiken.dk/indland/ECE109239/15-aarig-hjemmepusher-nemt-at-saelge-hash/; 2. februar 2013 kl. 19.17
tosommerfugle sagde ...: Pusheres indkomstforhold har jeg ingen viden om, det er simpelthen et segment som jeg ikke har berøring med.

På et generelt plan, tror jeg at meget socialbedrageri sker på grundlag af servere en historie, som får troværdighed gennem at andre er villige til at bekræfte den. Det må så involvere nogle pengeflytninger, som ikke står i nogen papirer.

Skat og kommune er sådan set nødt til at godtage en historie, med mindre de har beviser på andet. En eventuel efterforskning kunne nemt komme på kant med loven. Så hvis historien ikke lyder alt for usandsynlig, passer det måske bedre til den travle arbejdsdag ikke at være sådan alt for skeptisk. Især hvis klienten ikke prøver at vride citronen alt for hårdt.

Nu vil jeg ikke bruge en otte år gammel artikel, med en meget lille pushers praleri, som basis for at sige noget generelt om den branche. Men det bliver da meget nemmere at gøre det skjult, når det ikke er til mere end lommepenge. Så han var ikke "rigtig pusher", altså en som skal leve af det. Her vil jeg antage at der nemt kommer meget mere bøvl med at være i klemme mellem politi og bander. Den større aktivitet der skal til, må jo også medføre større risiko for at blive taget eller stukket.

Det ville kræve et seriøst overvågningssamfund at lukke effektivt af for at folk roder rundt i en "uofficiel økonomi".; 2. februar 2013 kl. 19.37
Anonym sagde ...: hvordan ville du gøre hvis det var hr. tosommerfugle ?; 2. februar 2013 kl. 21.10
tosommerfugle sagde ...: Selvmord bliver ikke aktuelt for mig i nærmere fremtid, er jeg overbevist om. Mit metodevalg ville afhænge af omstændighederne, såsom årsagen, hensyn til omgivelser, forberedelsestid, mine fysiske kræfter og risikoen for at blive tvunget til at lade være.

Jeg har jo her klart markeret at Nembutal er en metode med mange fordele, så jeg kan da godt sige at at dette middel ville stå højt på listen over muligheder til overvejelse, bl.a. fordi det egner sig til forberedelse i god tid.

Da jeg ikke regner med at der er ret stor risiko for at et behov opstår før tidligst om over 20 år, har jeg ikke gjort noget konkret. Med den viden jeg har, tør jeg godt udskyde planlægningen indtil jeg kan se en udvikling som kunne medføre et behov.

Som mere end antydet, er der til gengæld mange metoder som det ikke kunne falde mig ind at overveje.; 2. februar 2013 kl. 21.57
Anonym sagde ...: Og hvordan ville du få fat på Nembutal, tosommerfugle, når du skriver, at det ikke bare er sådan lige. Kan du give en detaljeret beskrivelse af det?; 3. februar 2013 kl. 06.56
Anonym sagde ...: Men det er nemt at sælge hash i DK:

http://www.youtube.com/watch?v=3ZveEmihpJQ; 3. februar 2013 kl. 06.56
Anonym sagde ...: Er det korrekt, at det koster omkring 100.000 kr. for det hele at tage til Dignitas i Schweiz?; 3. februar 2013 kl. 06.57
Anonym sagde ...: Hvis man skyder sig op gennem ganen, og man bruger et haglgevær til det, blæser man så ikke hele det øverste af hovedet af (ikke hagen osv.), hvilket betyder, at man også rammer hjernestammen og dør med det samme?; 3. februar 2013 kl. 09.37
tosommerfugle sagde ...: Hvis jeg fik brug for at skaffe Nembutal engang om mange år (meget kan være ændret til den tid), ville jeg nødvendigvis starte med at sætte mig grundigt ind i omstændighederne, anskaffe relevant litteratur om emnet, og gerne melde mig ind i interesseorganisationer med god info.

Jeg ville ikke være fjollet nok til at insistere på "en detaljeret beskrivelse" fra en person som gør noget for at fortælle om hvilke retninger det kan være smart at søge i. Denne tråd indeholder allerede konkrete forslag til at komme videre.; 3. februar 2013 kl. 10.28
tosommerfugle sagde ...: Hvad hash salg angår, vil jeg foreslå dig at gøre mere end at læse overskrifter. Her udkæmper medierne en indædt kamp om at vinde en limbo-konkurrence over (eller under) hinanden. How low can you go?

Det interview viser ikke en "rigtig pusher", men blot en hash-ryger som får finansieret sit forbrug (og lidt til) ved at bruge en del af sin tid på at futte rundt med små klumper. Og så har han lyst til at lyde som en hård fyr, selv om han blot er en lille "nyttig idiot". Sådanne fyre elsker medierne, for de kan bringes til at sige noget som egner sig til at citere i en "spændende" overskrift.

Hvis du hører efter, bruger han en hel del af interviewet på at flæbe på vegne af de rigtige pushere. Synes virkelig at de har det alt, alt for hårdt. De bliver plaget af politet, og skal bruge en masse kræfter på at have vagter og sikkerhed. Vi skulle da virkelig belønne sådanne initiativrige handelsfolk. Piv, piv, piv, piiiiv!

Så giver han jo så også et spark i debatten omkring det fornuftige i at sikre et blomstrende kriminelt miljø, gennem hykleriet med at det er forbudt, men alligevel accepteret. Og her er jeg såmænd ikke uenig i at vi (som samfund) ville have gavn af en mere realistisk måde at forholde os til sagerne på, i stedet for at fastlåste moralske dogmer sættes over alt andet.

Det gælder forresten også omkring dødshjælp!; 3. februar 2013 kl. 10.43
tosommerfugle sagde ...: Omkostningerne ved at bruge Dignitas er sjovt nok et emne som Dignitas selv fortæller en del om. På deres forside er der fremhævet et link til Brochure of DIGNITAS, der fortæller en masse praktisk omkring forskellige omkostninger. Det afhænger af hvad du har brug for, og oveni kommer jo så transport, hotel, forplejning, og måske omkostninger til hjælpere.

En størrelsesorden omkring 100.000 kroner lyder ikke urealistisk som et rundt startgrundlag, men der kan være stor variation i hvad der skal til.; 3. februar 2013 kl. 10.50
tosommerfugle sagde ...: Skud på noget afhænger jo for pokker af hvad du sigter på. Det er ingen kunst at skyde gennem ganen uden at ramme hjernestammen. Og det med at "dø med det samme" er en oversimplificering. Kroppen er et komplekst system af mange funktioner, der ikke stopper i samme splitsekund som en voldsom skade sker.

Og nej, jeg vil ikke give et specifikt bud på hvordan det er mest effektivt at sikre. Så interesseret er jeg heller i at lege splatter-film.

Så forresten nogle tal over selvmord og forsøg på Fyn i år 2006. Næsten en tiendedel af selvmordsforsøgene med skud førte ikke til døden. Nærmere detaljer fremgår ikke, og altså heller ikke hvor lang tid det tog at dø for dem som ikke overlevede.; 3. februar 2013 kl. 11.03
Anonym sagde ...: Så hvis du skulle rejse til Dignitas, ville du altså ikke tage en masse lån eller søge hjælp hos venner og familie. Hvis du nu var på kontanthjælp, ville du så bare leve af grød og rugbrød, indtil du fik råd til at tage afsted?; 3. februar 2013 kl. 11.38
Anonym sagde ...: Hvad så med Budd Dwyer? Hvad ville du have gjort med ham i hans situation?; 3. februar 2013 kl. 11.40
Anonym sagde ...: Men er det normalt højere eller lavere end 100.000 kr.?; 3. februar 2013 kl. 11.41
Anonym sagde ...: Hvad så med Amy Winehouse, Paul Gray, Heath Ledger, Janis Joplin, Jim Morrison osv. - dvs. andre unge kunstnere? Begik de selvmord, eller var det uheld?; 3. februar 2013 kl. 12.03
Anonym sagde ...: Jeg forstår ikke helt det mord, som foregik på Christiania i 2005. Var det, fordi nogle ville slette andre fra markedet dengang, eller var det, fordi nogle også ville være ansat af de allerede sælgende på Christiania til at sælge hash?

http://drabssageridanmark.beboer2650.dk/html/drabssager_-_2005.html

http://en.wikipedia.org/wiki/Freetown_Christiania; 3. februar 2013 kl. 12.25
tosommerfugle sagde ...: Dignitas er noget som jeg ville se som en mulighed, hvis det passede til min situation, deriblandt økonomiske rammer. Jeg ville ikke forsøge at skaffe mig penge via en bedragerisk aftale om tilbagebetaling. Hvis jeg havde et "velegnet" behov, ville jeg nok alligevel få svært ved at pege på hvordan jeg ville betale. Hvis nogen i familie eller vennekreds selv tilbød at bidrage til projektet, kunne det da indgå i budgettet...

Rent praktisk ville en situation som egnede sig til Dignitas ikke gøre det relevant at forsøge at spare op gennem længere tid. Dem som kan det er som overvejende hovedregel udenfor Dignitas' målgruppe. De vil fx se lægelige papirer, omkring diagnose og hvad der er forsøgt gjort.

En fortærsket talemåde lyder: "De rige har mange glæder". Det gælder også omkring at få hjælp til at dø, som i fravær af offentlige hjælpemuligheder i høj grad "vender den tunge ende nedad".

Jeg har ingen statistik på hvad forskellige klienter har af udgifter på at få hjælp via Dignitas. Hvis alt medregnes, såsom besværlig transport, tror jeg ikke at 100.000 kroner er højt sat. Dem med "kvalificerede behov" har sjældent kræfter lige at tage bus eller tog derned.; 3. februar 2013 kl. 14.01
tosommerfugle sagde ...: Unge kunstneres død, efter at nervesystem og krop er ødelagt gennem misbrug, både med og uden recept, vil jeg ikke i almindelighed bruge ordet selvmord omkring. Der kan da godt være tilfælde hvor en overdosis ikke var noget uheld, men uden beviser på noget som helst.

Der findes en skæv talemåde som nogle bruger her. Langsomt selvmord. Altså en selvdestruktiv livsstil, hvor de heller ikke selv kan have været overraskede over at deres liv kunne blive kraftigt afkortet. Egentlige selvmord må i min optik indebære at døden indtræder efter en specifik hensigt om at nu skal livet afkortes.

Budd Dwyer er jo noget andet. Han stod jo til at tilbringe resten af sit liv i et fængsel, hvor han som politiker sikkert selv havde været med til at sørge for at det derovre er brutalt ubehagelige steder. Jeg kan lidt følge tanken om hellere at gå i døden, men havde næppe set "behov" for at lade mit eftermæle blive domineret af en så voldsom "demonstration".....; 3. februar 2013 kl. 14.14
tosommerfugle sagde ...: Nedskydningen på Christiania i 2005 har jeg da heller ingen basis for at forstå. Ud fra et kik på Wikipedia-artiklen lyder det ikke som et målrettet mord, men blot noget som skete i en slags terrorangreb.

For mig fremstår den beskrivelse som en bande, der gennem en magtdemonstration ville skræmme de små sælgere på pusher street til at bruge deres bande som bagmænd, i stedet for at en anden bande skulle indkassere de mange sorte penge på at være "grossister", altså være de seriøse pushere.

Men det er blot en rent spekulativ teori, hvor jeg ingen basis har for at sige at jeg forstår dynamikken i det "marked".; 3. februar 2013 kl. 14.19
Anonym sagde ...: Så du havde ladet Budd Dwyer dø, fordi han skulle tilbringe resten af livet i fængsel og med en milliongæld?; 3. februar 2013 kl. 15.07
Anonym sagde ...: Hvad så med med dem, der ikke bare sælger til eget misbrug, men hvis hovedindkomst er cannabissalg? Det er dem, jeg spørger til. Hvordan bærer de sig ad i forhold til de offentlige myndigheder? Siger de, at de har et firma, der ikke tjener penge? Eller siger de, at de er ledige og lever af mandens/konens indtægt?; 3. februar 2013 kl. 15.08
tosommerfugle sagde ...: Pusheres økonomi er altså virkelig noget som jeg ikke har kendskab til, kan jeg blot gentage. Og det er heller ikke et tema som jeg har nogen nysgerrighed omkring, så jeg gider ikke begynde at grave info frem fra nettets kroge. Abstrakt set tror jeg dog ikke at det behøver at være vildt kompliceret at lave en dækhistorie, så længe de involverede personer ikke modsiger hinanden.; 3. februar 2013 kl. 17.27
tosommerfugle sagde ...: At lade dø, handler det med Budd Dwyer for mig at set ikke om. Det kan ikke være min opgave at moralisere over, og godkende eller afvise, andres menneskers eksistentielle beslutninger, heller ikke omkring selvmord.

Jeg mener dog at det må være et naturligt krav at en så endegyldig beslutning skal være ordentlig gennemtænkt gennem et stykke tid, og af hensyn til andre mennesker skal det gøres på en ordentlig måde.

Jeg kan ikke sige at Budd Dwyer har overholdt dette, men jeg ved jo heller ikke noget om hans planlægning. Det forekommer mig dog ikke usandsynligt at det var rigeligt forhastet. Den dramatiske slutscene har jeg som nævnt ikke den store sympati for, men det kan måske have været en del af hans plan om at råbe verden op.

Hans fremtidsudsigter var sådan at jeg ikke ville kunne sige "pjat med dig, du har da ingen grund til selvmord". Jeg ville ovenikøbet have svært ved at komme med gode argumenter, for at få ham til at lade være. Hvad skulle det have været?

Som udgangspunkt vil jeg ikke begå overgreb mod andre menneskers frie valg, med mindre det klart sker på bekostning af andre, eller jeg har stærke grunde til at betvivle deres evne til at træffe en selvstændig og gennemtænkt beslutning.

Rent hypotetisk: Hvis jeg havde været der, kendt til hans planer, og underrettede politiet, skulle det have været for at hjælpe ham? Måske han ville forbande mig resten af sit liv. Skulle det være for at påføre ham den lidelse at tilbringe sit liv indenfor fængslets inhumane rammer? Det kunne kaldes for ondskab.; 3. februar 2013 kl. 17.42
Anonym sagde ...: Hvordan tror du, at det er let, hvis ikke de modsigerne hinanden? Kan man godt i Danmark bare sige, at man lever sammen med en ven, selvom vedkommende ikke har adresse, hvor man bor, og så sige, at man lever af vedkommendes indtægt?; 3. februar 2013 kl. 18.21
Anonym sagde ...: Kan du finde et link på nettet, hvor man gratis kan se dokumentaren "Honest Man: The Life of R. Budd Dwyer"; 3. februar 2013 kl. 18.24
tosommerfugle sagde ...: Hvis to personer har samme folkeregisteradresse, tror jeg ikke det vil blive undersøgt nærmere, med mindre der er konkrete anledninger, som fx tegn på socialbedrageri.

Det sker jo så at Skat, evt i samarbejde med politiet, kikker nærmere på personer med en økonomisk aktivitet (fx dyre biler) ude af trit med den selvangivne økonomi - og dette har jeg vist hørt omtalt som en af de primære metoder for at få skovlen under kriminelle fra bander.

Det kan være svært for folk med mange sorte penge at leve diskret, uden at "prale" gennem luksus forbrug, men der er jo heller ikke nogen myndigheder som holder konstant øje med hvem der laver hvad, hvor og hvornår. Så vi er langt fra science-fiction dystopier som "1984".; 3. februar 2013 kl. 19.03
tosommerfugle sagde ...: Google er typisk ganske fremragende til at finde links på nettet. Ved blot at søge på titlen så jeg allerede på første side to forskellige links, som ligner noget der peger på hele filmens indhold.

Sværere er det ikke.; 3. februar 2013 kl. 19.05
Anonym sagde ...: Hr 2sommerfugle. Det er da noget underligt noget at du så bansat regner med at du først kommer til at skulle bruge en evt selvmordsløsning om mere end 20 år. Du kunne komme udfor en traffikulykke imorgen og blive paralyseret eller ramt af en agressiv kræftform der kan dræbe dig på 4 måneder...; 3. februar 2013 kl. 20.19
tosommerfugle sagde ...: Er det underligt at lave en risikovurdering? Det synes jeg ikke.

Jeg har rimelig fornemmelse for mit helbred og generelle risiko. Det er da rigtigt at jeg dermed også fravælger at forberede mig på alle mindre sandsynlige eventualiteter. Jeg forbereder mig heller ikke på at blive ramt af flystyrt, eller større naturkatastrofer.

Hvis jeg skulle få en kræft-diagnose, er det langt mest sandsynligt at jeg ville have tid til at disponere mens jeg ser hvordan tingene udvikler sig. Selv 4 måneder er nok her, og en hurtigt udviklende kræft er såmænd alligevel ikke det værste, sammenlignet med et langsommeligt forfald.

Det er ikke bandsat, blot udtryk for at jeg tager tingene roligt. Og det er da heller ikke sådan at jeg regner det for det sandsynligste engang selv at afkorte mit liv. Jeg forholder mig til virkeligheden som den kommer, og jeg er godt rustet omkring at forholde mig til ændringer af min situation.; 3. februar 2013 kl. 20.47
Anonym sagde ...: Må jeg kneppe dig i en kørestol imens du har hundekrave på ?; 4. februar 2013 kl. 02.50
Anonym sagde ...: Hvis du skulle leve af hashsalg på fuldtid og have dette som din eneste indkomst (ved siden af salg af lovlige ting på Christiania), hvordan ville du så bære dig ad i forhold til de offentlige myndigheder, tosommerfugle?; 4. februar 2013 kl. 04.56
Anonym sagde ...: Hvorfor vælger alle de folk, der gerne vil begå selvmord ved at springe i døden, ikke at springe fra en bygning og lande på asfalt/cement i stedet fra en bro og lande i vand?; 4. februar 2013 kl. 04.57
Anonym sagde ...: Men det er jo ulovligt at begå selvmord. Man får en bøde, hvis det mislykkes på togskinnerne, og man bliver indlagt med tvang på psykiatrisk afdeling, hvis en mislykket selvmordsforsøg opdages.; 4. februar 2013 kl. 05.06
Anonym sagde ...: Jeg forstår ikke helt sagen omkring Dwyer. Hvad gjorde han galt? Hvad hæfter du dig ved i filmen? Hvorfor begik han selvmord offentligt, hvis han var uskyldig?

http://www.youtube.com/watch?v=R92TClVxsb0; 4. februar 2013 kl. 08.25
Anonym sagde ...: Hvis man er i en situation, hvor man er udeboende, og man ikke har lyst til at flytte hjem til venner eller familie, men gerne vil bo i en lejlighed for sig selv, og man ikke vil modtage kontanthjælp, SU eller lignende, fordi man ikke vil være en del af det offentlige system, hvordan skal man så dokumentere, at man får penge fra venner og familie til at overleve og betale sine regninger i lejligheden, hvor man bor for sig selv?; 4. februar 2013 kl. 09.07
Anonym sagde ...: Jeg har overlevet fire selvmordsforsøg - selv uden at blive lammet, hjerne beskadiget, og så videre.

1. Det første forsøg drak 1,5 liter vodka, så hurtigt jeg kunne. Inden da, spiste jeg et let måltid (te og en skål), og tog tre tabletter mod opkastning (antihistaminer) en time før forsøget.

2. Det andet forsøg var at injicere to gram heroin ind i armen vener.

3. Den tredje forsøg tog 100 sovepiller på én gang. Inden da, spiste jeg et let måltid (te og en skål), og tog tre tabletter mod opkastning (antihistaminer) en time før forsøget.

4. Det fjerde forsøg blev forbinder en iltmaske til en 50 liters nitrogentanken, tage iltmaske på og åbn for nitrogen at løbe gennem ventilen.

Hvad har jeg gjort forkert? Hvordan kan jeg overleve disse forsøg?; 4. februar 2013 kl. 09.43
Anonym sagde ...: Hans, hvad hed de grillkul, som du brugte til dit selvmord? Forbrændte du dem i en gryde og ikke på en grill? Og mærkede du noget med smerter undervejs, eller blev du bare mere og mere døsig for til sidst at miste bevidstheden?; 4. februar 2013 kl. 09.49
Anonym sagde ...: Sælger de andet end hash i hashboderne på Christiania og opgiver dette som skattepligtig indkomst?; 4. februar 2013 kl. 16.05
tosommerfugle sagde ...: Pusher Street og hashsalg er hverken et område som jeg har viden om, eller interesse for. Spørg hellere Google. Fx var det meget nemt at finde en Wikipedia artikel med en kort omtale af vareudbuddet på Pusher Street. Hvordan sælgerne indretter deres økonomi og hvor meget de indberetter til offentlige myndigheder er helt udenfor min viden. Det kan ikke betale sig at gentage spørgsmålene endnu flere gange.

Og jeg har heller ikke brug for at udtænke specifikke strategier omkring socialbedrageri, og andre former for liv ved siden af de officielt synlige rammer. Spørg hellere nogen som ved noget. Jeg har blot det abstrakte synspunkt at når flere bekræfter hinandens løgnehistorier, kan meget lade sig gøre.; 4. februar 2013 kl. 16.59
tosommerfugle sagde ...: Hundekrave o.s.v tror jeg ikke er anvendeligt som selvmordsmetode. Spørg hellere et kobbel pit bull terrier hunde. Hvis de er godt sultne, er der også en chance for at de får noget ud af det.; 4. februar 2013 kl. 17.00
Anonym sagde ...: Jeg forstår, at aktiv dødshjælp også er lovligt i Belgien og Holland. Kan alle bare tage derned og få det overstået? Er det smertefrit? Hvad koster det? Jeg læste engang en historie om nogle danskere, der gjorde det, så det må kunne lade sig gøre.; 4. februar 2013 kl. 17.02
tosommerfugle sagde ...: Udspring fra broer, kontra at splatte ud på en brolagt overflade, kunne jeg forestille mig er en del af at prøve at være hensynsfuld.

Det er en kras tanke at blive til en ulækker scene fra en splatter-film, med behov for at resterne må spules væk. Det er ingen grund til at udsætte andre mennesker for det. Heller ikke sit eget lig. I vandet bliver det jo dog automatisk vasket.

Det er også groft hensynsløst at springe på et sted, hvor der er mulighed for at mennesker færdes nedenunder. Det er sket at en udspringer selv overlevede, ved at dræbe en uskyldig fodgænger i "landingen". Rent praktisk er der meget ofte forhindringer for at få nem adgang til høje bygninger og lignende, hvor der ofte vil være nogen som vil prøve at gribe ind.

Der er bedre chancer for "ro" omkring spring fra en større bro.

Sagt på en anden måde, tror jeg at mange selvmord sker ud fra et ønske om at "komme væk", snarere end at lave en dramatisk smadren af kroppen.; 4. februar 2013 kl. 17.08
tosommerfugle sagde ...: Det er ikke ulovligt at begå selvmord. Det er til gengæld ulovligt at lave roderi som at genere offentlig transport, men det afhænger ikke af om der er selvmordstanker inde i billedet. Om et mislykket selvmordsforsøg medfører indlæggelse, må afhænge af om der vurderes at personen er "kompetent" til at tage vare på sig selv. Selv om det er rigtigt at selvmordsforsøg typisk ses som tegn på at være alvorligt ude af balance, er det ikke alle som sendes på psyk.

Det er jo i øvrigt heller ikke tænkt som en straf, men som et sted at få hjælp. Om personen selv så værdsætter, og kan bruge, dette tilbud, kan så blive et andet spørgsmål.; 4. februar 2013 kl. 17.12
tosommerfugle sagde ...: Budd Dwyer historien forstår jeg heller ikke, bl.a. fordi jeg helt bevidst ikke har prøvet. Filmen har jeg ikke set, men jeg kunne rent spekulativt forestille mig at hans dramatiske slutscene skete som bevidst larmende "smæk med døren" i forhold til den verden som han gav op overfor. Dette afhænger ikke af om han var skyldig eller ej.

Mere generelt ville jeg have behov for at være mere end blot kildekritisk over for mennesker som ser et stort behov for at præsentere deres egen version af en gammel historie. De vil ofte have en mere eller mindre skjult dagsorden, og dertil hørende meget selektiv omgang med de stumper info og gætterier de kan grave op.

Der er betydelig risiko for bevidst fordrejning, som det jo ofte sker omkring konspirationsteorier.; 4. februar 2013 kl. 17.19
Anonym sagde ...: Du tror ikke, at nogle mennesker springer ud fra en bro i stedet for en bygning til asfalt/cement, fordi hvis de ikke dør af "the impact", så drukner de i stedet for, og det er mere eller mindre ved bevidsthed. Den "mulighed" har man ikke ved spring fra bygning til asfalt/cement.; 4. februar 2013 kl. 17.19
tosommerfugle sagde ...: De fire mislykkede selvmordsforsøg er klart tegn på at du fjumrer rundt uden at sætte dig ind i tingene.

Vodka kan være livsfarligt, men de fleste ville vågne igen. Sovepiller er nu om dage helt uegnede til selvmord, selv om det dog ikke er ufarligt at tage en stor overdosis. Heroin er heller ikke noget som er sikkert dræbende, selv om en overdosis da er livsfarligt. Iltmaske og nitrogentank er at misbruge udstyr til noget som det ikke er lavet til, og heller ikke egnet til. Derfor er det en usikker metode.; 4. februar 2013 kl. 17.22
Anonym sagde ...: Hvad så med at skyde sig selv, mens man hænger sig selv? Hvordan kan det gå galt?; 4. februar 2013 kl. 17.31
tosommerfugle sagde ...: Aktiv dødshjælp er ganske rigtigt tilladt flere steder, bl.a. i Holland og Belgien. Det er ikke noget som giver mulighed for at tage en rejse som "selvmordsturist". Jeg mener at det kræver bopæl i landet, og at egen læge dernede er med i forløbet.

Hvis danskere har gjort det, tror jeg at det har været et længere forløb end blot at rejse derned. Altså fx noget i retning af at de besluttede sig for at emigrere til et land med civiliseret lovgivning, i erkendelse af at behovet nærmede sig. Det kunne bestemt en overvejelse værd, fx ved en kræftdiagnose med dårlige odds for at den kan behandles effektivt.

De bruger effektive og smertefri metoder. En hyppigt brugt metode er Nembutal, som jo er emnet her. Mit indtryk er at det er noget som sker indenfor samme rammer som lægernes øvrige arbejde, altså at det ikke er noget med at det skal købes som "særydelse". Men det kræver jo så at være indrulleret i sundhedssystemet dernede.; 4. februar 2013 kl. 17.33
tosommerfugle sagde ...: Muligheden for drukning som "ekstra sikkerhed" for at dø, kunne også tænkes at være en overvejelse for nogle. Det har du ret i.

Mit gæt er dog at tanken om at splatte ud blandt andre mennesker er en så afskrækkende tanke for mange, at de derfor afholder fra at være så groft hensynsløse.

Renlighed er godt :-); 4. februar 2013 kl. 17.36
tosommerfugle sagde ...: Samtidig skydning og hængning har det problem at det er ganske svært at koordinere sådanne ting på en effektiv måde, især for en som ikke har øvet sig i begge dele. Som tidligere sagt, kan en fjummergøj få hvad som helst til ikke at virke.

Det er selvmodsigende at basere selvmord på metoder som kræver grundig planlægning (og helst praktisk øvelse) at udføre sikkert. De brutale metoder egner sig jo ikke til at afprøve mekanismerne nogle gange, og få en fornemmelse af hvordan det gøres.

At være bøddel er også et håndværk, som kræver oplæring. Det ændres ikke af at bøddel og offer er samme person.; 4. februar 2013 kl. 21.16
Anonym sagde ...: Haglgeværskud gennem ganen er faktisk den mest effektive metode, og det er også en af dem, der gør mindst ondt:

http://lostallhope.com/suicide-methods/statistics-most-lethal-methods; 5. februar 2013 kl. 06.37
Anonym sagde ...: Der står noget om Dwyer her, men jeg forstår det ikke:

http://en.wikipedia.org/wiki/R._Budd_Dwyer; 5. februar 2013 kl. 06.39
tosommerfugle sagde ...: Dramatik og uklarhed er der begge dele masser af i historien omkring R. Budd Dwyer. Mon nogen forstår den? Mon ikke dem som mener at forstå den når til ganske forskellige, og modstridende forståelser? Jeg har ikke tænkt mig at forsøge finde frem til en forståelse.

Ja, han hævder sin uskyld med stort eftertryk. Det har mange Tour de France cykelryttere også gjort. Vurdering af troværdighed bliver ofte et spørgsmål om det passer sammen med den enkeltes mere overordnede holdning til samfundet, uden at vægte de faktorer som peger i andre retninger.; 5. februar 2013 kl. 10.21
tosommerfugle sagde ...: Selvmordsmetoderne på den liste er ikke udvalgt efter effektivitet. Den med stor sandsynlighed mest effektive og smertefri metode er ikke engang med på listen. Nembutal. Sådan en liste kan ikke tages seriøst, når den ikke prøver at være dækkende. Hvad mangler der ellers.

Videre fortæller den intet om metodernes effektivitet og graden af smerte. Den fortæller blot hvad en flok mere eller mindre uovervejede "almindelige mennesker" tror, sammen med en lille gruppe retsmedicinere. De sidste ser i sagens natur langt mindre til mislykkede forsøg, og ting som måske blot blev løjet om til at være "uheld", fordi det ikke gik efter planen. Flere grunde til ikke at tage den seriøst.

Sådan nogle tal ser jo ud som om der ligger noget eksakt i det. De er værdiløse uden samtidig at give usikkerheden, i det allermindste. Og den er meget stor. Så stor at den intet kan sige om hvordan chancerne er i det enkelte tilfælde. Helt uegnet til at blive taget seriøst.

Videre læser du åbenbart ikke de skrevne ord, før du siger "juhuu, det er jo det jeg siger". Oversigten kommer med sine fiktive tal omkring "haglgevær mod hovedet", uden at skelne på hvor der sigtedes.

De fleste af metoderne rummer en usikkerhed, således at det kan gå ganske hæsligt hvis de ikke udføres med gennemtænkt omhu. Tal, der reelt set blot fortæller at det var der mange som ikke fandt ud af, kan absolut intet fortælle om hvordan resultaterne varierer efter den udviste omhu. Og der er kæmpestor variation.

Den tabel er at regne for underholdning, ikke noget der kan fortælle noget om virkeligheden, andet end indirekte at understøtte mine ofte brugte ord, om at det er ganske svært at begå selvmord på en ordentlig måde.; 5. februar 2013 kl. 10.38
Anonym sagde ...: Men Nembutal er sikkert ikke med på listen, fordi det er så godt som umuligt at få fat på. Tilmed er det ulovligt.; 5. februar 2013 kl. 11.32
tosommerfugle sagde ...: Vrøvl. Listen prøver slet ikke på at finde frem til "interessante" selvmordsmetoder. Der er blot foretaget en grov gruppering af metoderne fra 4117 Los Angeles selvmord fra 1988-1991. Det var ikke et spørgsmål om hvor svært det var at få fat på, og heller ikke et spørgsmål om ulovligheden.

Det er egentlig ikke usandsynligt at der har været selvmord med Nembutal (eller lignende kraftige barbiturater) med inde under "Overdose prescription drugs" og/eller "Overdose illegal drugs". Men disse overordnede opdelinger er sikkert domineret af folk som tager al muligt crap, som de tilfældigvis havde stående på medicinhylden, eller kunne få fra deres lovlige eller ulovlige pusher.

Langt de fleste former for medicin og narkotika er ikke "velegnede" til selvmord, selv om mange kan være livsfarlige i en afskyeligt stor dosis.

Listen har så mange svagheder, at jeg må fastholde at den kun er egnet som underholdning. Ikke fordi den er "forkert", men fordi den ikke er baseret på at stille spørgsmål egnede til rangordning af metoder. Sådan set er den mere egnet til at udstille hvor vanvittigt uigennemtænkte ganske mange selvmordsforsøg er, også selv om det ender med døden.; 5. februar 2013 kl. 12.08
Anonym sagde ...: Men vi kan vel godt blive enige om, at hvis man skyder sig gennem ganen op mod hjernen med et haglgevær, så er chancen for at overleve (uanset tidsrummet, der måtte/kan lede frem til døden)meget lille. Og hvis man overlever, vil man have så mange psykiske og fysiske problemer, at man aldrig bliver sig selv igen.; 5. februar 2013 kl. 12.36
Anonym sagde ...: Tilmed er det ikke særligt svært at få fat på dobbeltløbede kaliber 12-haglgeværer i Danmark (og det gælder både de oversavede og almindelige). Man kan bare melde sig til jagt, tage et tegn, købe et våbenskab og et våben, så er man i besiddelse af det på lovlig vis. Ellers kan man henvende sig til ulovlige kilder eller låne et fra nogen, man kender, som ligger inde med det.; 5. februar 2013 kl. 12.39
Anonym sagde ...: Men vil det sige, at du mener, at samtlige måder at tjene penge på via ulovlig vej er svære og problematiske, og at det altid ender med, at man ryger i fælden?; 5. februar 2013 kl. 13.18
Anonym sagde ...: tosommerfugle, er du typen, der gerne ville vide, hvornår du skulle dø, hvis det var muligt, fordi du så kunne planlægge dit liv og nå alt det, du gerne ville, eller er du glad for, at du ikke ved, hvornår din sidste dag er?; 5. februar 2013 kl. 13.20
Anonym sagde ...: Forstår jeg det omkring Dwyer korrekt?

Du siger, at der er to muligheder for grunden til hans selvmord. Den ene er, at han godt vidste, at han var skyldig i anklagerne og ikke kunne se sig selv tilbagebetale mio. kr. eller sidde resten af sine dage i fængslet. Den anden mulighed er, at han vidst, at han var uskyldig, men ikke kunne bevise det, hvilket drev ham ud i en dyb depression, som endte med at få ham til at tage sit liv.; 5. februar 2013 kl. 14.25
Anonym sagde ...: Indeholder min oversættelse af Kurt Cobains selvmordsbrev fejl?

Rettelse af oversættelse af Kurt Cobains selvmordsbrev til dansk. Er der en eller anden, der vil rette min oversættelse fra engelsk til dansk?

To Boddah pronounced

Speaking from the tongue of an experienced simpleton who obviously would rather be an emasculated, infantile complainee. This note should be pretty easy to understand. All the warnings from the punk rock 101 courses over the years, since my first introduction to the, shall we say, ethics involved with independence and the embracement of your community has proven to be very true. I haven't felt the excitement of listening to as well as creating music along with reading and writing for too many years now. I feel guity beyond words about these things. For example when we're back stage and the lights go out and the manic roar of the crowd begins it doesn't affect me the way in which it did for Freddie Mercury who seemed to love, relish in the the love and adoration from the crowd which is something I totally admire and envy. The fact is, I can't fool you. Any one of you. It simply isn't fair to you or me. The worst crime I can think of would be to rip people off by faking it and pretending as if I'm having 100% fun. Sometimes I feel as if I should have a punch-in time clock before I walk out on stage. I’ve tried everything within my power to appreciate it (and I do,God, believe me I do, but it’s not enough). I appreciate the fact that I and we have affected and entertained a lot of people. It must be one of those narcissists who only appreciate things when they’re gone. I’m too sensitive. I need to be slightly numb in order to regain the enthusiasms I once had as a child.

On our last 3 tours, I’ve had a much better appreciation for all the people I’ve known personally, and as fans of our music, but I still can’t get over the frustration, the guilt and empathy I have for everyone. There’s good in all of us and I think I simply love people too much, so much that it makes me feel too fucking sad. The sad little, sensitive, unappreciative, Pisces, Jesus man. Why don’t you just enjoy it? I don’t know!

I have a goddess of a wife who sweats ambition and empathy and a daughter who reminds me too much of what i used to be, full of love and joy, kissing every person she meets because everyone is good and will do her no harm. And that terrifies me to the point to where I can barely function. I can’t stand the thought of Frances becoming the miserable, self-destructive, death rocker that I’ve become.

I have it good, very good, and I’m grateful, but since the age of seven, I’ve become hateful towards all humans in general. Only because it seems so easy for people to get along that have empathy. Only because I love and feel sorry for people too much I guess.

Thank you all from the pit of my burning, nauseous stomach for your letters and concern during the past years. I’m too much of an erratic, moody baby! I don’t have the passion anymore, and so remember, it’s better to burn out than to fade away.

Peace, love, empathy.
Kurt Cobain

Frances and Courtney, I’ll be at your alter.
Please keep going Courtney, for Frances.
For her life, which will be so much happier without me.

I LOVE YOU, I LOVE YOU!; 5. februar 2013 kl. 16.44
Anonym sagde ...: Til Boddah

Talt fra tungen af en erfaren tosse, der tydeligvis hellere ville være et kastreret, infantilt brokkehoved. Dette brev skulle være temmelig nemt at forstå. Alle advarslerne fra punk rock 101-kurserne i årenes løb har siden min første introduktion til, skal vi sige, etik angående uafhængighed og omslutningsstykket af dit lokalsamfund vist sig at være meget sande. Jeg har ikke følt spændingen ved at lytte til såvel som at skabe musik sammen med læsning og skrivning i alt for mange år nu. Jeg føler mig skyldig udover, hvad ord kan beskrive, i disse ting. For eksempel når vi er bag scenen, og lysene går ud, og det maniske brøl fra publikum begynder, påvirker det mig ikke på den måde, som Freddie Mercury syntes at elske, at nyde i kærligheden og tilbedelsen fra menneskemængden er noget, jeg helt beundrer og misunder. Faktum er, jeg kan ikke narre jer. Ingen af jer. Det er simpelthen ikke fair overfor dig eller mig. Den værste forbrydelse, jeg kan tænke på, ville være at rippe folk væk ved lade som om, jeg har det 100 % sjovt. Nogle gange føler jeg, at jeg skulle have et ur, før jeg går ud på scenen. Jeg har prøvet alt, der står i min magt, for at værdsætte det (og det gør jeg, Gud, tro mig jeg gør, men det er ikke nok). Jeg værdsætter, at jeg og vi har berørt og underholdt en masse mennesker. Det må være en af disse narcissister, der kun sætter pris på ting, når de er væk. Jeg er for følsom. Jeg har brug for at være lidt følelsesløs med henblik på at genvinde den entusiasme, jeg engang havde som barn.

På vores tre sidste ture har jeg haft en meget bedre forståelse for alle de mennesker, jeg har kendt personligt og som fans af vores musik, men jeg kan stadig ikke komme mig over den frustration, skyldfølelsen og empatien, jeg har for alle. Der er godt i os alle, og jeg tror, jeg simpelthen elsker folk for meget, så meget, at det gør mig så skide ked af det. Den sørgelige lille, følsomme, utilfredsstillede fisker, Jesusmand. Hvorfor tager du ikke bare og nyder det? Jeg ved det ikke!

Jeg har en gudinde af en kone, der sveder af ambition og empati, og en datter, der minder mig for meget om, hvad jeg plejede at være, fuld af kærlighed og glæde, kyssende enhver person, hun møder, fordi alle er gode og ikke vil gøre hende noget ondt. Og det skræmmer mig til det punkt, hvor jeg næsten ikke kan fungere. Jeg kan ikke udholde tanken om Frances, der bliver den elendige, selvdestruktive, dødsrocker, som jeg er blevet.

Jeg har det godt, meget godt, og jeg er taknemmelig, men siden jeg fyldte syv år, er jeg blevet mere hadefuld overfor alle mennesker i almindelighed. Kun fordi det virker så nemt for folk, der har empati, at komme sammen. Kun fordi jeg elsker og føler, at jeg skal undskylde for folk for meget, tror jeg.

Tak til jer alle for gruben af min brændende, kvalmende mave for dine breve og bekymringer i de seneste år. Jeg er for meget af en uberegnelig, lunefuld baby! Jeg har ikke lidenskaben mere, og husk så, det er bedre at brænde ud end at blegne.

Fred, kærlighed, empati.
Kurt Cobain

Frances og Courtney, jeg vil være ved jeres alter.
Bliv venligst ved, Courtney, for Frances’ skyld.
For hendes liv, der vil være så meget gladere uden mig.

Jeg elsker jer, jeg elsker jer!; 5. februar 2013 kl. 16.44
tosommerfugle sagde ...: Selvfølgelig er det yderst livsfarligt med et kraftigt skud hagl op gennem hjernen. Det vil anrette stor og uafhjælpelig skade.

Men jeg nægter at "sige god for" en metode, som en fjummergøj vil være i stand til at fucke up.

"Risikoen for overlevelse" afhænger af omhuen, og muligheden for at finde en måde som anretter maksimal skade, i stedet for at "nøjes" med stor skade.; 6. februar 2013 kl. 00.20
tosommerfugle sagde ...: Din fantasi om nemheden ved at anskaffe haglgeværer i Danmark morer mig lidt. "Man kan bare" skriver du. Nej, så simpel er verden sgu ikke. Det med jagt kræver kurser, i kontakt med erfarne jægere. Her tror at det vil være meget påfaldende med en som ikke udviser ægte interesse for at stå meget tidligt op om efteråret, for at gemme sig i en våd og kold mose, og at plaffe ænder ned. Tilsvarende ved jagtprøven, for jeg tror at de involverede rutinemæssigt forholder sig til hvad det er for nogle fyre, som vil fyre geværer af. Om de kan tiltros forsvarlig omgang med våben.

Mit gæt er også at det kan være mere end bare svært for personer med en uafsluttet psykiatrisk historie at få adgang til skydevåben på denne måde. Jeg har intet kendskab til reglerne, men det forekommer mig at der vil være nogle stopklodser.

Ulovlige kilder kunne også være svære at snakke med, uden en (for dem at se) "god" historie og grund til at ville købe våben sort. De lider af en vis paranoia omkring risikoen for at få en retssag og fængselsstraf på halsen. Gætter jeg da på, for jeg kender ingen.

Hvis du kender nogen med våben, og de har bare en lille smule lyst til at blive set som lovlydige og ansvarlige mennesker, vil de vide at de ganske enkelt ikke har lov til at udlåne våben til nogen som ikke har lovlig basis for at bruge dem. Jeg tror at det vil blive meget svært at få nogen til at risikere straf her, med mindre de har meget stor sympati for dit ønske om at dø.

Nej, det er sgu ikke bare, din nød.; 6. februar 2013 kl. 00.32
tosommerfugle sagde ...: Kategoriske vurderinger som "samtlige måder" er pr. definition noget hø, for mig at se. Min opfattelser er dog at det kræver både held, omhu og meget besvær at basere sin økonomi på ulovlige aktiviteter, uden at ryge i fælden engang imellem. Det er sikkert nemmere for "hobbykriminelle".

Ingen regel uden undtagelse, men dem som tror sig "uovervindelige" er det netop ikke.; 6. februar 2013 kl. 00.36
tosommerfugle sagde ...: Viden om min dødsdato, lang tid i forvejen er meget hypotetisk, for det ville forudsætte en "styrende kraft", som ikke findes.

Men hvis jeg fx vidste at jeg skulle dø om præcis 1000 dage, ville det ikke behøve ændre mit liv. Jeg ville ikke være bange for at få en sådan viden, og heller ikke behøve planlægge en masse, for hvorfor skulle jeg dog leve anderledes. Dø skal vi jo alle. Også mig :-)

Hvis jeg synes at jeg "mangler at nå noget", var det da bare med at komme igang. Også uden en tikkende nedtælling.

Med en sådan viden, kunne jeg dog nok finde på at runde et par ting af, sådan omkring det praktiske - men ikke noget dramatisk.

Jeg er heller ikke bange for at dø i morgen. Hvis jeg er væk, så var det jo bare det. Så må nogen rydde op i rodet :-); 6. februar 2013 kl. 00.43
tosommerfugle sagde ...: Dwyer er ikke noget hvor jeg prøver at komme med konkrete teorier og forklaringer. Nej, jeg siger ikke noget om "to muligheder" som grunden til hans selvmord. Dette ville kræve at jeg forsøgte at forstå situationen.

Mit synspunkt er mere abstrakt og går egentlig på den mulige "fristelse" til at bruge hans selvmord som argument for at påstå at han var skyldig, eller at han ikke var skyldig. Hans ekstremt dramatiske (og planlagte) smæk med døren er i princippet blot en måde for ham at holde fast i sin udgave af historien, og forlade livet uden at rådne op i fængslet.

Jeg ser ikke depression men desperation, koblet med en realistisk vurdering af sine fremtidsudsigter. Game over.; 6. februar 2013 kl. 00.50
tosommerfugle sagde ...: Kurt Cobain oversættelsen har jeg ikke forsøgt at nærlæse. Han bruger et ret sammensat sprog, som jeg tror er svært at oversætte rigtig godt til dansk. Mange ord har flere betydninger, så det kan ikke lade sig gøre at oversætte uden at forstå hvad han mente, dybere set. Og det ville blive en personlig fortolkning fra oversætterens side, og altså en gendigtning.

Derfor ville et forsøg på kvalificeret kritik af en oversættelse kræve et stort arbejde, for at finde frem til baggrunden for det (for mig at se) meget omhyggelige ordvalg fra Kurt Cobain.

En enkelt "stikprøve" fra starten af anden paragraf viser at ordet "forståelse" ikke rammer de positive og taknemmelige toner i ordet "appreciation". Din oversættelse ligner egentlig en let poleret udgave af Google Translate, og ikke en som kan formidle hvad Kurt Cobain udtrykte.

Gode oversættelser er svært.; 6. februar 2013 kl. 01.06
Anonym sagde ...: Men jeg kan så forstå, at den mest sikre og smertefri metode er at tage til Dignitas i Schweiz. Det kan ikke gå galt, og man gør ikke noget ulovligt.

Ved du forresten, hvorfor Exit i Schweiz kun godkender schweizere, mens Dignitas godkender alle, der lever op til kravene, når de nu er i samme land begge organisationer?; 6. februar 2013 kl. 13.46
Anonym sagde ...: Man behøver altså slet ikke 100.000 kr. for at tage til Dignitas. Hvis de ikke skal stå for begravelse og alt det bagefter, er prisen 7000 schweizerfranc, hvilket svarer til 42-43.000 danske kroner.; 6. februar 2013 kl. 13.48
tosommerfugle sagde ...: Mindsteprisen for selve Dignitas er ganske rigtigt dernede hvor de tal du har fundet ser rimelige ud. Men de reelle omkostninger må skulle sammenlignes med muligheden for lovligt at kunne gøre det samme hjemme i Danmark.

Det vil sige at der kommer udgifter som kan sammenlignes med en ugeferie i Zürich, altså transport, hotel og forplejning. Både af følelsesmæssige og praktiske grunde vil det normalt blive relevant at der er familie (eller andre nærtstående) og måske hjælpere med. Så løber det op.

En person som er "syg nok" vil ofte have ganske særlige behov under transporten, måske skal der en egentlig sygetransport til. Og det er virkelig ikke billigt. Hjemtransport af en kiste ville igen være en solid post oveni, og forresten kræve overraskende meget papirarbejde.

Så jeg vil holde fast på min vurdering af at et niveau omkring 100.000 kr må være et mere realistisk startbudget, med mulighed for at det bliver ikke så lidt dyrere.; 6. februar 2013 kl. 14.14
Anonym sagde ...: Jeg forstår ikke helt, hvorfor du kobler faldet i antallet af selvmord med den sværere tilgængelighed af Nembutal sammen. Ganske rigtigt er Nembutal farligt i overdosis, og det er også meget svært at få fat på i dag. Men kan faldet ikke også skyldes et større fokus på psykiatri, en større selvmordsforebyggelse, mere viden omkring psykisk sygdom samt sværere tilgængelighed af fx kulilteforgiftning via biler.; 6. februar 2013 kl. 14.29
Anonym sagde ...: Du skal jo kun overnatte en enkelt nat i Zürich. Det gjorde Peter Smedley. Har du ingen venner eller familie med, men er kun dig selv, er det meget billigt. Desuden vil de fleste syge også kunne benytte en almindelig taxa eller offentlige transportmidler som tog og bus. Det gør man syge (herunder også terminale) allerede i dag. Og så kan jeg ikke se, hvordan du personligt skal betale for, at kisten skal transporteres hjem igen, når du kun har betalt til, at de ikke skal stå for begravelse. Har man ingen venner eller familie i den situation, er det den danske stat eller kommunen, der betaler.; 6. februar 2013 kl. 14.32
tosommerfugle sagde ...: Dignitas er netop en god løsning, for dem som kan godkendes, og har økonomi (samt tid og kræfter) til det. Jeg ved ikke hvor stort behovet kunne være for at "gå stille med dørene", men formoder at risikoen for hysteriske aktioner fra politi og/eller social/sundhed er overskuelig.

Sådanne gener er flere englændere blevet udsat for, men de har så også en ualmindeligt restriktiv lovgivning, der nærmest kriminaliserer enhver form for samarbejde eller medvidenhed omkring et selvmord. Selv om loven sjældent fører til retssager, giver det en masse rod med at politiet forholder sig hårdt til lovens bogstav, i stedt for den mere rimelige retspraksis.

Jeg har ikke nærlæst dybere på forskellene mellem Dignitas og Exit, men mit indtryk er at Dignitas er en mere "aktivistisk" organisation, som i højere grad arbejder for "sagen" med at mennesker bør have lov til at få hjælp til at dø.

Ved også at tage imod mennesker fra udlandet, kan de hjælpe flere mennesker, og samtidig bidrage kraftigt til debatten omkring aktiv dødshjælp. Selv om det kan siges at være besværligt for dem med en mængde medieaktivitet og en debat med både stærkt positive og negative deltagere, tror jeg at det passer godt sammen med det filosofiske grundlag, som slår meget på frihed, respekt, humanisme, solidaritet, rettigheder og individets selvstændighed.

Exit vælger så en mere tilbagetrukken arbejdsform, i tråd med det gamle ordsprog "den der lever stille, lever godt". Selv om det dog ikke altid er helt stille, er det jo Dignitas som villigt skaber debat og kontroverser.; 6. februar 2013 kl. 14.39
tosommerfugle sagde ...: Offentlige transportmidler for svært syge kan nogen gange fungere, ja, men så er det ofte meget hårdt for blot en times rejse. Turen til Schweiz er mange gange længere, og så er det ofte ikke realistisk. Slet ikke alene. Det afhænger jo selvsagt af sygdommen, men mange "kunder" hos Dignitas er afhængig af næsten konstant pleje.

Hvis der kun skal en enkelt overnatning til, vil det kræve meget omhyggelige forberedelser og planlægning. Mit indtryk er at det er mere almindeligt med et par dage.

Det med kisten var så blot for at pege på en eventualitet. Der kan være følelsesmæssige grunde til at det ses som vigtigt at få en kiste hjem til et familiegravsted.

Det er jo rigtigt at der er ordningen med en kommunal begravelseshjælp i Danmark. Det vil sige en vis (og begrænset) økonomisk ramme. Hvordan de ville forholde sig i en ganske særlig sag med frivilligt at være rejst til Schweiz for at dø der, kunne være en ganske anden sag. Jeg ved ikke hvordan de ville forholde sig, men formoder at de ville prøve at komme udenom en stor ekstraudgift. Hvis nogen henvender sig i forvejen, er min spekulative formodning at meldingen nemt kunne blive "det må I jo selv stå for".

Staten kan jo komme ind i billedet hvis danskere dør ved ulykker i udlandet. Så plejer udenrigsministeriet og ambassader (tror jeg) at hjælpe med at få det arrangeret. Mit indtryk er at det kunne blive til at boet får en regning, men der er jo risiko for at der ikke er dækning her.

Hvordan de ville forholde sig hvis det ikke var en ulykke, men en planlagt og organiseret "dødsrejse" kunne være mere uklart. Jeg tvivler på at de blot uden videre ville behandle det som en ulykke. Igen tror jeg at den primære forventning ville være at det må være familiens egen sag med sådanne "ekstraordinære arrangementer".

Tingene bliver mindre kostbare hvis det kan accepteres med en ligbrænding dernede, men konceptet indebærer stadig at der skal være "nogen" som tager sig af begravelsen, hvor den mest praktiske løsning ville være at lade Dignitas arrangere det dernede. Mod betaling.

Selv om det, med sparekniven i sving, kan lade sig gøre at få prisen noget under de 100.000 for en forholdsvis velfungerende syg, mener jeg fortsat at dette niveau må være et rimeligt startgrundlag, før der begyndes på nærmere planlægning og budgettering.; 6. februar 2013 kl. 15.07
Anonym sagde ...: Har du så selv sparet 100.000 kr. eller mere sammen, så du kunne tage til Dignitas efter en række formalia, hvis du følte behov for det?; 6. februar 2013 kl. 15.14
Anonym sagde ...: Jeg kan også spørge på en anden måde:

Hvordan kan myndighederne, kommunnen eller staten vide, at du tager på en selvmordstur til Schweiz, hvor du slår dig selv ihjel, og at du ikke har sørget for det efterfølgende arbejde med begravelse og administration? Det kan de ikke. Derfor kan du bare nøjes med den billige version, hvis du ikke har venner og familie med på turen derned, og du heller ikke har venner og familie hjemme i Danmark. Hvem skal omkostningerne da gå til i den situation? De kan ikke gå til andet end kommunen/staten.; 6. februar 2013 kl. 15.21
tosommerfugle sagde ...: Omkring faldet i antal selvmord, i forhold til tiden med de gammeldags sovepiller, er der ingen tvivl om at nemt tilgængelige sovepiller dengang var en meget udbredt selvmordsmetode. En nem og ret sikker (afhængig af typen af barbiturat) metode, som alligevel stod på natbordet. Altså meget kort fra tanken til døden. Ofte for kort.

Men nu brugte jeg jo heller ikke udfasningen af datidens sovepiller som hele forklaringen på faldet i antallet af selvmord. En anden stor del af forklaringen er ganske rigtigt at der ikke længere er nemt tilgængelig kulilte i bygas og bilers udstødning. Statistikkerne viser at den største del af faldet netop er sket i kategorien "forgiftning", der omfatter disse to metoder.

De ganske mange selvmord i især 1980'erne førte da også til en forøget fokus på selvmordsforebyggende arbejde, og øget opmærksomhed fra omgivelserne. Dette må også have haft en ikke ringe betydning.

Psykiatrien vil jeg ikke uden videre give ret meget af æren. Mange selvmord sker under indlæggelsen, altså at patienterne slet ikke føler sig hjulpet. Tværtimod. Efter udskrivning er der en mangedoblet selvmordshyppighed, hvilket igen peger på at når samfundets forsøg på at hjælpe ikke hjalp, frister tanken om at få sagt stop, en gang for alle.

Den med øget viden omkring psykiske sygdomme hænger nok lidt sammen med den myte at folk der begår selvmord er psykisk syge. Selv om selvmordsraten blandt psykisk syge er ikke så lidt højere end gennemsnittet, betyder dette ikke at et flertal at selvmordene sker med en diagnose.

Det må også bemærkes at de medikamenter som psykiatrien så gerne udskriver, kan have ganske alvorlige bivirkninger, og her ikke giver "et godt liv".

Fagfolk fra "systemet" er tilbøjelig til rutinemæssigt at se selvmord som "deres gebet" og tage æren for faldet, uden at se på at det meste sker af andre årsager.

Et godt eksempel her er den tilbagevendende debat om store portioner Panodil i håndkøb. Her bliver der med stor energi hævdet den påstand at faldende engelske selvmordsrater kan kobles med mindre pakninger. Sagen er blot at faldet startede før pakningerne ændredes, og er meget større end hvad der hænger sammen med Panodil (og lignende paracetamol produkter). Alligevel bliver det uden videre hævdet som "fakta" at det altså var på grund af lovændringen. Disse påstande kommer især fra netop de psykiatere som kæmpede for ændringen. De vil jo gerne leve i den illusion at deres indsats er det helt centrale.; 6. februar 2013 kl. 15.44
tosommerfugle sagde ...: Dignitas er en velordnet organisation, som rutinemæssigt involverer politi og myndigheder dernede i omstændighederne. De vil jo gerne sikre at de ikke senere kan anklages for noget forkert. Det vil sige at der bliver lavet dødsattest, og at det ikke er nogen hemmelighed med at det foregik hos Dignitas, og var planlagt.

Så de danske myndigheder må forventes at have adgang til denne info. Jeg pointerede jo meget klart at jeg ser det som usikkert hvordan de ville reagere, for det er jo ikke noget hvor der er så mange sager til at sætte præcedens. De få danskere som har brug denne udvej, har (så vidt jeg fornemmer) sørget for at hele arrangementet var planlagt og finansieret. Incl. begravelsen.

Det så blot min rent spekulative antagelse at de danske myndigheder ville være mere modstræbende omkring et velplanlagt dødsfald, hvor behovet for at yde hjælp har noget anderledes præmisser. Igen har jeg ikke noget entydigt bud på hvad det ville ende med, men det ville næppe blot være en rutinesag.

Og jeg budgetterer ikke med at blive blandt de ganske få danskere som bruger Dignitas. Hvis behovet opstod, ville mit efterladte bo dog godt kunne dække udgifterne.

Jeg kan i øvrigt håbe at Danmark får mere humane love mens jeg stadig har et godt helbred. Jeg har jo så, på min måde, valgt at bidrage til debatten.; 6. februar 2013 kl. 16.03
Anonym sagde ...: Det bliver nu altså lidt svært at betale for en begravelse, når man er død, og der ikke er nogen, som kan gøre det for en. Man kan jo ikke vække en død person fra de døde og bringe ham tilbage til livet igen og så sige, at nu glemte du lige at sætte penge af til en begravelse. Og så kan det da godt være, at politi og myndigheder samarbejder på tværs af landegrænser, men er Dignitas ikke ligeglade? Er de ikke bare tilfredse med at have "kunder i butikken"?; 6. februar 2013 kl. 16.58
Anonym sagde ...: Generelt er det en forkert beslutning at begå selvmord. Mange unges selvmord sker på baggrund af mobning eller kærestesorger, som er korte, midlertidige negative påvirkninger, man kommer sig over. De ældres selvmord sker ofte på grund af ensomhed eller sygdom, men ensomhed kan man selv gøre noget ved, fx ved at tage til bingo, holde kontakten til gamle klassekammerater, tage en tur i svømmehallen og andet. Sygdom og senere død kommer alle mennesker ud for, og vi bliver bedre og bedre til at smertebehandle. I dag kan man fjerne al smerte med morfin og hårdere præparater, og når patienter typisk klager over smerter forskellige steder, kan det skyldes, at man er ved at udvikle demens, Alzheimers, eller at hjernen omtåges pga. sygdom.; 6. februar 2013 kl. 17.02
tosommerfugle sagde ...: Betaling for begravelsen er et spørgsmål om boet og de efterladte. Jeg vil mene at de fleste som bruger Dignitas lægger vægt på at forlade livet på en ordentlig måde, uden blot at være ligeglad med alt andet.

Dignitas er bestemt ikke "bare tilfredse med at have kunder i butikken". Rigtig mange som henvender sig bliver afvist, fordi de ikke passer til deres standarder for velbegrundethed og velafklarethed. De kæmper allerede nok imod kirkeligt hate-speak, og lægger vægt på at have nogle etiske principper. Sagen med de "druknede" urner tyder dog på at de har en vis fleksibilitet til at være hjælpsomme over for nogen, som ikke har en familie til at tage over.

Men Dignitas er ikke et spørgsmål om business og markedsandele. De tilbyder en hjælp på humanitært og filosofisk grundlag. Så det bliver et naturligt samspil med klienterne om at gøre tingene ordentligt.

De kan forresten blive belastede af tilrejsende, som dukker op, og forventer at få en død med det samme. Det meget misvisende indtryk havde de fået fra sensationalistiske medier, der gerne vil sælge myten om at det blot er "død på begæring".

Jeg tror ikke at dem som er "ligeglade med alt andet" er så tilbøjelige til at bruge en relativt dyr og besværlig hjælper som Dignitas.; 6. februar 2013 kl. 18.52
tosommerfugle sagde ...: Generelt sagt er det noget vrøvl at tale om selvmord "generelt set".

Det er da indlysende at mange selvmord sker på et uigennemtænkt og alt for tyndt grundlag. Derfor bruger jeg, her på denne blog, utallige ord på at pointere den store betydning af at en beslutning om at søge døden skal ske på et meget velgennemtænkt og velafklaret grundlag. En beslutning som skal være fast over et stykke tid, også mens mennesket har det så godt som muligt. En beslutning som ikke skal træffes i ensomhed, men i dialog med nogen som har både ører og hjerte til at snakke dybt om tingene, og kan rumme tanken om at døden kan være et rimeligt valg.

Og der er altså en del selvmord som kan passe med ovenstående punkter. Altså noget som er rationelt velovervejet. Hvor der ikke kan peges på realistiske udsigter til at tingene kan vende, for der er allerede brugt meget lang tid på at søge hjælp, forgæves. Der er ting som der ikke kan bedres på.

Dine forestillinger om at ældre "bare" skal rende til bingo, svømmehal o.s.v. vidner om en dyb naivitet. Det kan være en lang og sej kamp at komme på toilettet, og få noget at spise. Slet ikke ressourcer til et aktivt og udadvendt liv. Sygdomme tærer kraftigt på hvad der engang var et godt liv. Udsigten til at hjernen er døende af demens, før kroppen, er noget som det måske slet ikke er til at leve med....

Og hvis du tror at det kun handler om fysiske smerter, aner du simpelt hen ikke noget om det du prøver at argumentere omkring. Lægerne plejer nemligt at "gardere" sig med formuleringer som "næsten altid". Og selv om det kan lade sig gøre at bedøve med tunge smertestillende midler, rammer det også hjernen.

Kender du begrebet "terminal sedering"? Det vil sige "nu bliver du bedøvet, og vågner aldrig igen". Derefter afventer lægerne at kroppen på et tidspunkt bliver kold. Forinden er der typisk gået lang tid med elendighed og uafhjælpelig lidelse.

Jeg mener ikke at mennesker skal være tvunget til at finde sig i hvad som helst, for at overholde nogle gamle religiøse doktriner.; 6. februar 2013 kl. 19.04
Anonym sagde ...: http://www.newciv.org/nl/newslog.php/_v308/__show_article/_a000308-000210.htm

Selvmord med blot en nitrogentank, slange og maske kan altså sagtens lade sig gøre, som det er vist ovenfor.; 6. februar 2013 kl. 19.06
tosommerfugle sagde ...: Læste du ikke hvad siden handlede om? Emnet er nemlig ikke at gennemføre processen til dødelig udgang, men kun at afprøve om første fase på vej mod bevidstløsheden ville medføre stort ubehag eller andre reaktioner. Det er sådan set den enkleste del, hvor der ikke kan gå så meget andet galt, end spørgsmålet om udstyret i det hele taget fungerer.

Det er faktisk først derefter der er den risiko for komplikationer, som jeg har pointeret tidligere.

Når formålet ikke er at sikre døden, gør det ikke noget om sådan en maske ikke slutter tæt, og det er heller ikke det punkt hvor begyndende ødelæggelser i hjernen kan medføre de "uvilkårlige bevægelser", som giver en risiko for at processen bliver stoppet. Der blive heller ikke afprøvet om der kommer en stabil og tilstrækkelig mængde kvælstof i den tid der skal til for at være helt sikker.

Siden tjener til at berolige dem, der er bekymret for at selve processen med kvælstof og iltmangel kunne være for ubehagelig til at være en mulighed. Den er ikke egnet som vejledning og inspirationsgrundlag omkring hele forløbet til kroppen bliver kold.

Lad være med at læse mere ind i tekster, end der faktisk står, ud fra et ønske om at gøre de nemmere end det er. Der skal virkelig ikke meget til for at ende med hjerneskade, og et så meget desto værre liv. Jeg kan ikke sætte procentsats på risikoen, men den er ikke noget hypotetisk.

Sådan en maske er virkelig ikke lavet til at sikre mod "falsk luft".; 7. februar 2013 kl. 00.05
Anonym sagde ...: Det er skægt, som vi er uenige om, hvad der er humanistisk og i orden. Du giver indtryk af, at vi har aktiv dødshjælp i Danmark på baggrund af religiøse skrifter, og at det er usolidarisk, at vi lader folk lide en pinefuld død.

Først og fremmest vil jeg sige, at du ikke kan sætte lighedstegn mellem det at ikke gå ind for aktiv dødshjælp og så at være religiøs. Du kan sagtens finde religiøse mennesker, der går ind for aktiv dødshjælp, og ikke-troende, der er modstandere af det.

Endvidere vil jeg sige, at det, som Schweiz og andre lande tillader, er at give op i livet. Mange mennesker kunne i dag behandles 100 % for deres lidelse, fordi lægevidenskaben er blevet klogere. Det gælder fx for HIV og AIDS (der var en amerikansk mand, som blev diagnosticeret og erklæret 100 % rask efter en AIDS-operation). Men folk er blevet aflivet, fordi de fik lov til det. Samtidig vil jeg sige, at Terry Pratchett, der har lavet en dokumentar om emnet, i sin film bliver spurgt, om han ikke synes, at mennesker på et hospice har et godt liv. Der kommer han med et tåget svar. Det har de, og det kan man også se i Anders Lunds serie "Du skal dø", hvor de døende på et hospice glæder sig over noget så immaterielt som et godt måltid, et nyt venskab og en god tur sammen til campingpladsen.; 7. februar 2013 kl. 07.26
Anonym sagde ...: Ludwig Minelli, der er leder af selvmordsorganisationen Dignitas, er også ekstremist. Han mener, at alle skal have mulighed for at besøge hans klinik, fordi det er en menneskeret at tage sit eget liv. Dog forhindrer den schweiziske lovgivningen ham i at gøre dette - heldigvis. Han er åbenbart ikke klar over, at en lovgivning, hvor alle kunne dø hos ham for egen regning, ville blive udnyttet af en hel del selvmordstruede personer. Der er på verdensplan en million mennesker, der begår selvmord, men antallet af selvmordsforsøg er 10-20 mio. mennesker. Hvis de havde mulighed for at dø med sikkerhed hos ham, ville de tage afsted.; 7. februar 2013 kl. 14.24
Anonym sagde ...: Det var da helr utroligt så ensporet og uvidenskabeligt du griber tingene an. Fordi Anders Lund Madsen mødte 2 personer der i et par stunder hvor der blev filmet havde det nogenlunde godt på et hospice. Drager dud en konklusion at alle der er ved at dø. Feks på et hospice, har det godt. Den slags børnehavepædagogik må du godt nok længere ud på landet med.; 7. februar 2013 kl. 15.00
Anonym sagde ...: Altså det med,at det er en menneskeret at begå selvmord. Det er det jo i forvejen. Det står enhver åbent for at gøre det. Problemet er bare at man normalt kun har meget lidelsesfulde metoder til brug, som ofte ved mislykkede forsøg gør personen invalid for livet. Men det vil du altså hellere have. Og nej Minelli går kun ind for at alle mennesker der er syge eller raske rationelle mennesker der selv er istand til at tage en moden beslutning, får lov til det. Hermed er psykotiske og dem der er deprimeret nu og her jo sorteret fra. Båtåge.; 7. februar 2013 kl. 17.39
Anonym sagde ...: Nej, jeg går ikke ind for, at folk begår selvmord. Derimod skal vi hjælpe folk med at komme videre i livet, og vi skal begrænse mulighederne for, at folk kan tage deres eget liv. Jeg stiller det ikke op sådan, at enten kan man komme til Dignitas, eller også skal man vælge en pinefuld metode med risiko for overlevelse. Dog vil jeg pointere, at hvis det på et tidspunkt bliver muligt for alle eller næsten alle at komme til Dignitas, vil den melding brede sig som ringe i vandet. Antallet af selvmord vil stige markant, fordi man ikke overlever ved at tage til Dignitas. Det gør man muligvis ved det klassiske selvmord, som man selv står for, fx at skyde sig selv, hænge sig eller springe ud foran et tog eller en høj bygning/bro.; 8. februar 2013 kl. 05.57
Anonym sagde ...: Jeg synes faktisk, at den lov, som man havde i England før 1961, hvor et mislykket selvmordsforsøg medførte retsforfølgelse, var bedre end den nuværende. Selvmord er muligvis ikke smertefuldt for den person, det går udover, men de efterladte vil leve med smerten resten af livet.; 8. februar 2013 kl. 12.28
Anonym sagde ...: Glimrende blog:-)

Har lavet lidt research på den mexicanske læge samt barbiturater fra Kina. Det kan bestilles adskillige stedera f fupmagere, der stjæler dine penge. Nogle amerikanere har haft dårlige oplevelser med Dorian fra Mexico. Konklusiin. Dette stof er meget svært at få fat i. Havde jeg fulgt mine ambitioner om at læse medicin, så havde jeg imod mine løfter hjulpet folk i håbløse situationer. Det er chokerende hvor meget hovedpine et menneske skal igennem i denne proces. :-( ..lav indbrud hos en dyrlæge :-D; 9. februar 2013 kl. 02.17
tosommerfugle sagde ...: Nå, der gik lige et par dage... Sorry!

Jeg sætter på ingen måde lighedstegn mellem religiøsitet og modstand mod aktiv dødshjælp, eller omvendt. Så simpel er verden jo virklig ikke. Mit perspektiv er meget mere overordnet end at jeg vil tale generelt om enkelte menneskers personlige motivationer for at have et synspunkt.

På den anden side er det meget udbredt at mennesker ikke selvstændigt gennemtænker mange komplekse elementer af en problemstilling, når de indtager en standpunkt. Det er nemmere at tro på "nogen" som kan sige noget der lyder som om det er gennemtænkt og "rigtigt".

Her må det observeres at især den kristne kirke, med sit sammensatte og paradoksale forhold til døden, har mange særdeles fordømmende holdninger til spørgsmålet omkring selv at afkorte sit liv. Ikke på basis af hvad Jesus prædikede, men efterfølgende dogmer fra forskellige senre kirkelige prælater (ledere).

Kirken har gennem mange hundrede års europæisk kulturhistorie præget mange filosofisk temaer, som fx det undelige begreb "menneskelivet ukrænkelighed". Dybere set er det nonsens, med mindre det ses i en religiøs dogmatisk kontekst, men det hindrer ikke mange andre i at se det som en overordnet etisk præmis. Altså noget som de ikke prøver at sætte spørgsmålstegn ved.

> Hvad betyder "menneskelivets ukrænkelighed"?; 11. februar 2013 kl. 11.46
tosommerfugle sagde ...: Hvordan er det forkert "at give op i livet", når det virkelig er sket efter en lang kamp, gennem mange forgæves forsøg på at udnytte de hjælpemuligheder, der nu er tilgængelige? Er vi forpligtede til at findes os i hvad som helst af elendighed?

Du "glemmer" vist at der virkelig er rigtig mange mennesker, som på ingen måde kan behandles for deres lidelser. Strøtanker om at der måske kommer noget om mange år, har ingen valør her. Det ville være at holde mennesker som gidsler her og nu, uden at nogen kan hjælpe.

Sagen er også at "lidelser" er et meget bredere og mere eksistentielt problem end mere afgrænsede smerter, med en forholdsvis konkret fysisk eller psykisk årsag. Det kan være den "holistiske" kombination af en masse forskellige faktorer, der gør at livet ikke bliver bedre af at blive endnu længere. Nok er nok.

Den katolske kirke argumenterer for at lidelse, på en eller anden måde, er gavnligt - vist noget med at Gud sætter pris på at mennesker affinder sig. Det må folk da gerne have en personlig tro på, men de skal sgu ikke mene sådan noget fis på andres vegne.

Kirkens gamle grundlag er jo så også at det er forkert at "give op" i et ægteskab. At det var en pligt at fortsætte, lige meget hvad. Det er ligeså skruptosset som at hævde at der ikke kan være omstændigheder hvor det er rimeligt at give slip, også på livet!; 11. februar 2013 kl. 11.56
tosommerfugle sagde ...: Ordet "usolidarisk" giver ikke mening omkring temaet aktiv dødshjælp. Hverken det ene eller det andet er udtryk for at være "solidarisk". Men det er dog virkelig heller ikke solidarisk at insistere på at mennesker ikke må få lov til at få afkortet et liv der er i uafhjælpeligt forfald. Det ville heller ikke være solidarisk at sige "du må da hellere vælge at dø nu".

Selvmord er ikke forbudt. Punktum. Hvorfor skal det være påkrævet at mennesker med en fremadskridende sygdom skal sørge for et selvmord "i god tid", mens de endnu selv kan stå for det hele?

Det er ikke at "tage en andens liv", men blot bistå i at et menneske har velgennemtænkte og rationelle grunde til at give den sidste stump liv fra sig.; 11. februar 2013 kl. 12.02
tosommerfugle sagde ...: Et hospice er en glimrende institution, med speciale i at forsøge at hjælpe mennesker til at have det så godt som muligt, når det nu på ingen måde kan bevilges at sige stop lidt før. Der kan dog være en problematik med at det præges af hjælpere, som ser deres hjælpeprojekt som så vigtigt og ultimativt rigtigt, at de på forhånd afviser tanken om at det kunne være rimeligt for et menneske at afstå fra at trække tiden ud.

Jeg vil sige at et rummeligt hospice ville være et virkeligt godt sted til at give muligheden for aktiv dødshjælp. Det vil ikke være et "nederlag" hvis nogen siger "mange tak for hjælpen, og nu vil jeg gerne have lov til at dø". Der ville ikke være en stor gruppe, men der er tilfælde hvor det er den bedste hjælp.

Desværre præges debatten om hospice af angsten for døden. Der bliver sunget mange lange salmer om hvor godt det er, og hvor glade patienterne er. Det hænger sammen med at de er omgængelig mennesker, der da gerne vil anerkende at nogen prøver at gøre en god indsats.

Og når nu det er forbudt at få hjælp til at dø, er et hospice bestemt et af de mindre ringe steder at ligge på pinebænken.

Det reelle spørgsmål ville være at spørge hvor mange som virkelig fortrækker dette, frem for at dø nogle dage eller uger tidligere. Det spørgsmål skulle besvares uden indoktrinering fra nogen som tror at hvad som helst er bedre end at dø.; 11. februar 2013 kl. 12.13
tosommerfugle sagde ...: Historien med AIDS handler ikke på nogen måde om at der er udviklet en behandling med operationer mod AIDS, men blot om et interessant enkelttilfælde hvor en knoglemarvs-transplantation mod leukæmi havde en heldig (og helt uventet) "bivirkning". Den syge fik celler med genetisk modstandskraft mod HIV virus. Det er da en historie, som på sigt kan føre til at lægerne får flere muligheder i behandlingen af denne virus. Nu skal du dog huske at det ikke på nogen måde handlede om en person som var døende, eller ønskede at dø, så det har ingen relevans i debat omkring tilladeligheden af hjælp til at dø.

Dem som virkelig står med smerten er dem som ligger med galoperende AIDS i udbrud, ikke dem som "kun" er HIV positive.; 11. februar 2013 kl. 12.15
tosommerfugle sagde ...: Det var mange stråmænd, som du kæmpede imod, i stedt for at forholde sig til virkelighedens argumenter. Det er jo også nemmere at argumentere mod en selvfremstillet stråmand.

Jeg har virkelig ikke nogen ønske om at dødshjælp skal være en "højt prioriteret" måde at forlade livet på. Det ville da i sandhed være et problematisk standpunkt.

Næsten ligeså problematisk som at insistere på at mennesker er forpligtede til at tage imod hvad som helst, under livets afslutning.; 11. februar 2013 kl. 12.18
tosommerfugle sagde ...: At kalde Ludwig Minelli for "ekstremist" er ren propaganda, baseret på et forsøg på karaktermord.

Han er langt fra ude på at "alle kan dø hos ham for egen regning, men han går ind for at mennesker med virkelig gode grunde må få lov til at få hjælp, også når det gælder at forlade livet.

Din livlige fantasi om at alle selvmordsforsøg ville blive til at rejse til Dignitas, og der dø som en ren ekspeditionssag, er det rene substansløse vrøvl. Selv i selve Schweiz, hvor hjælp til selvmord kun er forbudt hvis det er af egennyttige grunde, er der masser af selvmord og -forsøg på ganske almindelig vis.

Der er nemlig ikke noget specifik lovgivning der regulerer hvordan Dignitas administrer de principielt meget vide rammer. Jeg vil forvente at der er en retspraksis som kræver at det kan gøres meget tydeligt at det virkelig er en hjælp, og at det ikke handler om nogen som ønsker den anden død. Og at det er nogen hvor der ikke kan rejses rimelig tvivl om evnen til selvstændige beslutninger.

Ludwig Minelli siger:
"I have a totally different attitude to suicide. I say suicide is a marvellous marvellous possibility given to a human being, in order to escape a situation which is unbearable.

Han ser det som en god mulighed at have, men det vil jo så kræve mere end blot en påstand om at det er "ubærligt". Altså en grundige og overbevisende argumenter. I sagens natur er det "nemmest" med nogle progressive og stærkt nedbrydende diagnoser, men diagnosen i sig selv er ikke det afgørende.

Jeg er sikker på at langt, langt, langt de fleste "ansøgere" til en legaliseret lokal adgang til at få hjælp til selvmord, ville få svært ved at overbevise om at de virkelig ikke har bedre muligheder. Besøget ville blive i stedet for at forsøge selvmord på forhastede og dårlige måder, så en sådan "klinik" ville sænke selvmordsraten!; 11. februar 2013 kl. 12.41
tosommerfugle sagde ...: Det er netop rigtigt at selvmord er en menneskeret, vi har jo den personlige frihed til at disponere over vores liv. Hvad vi har brug for er bedre rammer, end de desperate metoder som nu bliver forsøgt anvendt. Der er brug for hjælp, hvilket i langt de fleste tilfælde ville rette sig mod den bagvedliggende problemstilling. Den hjælp søges ikke, når et selvmord sker i afsondret ensomhed. Desværre.

Derfor skal der være hjælpere, som også kan lade sig overbevise om at nu er der for en gangs skyld en velbegrundet sag.; 11. februar 2013 kl. 12.45
tosommerfugle sagde ...: Selvmord og selvmord er mange ting. Det er indlysende at der sker alt for mange selvmord i situationer hvor der måtte være realistiske muligheder for at komme videre i livet.

Igen må jeg protestere mod den tåbelige forestilling om at Dignitas ville ønske det som en ren ekspeditionssag. Antallet af selvmord ville ikke stige markant, men tværtimod falde.

Men det er altså vigtigt at fastholde at der også er sager med rationelle og velbegrundede selvmord. Her skal vi ikke svigte.; 11. februar 2013 kl. 12.48
tosommerfugle sagde ...: Jeg vil kalde den gamle (før 1961) engelske lov mod selvmord som direkte brutal og umenneskelig. Kirkelige dogmer uden nåde.

Den nye lov er kun en smule bedre, fordi den kriminaliserer enhver form for ikke-negativ involvering omkring at mennesker har gode grunde til at vælge at dø.

Igen og igen, krise-selvmord er der ikke nogen som går ind for.

Som sagerne er nu, skal de efterlade efter langsommelige og lidelsesfulde måder at dø på, leve med smerten resten af livet. Og det er mange. Hvad mener du om det?; 11. februar 2013 kl. 12.51
tosommerfugle sagde ...: Ja, der er risiko for fupmagere ved at bestille Nembutal og andre barbiturater pr. postordre. Omkring "Dorian" er sagen måske lidt mere sammensat end blot at se på enkeltstående negative meldinger.

En del sådanne pakker vil blive taget i tolden, eller måske endda stjålet af en medarbejder som selv vil sikre sig. Netto er at pakken ikke når frem, og så vil mange være tilbøjelige til at skrige "fup".

Et bredere problem omkring anmeldelse af produkter på Internet er at der er mange utroværdige anmeldelser. Det kan meget vel være sådan at indædte modstandere af at andre mennesker vil bestemme over deres eget liv, kunne finde på at sprede FUD (fear, uncertainty, doubt), ved at skrive fiktive anmeldelser. Det er en hyppig marketing-strategi, også når det gælder trosspørgsmål.

Hvis du havde læst medicin ville det, i min tolkning, ikke være "imod dine løfter at hjælpe folk i håbløse situationer", altså med at dø. Jeg vil endda sige at afvisning af dødshjælp kan siges at være direkte i modstrid med den hippokratiske ed:
> Lægeløftet kræver aktiv dødshjælp; 11. februar 2013 kl. 13.01
Anonym sagde ...: Jeg vil sige, at hvis gerne vil begå selvmord, skal de stå for hele processen selv. Staten skal ikke gå ind og sige god for, at det er okay, at andre hjælper med til det eller noget i den stil. Den skal derimod tilbyde hjælp.

Desuden kunne jeg godt tænke mig at vide lidt mere om terminal sedering. Finder det sted rundt omkring i Danmark i dag? Er der mange sager med det på årsbasis? Betyder det i praksis, at man slår patienten ihjel? Og er det lovligt?; 11. februar 2013 kl. 13.13
tosommerfugle sagde ...: Hvorfor er det så vigtigt at selvmord skal foregå i hemmelig ensomhed?

Hvorfor er det så vigtigt at sørge for at meget syge er nødt til at begå selvmord "i god tid", i stedet for at vente til deres grænse for alvor var nået?

Det kunne jo være at de ikke kom til et punkt hvor det blev helt ubærligt. Selvmord i sig selv er jo ikke noget der skal ses som en foretrukken udvej. Men det kan blive en nødløsning.

Terminal sedering har jeg skrevet lidt om tidligere, her på bloggen:
> Palliativ, terminal sedering

Det er ikke nogen sjældenhed, heller ikke i Danmark, men det er et lidt "ubekvemt" emne, hvor en del ikke har det helt godt med at det kan ske efter en "almindelig lægelig vurdering". Det kaldes for passiv dødshjælp, og kan derfor kaldes for lovligt.

Hvis aktiv dødshjælp var tilladt, er jeg ikke i tvivl om at disse sager, hvor lægerne virkelig ikke kan finde på mere at forsøge sig med, ville blive regnet for dødshjælp. Men når nu det er forbudt, står fagfolkene i kor og siger "det var da virkelig ikke hensigten at afkorte livet".

Det gælder også når det igen er noget ganske normalt, i helt håbløse situationer, at afbryde for tilførsel af væske og næring.
> Passiv dødshjælp, aktiv glidebane
> Er det slemt at dø af sult og tørst?

Det kunne siges at være noget som ville have gavn af mere åbenhed, i stedet for at blive noget der der skal ske under dække af "almindelig behandling".

Danmark har også en række sager, hvor læger slukker for respiratoren, til fuldt bevidste patienter med ALS. Det sker med gensidig viden om at det fører til døden på kort sigt, og under bedøvelse (for at forebygge at det bliver ubehageligt at kvæles).
> Patienten tilrettelagde sin egen død
> Aktiv passiv dødshjælp til Walter Bürger
Her kræver det en virkelig stålsat indsats at fastholde det absurde teater om at det er "passiv dødshjælp", på grund af at det er det eneste som ses som legalt.

Om det er at "slå patienten ihjel", er et gråzonespørgsmål. Der skulle ikke ret megen ændring af patientens udsigter til for at svaret ville være et højt og rungende "Ja". Det er dog klart at det sker i patientens tarv, og så kan vi pludselig godt lade fem og syv være lige.

Det er nemlig indlysende at der er sager hvor døden bliver til noget ønskværdigt, hellere før end senere. Og hvor det er rimeligt at samarbejde omkring dette resultat.

Jeg ville foretrække at det kunne ske i mere åbenhed.; 11. februar 2013 kl. 13.50
Anonym sagde ...: Jeg vidste godt, at man i Danmark slukker for respiratoren eller stopper med at tilfære væske eller både væske og føde, men jeg vidste ikke, at man visse steder skruer op for medicineringen, fx morfin, hvilket fører til døden. Jeg troede, at dette lå indenfor rammerne af aktiv dødshjælp, som ikke er lovligt i Danmark, og altså ikke passiv dødshjælp.

Min mormor sov ind i døden, hvilket skete, efter at hun i lang tid ikke kunne indtage andet end jordbær og citronsodavand. Al mad kastede hun op og også en del af jordbærene og citronsodavanden. Inden hun døde, har jeg fået fortalt af min onkel og min mor, at en af de plejehjemsansatte (en SOSU-assistent), at nu ville de give Nora lidt, så hun kunne "slappe helt af". Disse ord blev brugt og ikke nogen andre. Vil det sige, at de så har ydet aktiv dødshjælp, passiv dødshjælp eller noget andet i den situation?; 11. februar 2013 kl. 14.03
tosommerfugle sagde ...: Hensigten helliger midlet. Eller omvendt. Eller noget.

Når der skrues op for morfinen, sker det ikke ud fra en "erklæret hensigt" om at opnå døden. Det kaldes for "doktrinen om den dobbelte effekt", ud fra at smertelindring kan prioriteres højt, også når det medfører doser som kan afkorte livet. En gammel retssag i Danmark førte til frifindelse.
> En lægelig pligt: Smertelindrende dødshjælp
> Aktiv dødshjælp til Sigmund Freud
> Aktiv dødshjælp til kongen, George V
> Michael Caine bad lægen dræbe sin kræftsyge far

Lægen skal altså sørge for at sige (og journalføre) "jeg lindrer". Det kan meget vel være at den indre tankerække fortsatte "ved at sørge for at du dør nu". Med mindre der er meget konkrete faglige argumenter mod "jeg lindrer", får dette lov til at gælde, og på dødsattesten står der blot hvilken sygdom der førte til den uafvendelige situation. Jeg vil tro at der er "tilbageholdenhed" med at foretage en kritisk faglig vurdering af "jeg lindrer", når der ikke er reelle argumenter for at noget andet havde været bedre i patientens tarv. Så er der ingen brug for et trediegrads forhør for at afsløre om lægen tænkte på døden som en ønskværdig og hensigtsmæssig "bivirkning" ved at lindre.

Historien med din mormor lyder jo i høj grad som om det med "at slappe helt af" var en eufemisme, som lod det være uudtalt at der kun var en eneste mulighed for at hun kunne slappe ordentlig af. Og så lyder den pæne historie "hun sov ind i døden".

For mig at se lyder det som en god og menneskelig måde at håndtere sagen på, uden at der kan peges på at det havde været bedre at fortsætte med at kaste jordbær og citronsodavand op, måske nogle dage endnu. I hvis tarv skulle det have været?

Min tolkning er at der blev givet en relevant dødshjælp, hvor det med "aktiv" eller "passiv" er en filosofisk spidsfindighed uden praktisk betydning. Hun fik god hjælp til sidst. Det havde da været grusomt at sende hende på intensiv-afdelingen i stedet.

Så længe loven forbyder ærlig omgang med at samarbejde omkring det hensigtsmæssige i at livet afkortes lidt, bliver det til at det af og til sker på en lidt uofficiel måde. Behovet er der.

Min morfar lå til sidst med lungekræft og stigende doser morfin. Den aller, aller sidste sprøjte han fik var ekstra stor. Tak til en god læge.; 11. februar 2013 kl. 14.35
Anonym sagde ...: Der var faktisk mulighed for, at de kunne have kørt hende på sygehuset, hvor hun kunne ligge med slanger osv. Det takkede min onkel og mor nej til.; 11. februar 2013 kl. 15.22
tosommerfugle sagde ...: Det var da godt for din mormor at hendes børn var fornuftige nok at indse at nu kunne Nora ikke mere, og at behandling ikke kunne gavne.

Dø skal vi jo alle, og så er det dog bedre at sorgen over at miste hende ikke skulle overskygges af sorg over hvordan hendes sidste tid blev.

Det rigtigste kunne siges at have været om det skete åbent, og i overensstemmelse med hendes egne ønsker. Mit indtryk, ud fra hvad du skriver, er dog at hendes børn kendte hendes ønsker godt nok til at de varetage hendes tarv på bedste måde.

Beslutningen om at undgå sygehuset er jo så også en klar markering af at de havde indset at nu var tiden inde til at give slip, og lade hende afrunde et langt og godt liv.; 11. februar 2013 kl. 15.47
Anonym sagde ...: Ja, det var godt for min mormor. Men jeg forstår bare ikke, hvorfor der så er så mange, der tager til Dignitas, når det her med dødshjælp er så udbredt, som det åbenbart er i DK.; 11. februar 2013 kl. 17.15
Anonym sagde ...: Men når og hvis man nu ikke kan få fat i nembutal. Er helium og plastposoe så ikke den næstbedste løsning ? Jeg har læst hos exit international, at det tager få sekunder måske 2- 5 før man er bevidstløs og så er man dernæst død indenfor 5 minutter.
Hvad er din holdning til det ?; 11. februar 2013 kl. 18.41
tosommerfugle sagde ...: Dignitas er nu ikke et sted som mange rejser hen for at dø. Det er faktisk kun en ganske, ganske lille del.

De udgiver en statistik over hvor mange gange de har været ledsagere omkring mennesker med behov for at dø. Fra Danmark har der kun været to, Kaj Guldbech i 2009 og en anden i år 2006. Fra alle lande har der ved udgangen af 2012 været ialt 1496 sager, hvor langt de fleste er fra Tyskland, Storbritannien, Schweiz og Frankrig. Antallet af medlemmer var 6595, hvoraf 18 var fra Danmark. Det var 4 færre end året før, formodentlig på grund af "naturlig afgang".

Det skyldes ikke kun at det er relativt besværligt og dyrt, men også at det slet ikke er inde i billedet som en "rutinemæssig" måde at dø på. Ved Dignitas taler vi om mennesker, som ikke vil affinde sig med den måde som den sidste del af deres liv ellers ville blive på, og disponerer mens de stadig har kræfter til at rejse.

Når vi kikker på Danmark, er der en vis udbredelse af at læger og andre dog ofte er udviser rimelighed. Ikke insisterer på at et menneske som allerede er "væk" skal have sin krop holdt "i live", uden at det er et liv. Her taler vi om mennesker som allerede ligger på dødslejet, og altså har taget alle forfaldets faser med. Måske ville de gerne have kunnet sige stop et stykke tid før, måske ikke. Det må være et helt personligt valg.

Det er en udbredt misforståelse at behovet for aktiv dødshjælp i det hele taget handler om dem som ligger på dødslejet, måske som en "grønsag". Selv om der er for mange tilfælde hvor pårørende ikke indser at tiden er kommet til at give slip, vil jeg nu sige at lægerne ganske ofte udviser fornuft her. Men ofte bliver det til "at gøre alt", lige meget hvor lidt gavn det teoretisk kunne gøre.

Det reelle behov for dødshjælp kunne illustreres af et tankeeksperiment. Hvis jeg nu engang må konstatere at jeg har Alzheimers sygdom, og at min hjerne er begyndt at blive nedbrudt. Ville jeg affinde mig med at kunne blive en sær skabning uden noget "mig" tilbage, ud over måske ganske spredte stumper? Er det en pligt for mig?

Min personlige holdning er at jeg ville ønske at dø før de sidste faser. ALtså når min grænse var nået. Ikke senere, og helst heller ikke før. Uden mulighed for at få hjælp, ville jeg være nødt til at afslutte mit liv et godt stykke tid før dette punkt var nået. Ellers ville der være alt for stor risiko for at jeg som forvirret demens-ramt ikke længere ville kunne finde ud af det, og at eventuelle "hjælpere" ville beslaglægge hvad jeg måtte have af "nødplan".

Hvis jeg kunne være tryg ved at kunne lave en slags "dødstestamente", med at give en hjælper fuld ret til at disponere på mine vegne, ville jeg ikke være tvunget til at tolerere en stor risko for at ende i elendighed og forfald. Dette ville selvfølgelig kræve at hjælperen ikke skulle udsætte sig for en strafferetslig risiko, og ville sikkert være efter at jeg ikke længere ville være i stand til at rejse til Schweiz. Det ville også være en helt reel mulighed at jeg var så heldig at få et hjerteanfald eller lungebetændelse (nej tak til penicillin), og døde før min grænse var nået.

Mit liv ville blive længere med muligheden for aktiv dødshjælp, og en rar følelse af ikke at risikere absurd teater på en intensiv-afdeling.

Jeg vil også hævde at det store antal ældre-selvmord ville blive en del lavere. Rigtig mange har måttet følge hvordan familie og venner er endt i ganske frastødende forløb, og vil absolut ikke risikere at ende sådan.

I øvrigt er det ikke usædvanligt at ansatte på plejehjem med stor fyndighed erklærer at sådan et sted vil de ikke dø. Hvordan mon det lige kan være?; 11. februar 2013 kl. 18.43
Anonym sagde ...: Giver man dem så diacetylmorfin eller diamorfin, der er det medicinske navn for heroin?; 11. februar 2013 kl. 18.43
tosommerfugle sagde ...: Omkring første og andet-valg af metoder, vil jeg ikke komme med nogen rangordning, og konkrete anbefalinger. Hvad der er bedst afhænger også af personlig indstilling til tingene. For nogle kan tanken om "medicin" være ubehagelig. For nogle kan tanken om noget over hovedet være ubehagelig. Og. Så. Videre.

Jeg vil dog sige at metoden med helium, og de andre remedier der skal til, er en seriøs overvejelse værd. Den kræver omhyggelig planlægning, og at sætte sig ind i detaljerne. Helst forstå metoden godt nok til at vide hvorfor det er smart at gøre visse ting, som en "nybegynder" måske ikke lige tænker over.

Det er noget mere kompliceret end at have en dosis Nembutal liggende klar sammen med en lille køreplan.

Da jeg ikke har arbejdet praktisk med remedierne afstår jeg helt bevidst fra at prøve at være konkret omkring forslag til hvordan. Jeg har dog set vejledninger, som bærer præg af et ønske om at overforenkle, på bekostning af risikoen for at der "smutter" en detalje.

Ideelt set ville det være en fordel med en bisidder, der diskret kunne rette op på noget som er ved at gå skævt. Det kræver jo så et lidt afslappet forhold til at være involveret, og en bevidsthed om at paragrafryttere kunne finde på at svinge straffelovens bogstav.; 11. februar 2013 kl. 19.15
tosommerfugle sagde ...: Hvilke konkrete opioider som bruges omkring tungere bedøvelser i den sidste fase af livet, har jeg ikke faglig basis for at udtale mig om. Mit indtryk er dog at stærkere morfika (som diamorfin) bruges en del, selv om der kommer andre medikamenter på banen også. Kombinations-præparater bruges antagelig også en del.

Mere generelt kan jeg dog sige at det ikke ville være en sikker metode hvis meningen var at fremkalde en hurtig død. Ud over at stoffet ikke altid er dræbenede i overdosis, vil meget syge mennsker ofte være "tilvænnet" sådanne midler. Eller med mere direkte ord, de er blevet narkomaner på deres gamle dage. En "almindelig" overdosis er måske blot hvad der skal til for at begynde at tage toppen af smerter.

Men en ekstra stor dosis er da bestemt noget som kan medføre en markant øget risiko for at døden indtræder, især for syge mennesker som allerede er stærkt afkræftede.

Et perspektiv er så også at der vil være utilbøjelighed til at sidste dosis er med et helt andet medikament end patienten plejer at få. Det ville kunne være "påfaldende nok" til at skrivebordsartister måske kunne finde på at mene at der er behov for at klarlægge omstændighederne, og de specifikke behandlingsmæssige beslutninger.

Diskretion er jo desværre en prioritet for dem som udviser mod på området.; 11. februar 2013 kl. 19.27
Anonym sagde ...: Jeg ved godt, at denne metode ikke er så pæn i forhold til de efterladte, men det mener jeg ikke, at man skal tage hensyn til i det hele taget.

Man sætter en motorsav fast i en skruestik og finder en eller anden ting, der kan holde aftrækkeren inde, så motorsaven ikke pludselig stopper eller laver kickback. Derefter lægger man sig ned på en stol, så bagsiden af halsen kan køre ned over klingen. Man presser så hårdt, som man kan, så afsavningen af hovedet går så hurtigt som muligt. Og efter nogle få sekunder er hovedet savet af, og man er død. Ingen mulighed for overlevelse.; 12. februar 2013 kl. 06.45
Anonym sagde ...: Nu har jeg ikke i sinde at slå mig selv eller andre ihjel, men jeg er bare nysgerrig omkring døden ved at tænde for trækul i et lille, lukket rum på en grill. Hvis man nu sover dybt, vågner man så pludselig pga. røgen eller lugten, hvis man brænder trækul af i rummet?; 12. februar 2013 kl. 18.40
Anonym sagde ...: Man kan også tage den korte uddannelse til veterinærsygeplejerske, der varer 3 år og 2 måneder efter folkeskolen. Derefter har man fuld adgang til dyrlægens medicin, og man kan derfor nemt stjæle pentobarbital, nembutal, eller hvad produktet nu hedder.; 13. februar 2013 kl. 05.00
Unknown sagde ...: I George R.R. Martins romanserie "A song of ice and fire" opdigter han et tempel til 'Guden med de mange ansigter' og beskriver det således:

Worshippers came to the House of Black and White every day. Most came alone and sat alone; they lit candles at one altar or another, prayed beside the pool, sometimes wept. A few drank from the black cup and went to sleep; more did not drink. ... From time to time a worshipper would ask to see a priest, and the kindly man would take him down into the sanctum, but that did not happen often.

Det fremgår af historien at dem som drikker af koppen, bliver døsige, finder et sted at ligge ned og falder i søvn og dør.

Det får mig til at tænke lidt på Dignitas, men med den forskel at det i denne forestilling er helt frit. Enhver kan komme og drikke af koppen uden at skulle forklare sine grunde for andre end sin gud. Jeg synes det er en interresant tanke og et sted jeg godt ku tænke mig at besøge, bare for at kunne reflektere over tingene og føle at jeg havde det VALG...; 13. februar 2013 kl. 13.04
Anonym sagde ...: tosommerfugle, du må gerne lige forklare mig, hvordan man kan overleve et selvmordsforsøg ved at blive kørt over af et tog med 200 km/t, og man ligger med maven eller halsen på skinnen, hvor man køres over. Det kan jo ikke lade sig gøre.; 13. februar 2013 kl. 15.55
tosommerfugle sagde ...: En privat motorsavsmassakre bliver nemt mere besværlig end sådanne naive fremstillinger. Den med at "presse så hårdt, som man kan" bliver med stor sandsynlighed afbrudt gennem de forudsigelige voldsomme (og instinktive) reaktioner når den river i huden.

Tåbelig idé!

Den med grill i et lukket rum er allerede grundigt behandlet tidligere i denne efterhånden lange tråd. Der er rigtig mange ting som kan gå galt, og den med at vågne på grund af kvalmende røg er kun en af dem :-); 13. februar 2013 kl. 23.03
tosommerfugle sagde ...: Uddannelse er en god ting, og den som kan gennemføre et studium på over tre år har næppe lyst eller grund til et selvmord. Det er da rigtigt at fagfolk i branchen har ekstra muligheder, men mit indtryk er at dyrlæger typisk har et ekstra sikret giftskab, og spørgsmålet kunne blive om alle ansatte har adgang dertil. Måske bliver det en tillidssag efter et stykke tid. Så jeg er ikke overbevist om at det er "nemt"....; 13. februar 2013 kl. 23.09
tosommerfugle sagde ...: Forskellige kombinationer af omstændigheder omkring dødeligheden af tog gider jeg ikke tage seriøst. Der er ingen tvivl om tre ting:
1) Tog kan være meget livsfarlige.
2) Det er en meget dum metode.
3) Ting går ofte ikke som forventet.

I det hele taget tager jeg skarpt afstand fra tanker om at det er lige meget med alle andre, for en som vil forlade sit eget liv.; 13. februar 2013 kl. 23.11
tosommerfugle sagde ...: Guden med de mange ansigter lyder som et spændende tankeeksperiment. Tak for henvisningen :-)

Du har selvfølgelig helt ret i at det kan associeres til Dignitas (eller hvor det nu ellers lykkedes at få fat på Nembutal).

Jeg ved godt at mange ville være rædselsslagne ved tanken om en frit tilgængelig mulighed for en tage afsked med livet. Min holdning er nu at det ikke ville udløse stor tilstrømning, bl.a. fordi det at have muligheden ville fremme den nyttige eftertanke.

Rigtig mange ville netop snarere komme og tage en meditativ stund med tanker og ritualer. Måske ankom de med tanken om at drikke af det sorte bæger, men fandt ud af at de kunne de da også vente med. Der ville ingen form for pres være, når det netop fuldt ud var deres eget valg.

Derved bliver det også nemmere at vælge at leve, og i dette perspektiv se at der næsten altid findes måder at håndtere tilværelsen på. Også selv om det ikke altid er nemt.

Respekt for mennesker er for mig at se et meget vigtigt princip. Det gælder også omkring at det er "tilladt" som valg at emigrere til dødsriget.; 13. februar 2013 kl. 23.22
tosommerfugle sagde ...: “Death is not the worst thing,” the kindly man replied. “It is His gift to us, an end to want and pain. On the day that we are born the Many-Faced God sends each of us a dark angel to walk through life beside us. When our sins and our sufferings grow too great to be borne, the angel takes us by the hand to lead us to the nightlands, where the stars burn ever bright. Those who come to drink from the black cup are looking for their angels. If they are afraid, the candles soothe them. When you smell our candles burning, what does it make you think of, my child?”

Jeg fandt en yderligere relevant stump fra A Feast for Crows, hvor George R. R. Martin har lidt mere omkring dem som søger det sorte bæger, og måske ikke drikker.

Det minder mig om Harry Potter, som af Dumbledore fik et budskab:

You are the true master of death, because the true master does not seek to run away from Death. He accepts that he must die, and understands that there are far, far worse things in the living world than dying.

> Snape gav aktiv dødshjælp til Dumbledore (Harry Potter); 14. februar 2013 kl. 00.04
Unknown sagde ...: "Death is not the worst thing...." og " there are far, far worse things in the living world than dying" lyder jo i grunden ret ens. Så det genklanger både på den ene og anden side af atlanten.

Gad vide hvornår vores kære politikkere begynder at høre efter?

Det var iøvrigt en ret interessant artikel om harry potter. og mht the kindly man må jeg sige at jeg er imponeret over at du bare lige ku trylle et citat frem fra midt i en bog på over 1000 sider. Fandt du det fra google?

Måske ville politikkerne egentlig gerne, men er for bange for katolikkerne og de andre kristne. Hvorfor har religiøse mennesker så stor magt, når det gang på gang er blevet bevist at de ingen forstand har?

Når jeg siger religiøse mennesker så er jeg ikke ude på at fornærme fru jensen som går i kirke og beder en stille bøn til sin gud for at hendes børn ikke bliver kørt over på vej til skole, men jeg er vred på dem som mener at bøsser ikke må gifte sig, at selvmord er en synd, at det er forkert at tro på noget andet end det som de tror på, etc.; 14. februar 2013 kl. 10.41
Anonym sagde ...: Efterlader hængte, der kun kvæles og altså ikke brækker nakken eller får revet hovedet af, og druknede ikke et pænt lig?; 14. februar 2013 kl. 12.59
Anonym sagde ...: Nu skriver du om flere af metoder, at de er dumme og tåbelige. Kunne du ikke skrive, hvilke metoder der er gode og fornuftige?; 14. februar 2013 kl. 13.00
tosommerfugle sagde ...: Hvad "gode og fornuftige selvmordsmetoder" angår, så er temaet for dette blog indlæg netop en sådan anbefaling. Nembual kan være lidt kompliceret at få fat på, men derefter fungerer det rigtig godt. Og jeg har jo også givet henvisninger til at komme videre med hvordan det kan anskaffes.; 14. februar 2013 kl. 20.45
tosommerfugle sagde ...: Et pænt lig - det tolker jeg som at kroppen ikke ville se skadet ud ved en lit de parade.

Her vil jeg kalde hængning for helt uegnet. Lidt afhængig af omstændigheder og timing kan der forventes ting som et opsvulmet (måske blodsprængt) ansigt med et grotesk udtryk. Kraftigt synlige skader og indsnøring på halsen. Lemmerne kan også blive ramt af opsvulmning, og mulighed for blodsprængninger. Det er sandsynligt at blære og endetarm udtømmes, så liget præges af urin og lort.

Hvis der er mulighed for at det kunne blive en pårørende som finder liget, vil jeg altså sige at hængning ville være urimeligt hensynsløst. Ud over sorgen ved selvmordet, kan det blive et voldsomt og uudsletteligt traumatisk billede at have hængende i hukommelsen, resten af livet. For andre ville det selvfølgelig også kunne blive en ganske grim oplevelse.

Drukning er tit koblet med at der går et stykke tid før liget bliver fundet. Også uden at det ligefrem bliver til forrådnelse og opløsning, vil der allerede tidligt kunne ske det at huden opsuger vand, og kommer til at se meget "forkert" ud. Så jeg ville heller ikke her forvente "et pænt lig".; 14. februar 2013 kl. 21.05
tosommerfugle sagde ...: Det gode ved døden, i forhold til så meget andet, er netop at finde flere steder i fantasy-litteraturen.

Terry Pratchett bruger også døden som en sympatisk skikkelse i Discworld. En stump fra bogen Night Watch:
And some were dead. Others were ... well, if they weren't dead, if they'd just gone somewhere in their heads, it was as sure as hell that there was nothing for them to come back to. The chair had broken them again and again. They were beyond the help of any man. Just in case, and without any feeling of guilt, Vimes removed his knife, and... gave what help he could.

Denne stump blev nærmest profetisk i sammenhænge med at Terry Pratchett senere fik diagnosen Alzheimers sygdom, og er blevet en aktiv og engageret fortaler for aktiv dødshjælp. Han kan selv få brug for en handlekraftig hjælper.
> Sir Terry Pratchett i skyggen af Alzheimers

Og nu jeg er igang ... Historien "Den lille Prins", der ofte regnes for en børnebog, fortæller om hvordan prinsen helt bevidst vælger at forlade jorden, ved at lade en meget giftig slange bide sig. Forfatteren var en dygtig pilot, men blev året efter dræbt som et overraskende nemt bytte for en tysk jagerpilot under anden verdenskrig.
> Den lille prins og den gule slange

Kort sagt er det slet ikke ualmindeligt at forfattere har et "rummeligt" forhold til døden....

Politikerne lider af et lidt sært syndrom. Som hovedregel tiltror de ikke mennesker evnen til at tænke og disponere fornuftigt, med mindre de er enige med politikeren. Derfor vil de hellere hører på nogen som kalder sig for "eksperter", og har uddelegeret den varme kartoffel til Det etiske råd, som er domineret af grupper som qua deres fag er imod at mennesker foretrækker afslutte deres liv, i stedet for at være objekter for fagets "eksperter". Det vil sige folk med lægelig og/eller teologisk baggrund. Disse gør det til en regulær kampagne mod aktiv dødshjælp.
> Det Etiske Råd inhabile omkring aktiv dødshjælp

Citatet med the kindly man og black cup fandt jeg ganske rigtigt vha Google. Primært var jeg ude efter at se konteksten for det citat du refererede til, og en søgning på et fragment gav hvad der ligner et helt kapitel. I første forsøg prøvede jeg med en stump som var gengivet mange gange som løsrevet citat, men så plukkede jeg fra den ikke-citerede del. Bingo! :-)

Indenfor siden gav en søgning på "black cup" to resultater, og derefter havde jeg grundlag for at "lade som om" jeg bare har styr på det hele. :-) Det er næsten "snyd".... Jeg kan rigtig godt lide Google!; 14. februar 2013 kl. 21.36
Anonym sagde ...: Jeg har efter grundige overvejelser nået frem til, at jeg vil prøve at bestille 2 flasker nembutal hos Dorian. Er der nogen tip eller gode råd du kan give mig ? Tak for en god og seriøs blog.; 14. februar 2013 kl. 23.35
Anonym sagde ...: Du må gerne skrive, hvordan det går med at få flaskerne bragt hjem til privatadressen i DK, om det lykkes osv.; 15. februar 2013 kl. 04.51
Anonym sagde ...: tosommerfugle, jeg ved ikke, hvordan du kan forestille dig, at man kan overleve ved at blive kørt over på maven af et tog, der måske har en fart på 180 km/t. Jeg kan i hvert fald ikke.; 15. februar 2013 kl. 04.52
Anonym sagde ...: Inden du bestiller fra hr. Dorian, vil jeg råde dig til at læse følgende, hvor flere ikke har fået leveret, hvad de skulle have:

http://www.topix.com/forum/business/financial-services/TN8OCSBFF0E4T5EUE; 15. februar 2013 kl. 05.16
Anonym sagde ...: tosommerfugle, jeg har tit tænkt på, at hvis jeg skulle tage livet af mig selv, ville det være ved at fryse ihjel i en stor brandert. Man mærker ikke noget, fordi alkoholen dulmer kuldefornemmelsen, og man falder bare i søvn til sidst. Hvad siger du til den plan?; 15. februar 2013 kl. 05.19
Anonym sagde ...: altaå det link du sendte er fra 2008. Jeg har hørt fra en snes mennesker at de har fået leveret. folk fra Italien, England, usa, canada og australien. Men nogle får ikke deres pakker, og det siges at det er fordi de bliver stoppet i tolden, og måske simpelthen bare bliver konfiskeret.
Man kan jo følge pakken med track and trace, så det er jo tydeligt, at se om den er blevet afsendt.; 15. februar 2013 kl. 11.55
Anonym sagde ...: Okay. Men skriv lige, om du får den leveret eller ej.; 15. februar 2013 kl. 13.14
Anonym sagde ...: Der er også indlæg om Dorian fra i år og sidste år:

https://groups.google.com/forum/#!msg/alt.suicide.methods/zKqS6a3lW5Y/z5Cou_ryZt0J; 15. februar 2013 kl. 13.20
Anonym sagde ...: Man kan godt skyde sig selv i hovedet flere gange selv. Det er ikke sådan, at når man har affyret et enkelt skud, så er der ikke mulighed for flere:

http://en.wikipedia.org/wiki/Multiple_gunshot_suicide; 15. februar 2013 kl. 14.58
Anonym sagde ...: du skal ikke tro på alt det de skriver i de dersens google foraer og hvad du ellers har linket til. Kig hellere ind i the peaceful pill forum og se der er rigtigt mange der har modtaget flasker. Jeg har en penneveninde fra Canada der i forgårs modtog 2 flasker sedalphorte fra Dorian.; 15. februar 2013 kl. 15.05
Anonym sagde ...: Er der en, der kan give mig det direkte link til at betale for at kunne se e-mailadressen hos den mexicanske person via Exit International? Jeg kan ikke finde det på deres hjemmeside.; 15. februar 2013 kl. 15.07
tosommerfugle sagde ...: Online indmeldelse i Exit International foregår via "Join/renew Exit" i toppen af siden. Og så vidt jeg kan se må det være en ret pålidelig kilde til information.

Jeg vil bestemt anbefale indmeldelse, og læsning af deres informationsmateriale, i stedet for udelukkende at fokusere på at købe selve midlet.; 15. februar 2013 kl. 15.24
tosommerfugle sagde ...: Jeg vil foreslå at droppe det der vanvittige pjat med "man kan godt". De ganske sjældne tilfælde med mere end ét skud i hovedet handler om fjolser som ikke kunne finde ud af at ramme ordentligt første gang.; 15. februar 2013 kl. 15.27
tosommerfugle sagde ...: Forsøg på at fryse ihjel i en stor brandert handler endnu engang om at gøre noget som ganske rigtigt kan være livsfarligt, men derfor ikke "egnet" til et pålideligt selvmord.

Med mindre det sker i ekstremt hård kulde (som vi aldrig har i lille lune Danmark), tror jeg nu at de fleste ville overleve længere end branderten. Derudover kan det forventes at eventuelle forbipasserende vil slå alarm, eller gøre noget andet.

Jeg tror at de fleste af de sjældne dødfald i sådanne omstændigheder sker hos nogen som har brugt mange år på at ødelægge deres helbred, med druk og andet. En med et mere normalt helbred ville snarere få sig en skidt oplevelse, altså mere end kun tømmermænd :-); 15. februar 2013 kl. 15.35
Anonym sagde ...: Er det ikke lige før, at det er billigere og nemmere at rejse til Mexico, købe og indtage Nembutal derovre, end det er at indmelde sig hos Exit International og få to flasker sendt med posten via en mailordre?; 15. februar 2013 kl. 15.41
Anonym sagde ...: tosommerfugle, hvordan ville du få fat på Nembutal? Skulle det være via mail, ville du tage til Mexico eller benytte dig af en tredje mulighed?; 15. februar 2013 kl. 15.46
tosommerfugle sagde ...: Rejse kontra postordre er en sammenligning som kan handle en del om personlige omstændigheder. Jeg vil mene at folk som har et "velbegrundet" ønske om at dø, ret ofte ikke har helbred til at det er "nemt" med en transatlantisk rejse, og at futte rundt i en ukendt by, hvor de måske heller ikke kan sproget. Også her handler det om at have en pålideligt kontakt først, og undgå at blive udsat for kriminalitet. Toldere og politi kunne også spolere projektet - ligesom ved postordre.

Sådanne faktorer ville også påvirke min beslutning, hvis jeg engang skulle indse at et konkret behov nærmede sig.; 15. februar 2013 kl. 16.01
Anonym sagde ...: Det er ikke så nemt at komme i besiddelse af Nembutal, som det kunne lyde:

http://www.youtube.com/watch?v=5fLnmHDuQAA

http://assisted-dying.org/blog/2008/06/04/suicide-tourism-in-mexico-may-be-counter-productive/

https://groups.google.com/forum/?fromgroups#!topic/alt.suicide.methods/D67I_kAPqJA

http://www.nytimes.com/2008/07/21/world/americas/21tijuana.html; 15. februar 2013 kl. 16.15
Anonym sagde ...: Reglerne er sådan, at hvis man prøver at importere medicin fra tredjeverdenslande (fx Mexico), får man første gang en løftet pegefinger fra Lægemiddelstyrelsen. Fortsætter man med importen, overdrages sagen til politiet, hvilket ofte ender med en bøde.; 15. februar 2013 kl. 16.25
Anonym sagde ...: Hvordan kan man se, at Dorian eller en anden har afsendt ens pakke, så man kan finde ud af, om den er på vej eller blevet taget i tolden?; 15. februar 2013 kl. 16.26
tosommerfugle sagde ...: Jeg vil foreslå at holde op med at betragte 5 år gamle diskussioner som relevante for nutiden. Det er da rigtigt at det ikke er nemt, hvilket allerede er kraftigt understreget her. Derfor er det jo også vigtigt at finde en pålidelig leverandør, hvor Exit International er et rigtig godt sted for at finde aktuel information.

Og selvfølgelig er det rigtigt at import af sådanne midler er imod lovgivningen, og kan give vanskeligheder - ud over at pengene er spildt.; 15. februar 2013 kl. 16.35
tosommerfugle sagde ...: Forsendelser kan følges undervejs (på længere ture) via Track and Trace. Princippet er at afsender får en id kode på pakken ved afsendelse, og meddeler denne til modtageren. Ved at gå ind på den dertil svarende hjemmeside, kan det ses hvor det sidst er registreret at pakken har været. Ikke fra time til time, men især på steder hvor pakkerne bliver sorteret undervejs.

Dette kræver jo så at afsender påtager sig at få og levere en pakke-id.; 15. februar 2013 kl. 16.40
Anonym sagde ...: Du kan også bare købe abonnement på the peaceful pill ehandbook online her. I dem finder du adresserne: http://www.peacefulpillhandbook.com; 15. februar 2013 kl. 16.51
Anonym sagde ...: utroligt så roligt og fattet han tager det: http://www.youtube.com/watch?v=8jF97p6GXTk; 15. februar 2013 kl. 16.56
Anonym sagde ...: Skal indholdet af de to flasker Nembutal fra Mexico bare drikkes rent, eller skal det blandes op med noget, inden det indtages?; 15. februar 2013 kl. 17.09
Anonym sagde ...: Track and Trace. Går man så bare ind på http://www.postdanmark.dk/da/Sider/Quick%20Finder/TrackTrace.aspx og skriver koden/navnet der, hvorefter man kan se, hvor i verden pakken er?; 15. februar 2013 kl. 17.10
tosommerfugle sagde ...: Peter Smedley tog det ganske rigtigt meget roligt. Det må være fordi det var en meget velovervejet beslutning, og at han nøje havde afvejedet i forhold til sine fremtidsudsigter.

Er det utroligt?

Det synes jeg ikke helt. Måske havde det til gengæld været virkelig skræmmende ikke at have muligheden for at forlade livet på en pæn og velordnet måde.

Hvis han ikke havde kunnet tage det helt roligt, var det måske bedre om han havde ventet. Men han var helt 100% procent afklaret. Sådan skal det være.; 15. februar 2013 kl. 17.11
tosommerfugle sagde ...: The Peaceful Pill Handbook fortæller om hvordan det kan være praktisk at arrangere indtagelsen af nembutal. Ofte foreslås der noget med et let måltid forinden og et middel som dæmper risikoen for at komme til at brække sig (det er jo stærke sager).

Det skulle smage ganske hæsligt, så det kan være en overvejelse at blande med noget som kan moderere smagen, som fx juice. Og måske en lille bid chokolade (eller andet) til at give munden noget mere behageligt bagefter. Et glas vand (eller andet) vil nok også være smart at have klar.; 15. februar 2013 kl. 17.23
tosommerfugle sagde ...: Track and Trace - ja det ser ud til at du har forstået det. Siden fra Post Danmark fokuserer dog på forsendelser fra danmark. Jeg ved ikke om deres system dækker alle andre lande, men ellers kan det være aktuelt at bruge samme fremgangsmåde på den hjemmeside som passer med afsenderen.

Der findes også smartphone apps til det, men igen bliver det jo noget som undersøtter et vist udvalg af postvæsener og lignende.; 15. februar 2013 kl. 17.29
Anonym sagde ...: Men hvis man blander det med juice og spiser chokolade bagefter, kan det så ikke gøre noget ved indholdet i flaskerne?; 15. februar 2013 kl. 17.54
Anonym sagde ...: Så jeg skal simpelthen bede Dorian, eller hvad vedkommende nu hedder, om at oplyse hans track and trace via hans hjemmeside?; 15. februar 2013 kl. 17.58
Anonym sagde ...: Oplyses der nogle eksempler på navne på produkter, som anbefales for at undgå opkastning? Eller kan man ikke bare nøjes med at drikke de to flasker i en køre og så vente på en 100 % sikker død?; 15. februar 2013 kl. 18.02
tosommerfugle sagde ...: Jeg tror ikke at almindelige fødevareprodukter kan ødelægge pentobarbitalen. Det vil nok praktisk at undgå at blande det i en ligefrem større portion af noget andet, det må kunne sinke optagelsen.

Konkrete produktnavne på anti-brækmidler ved jeg ikke om skrives, men det er næppe vigtigt lige hvilket stof der bruges.

Så vidt jeg ved skulle døden være 100% sikker, med en tilstrækkeligt stor dosis selvfølgelige, med mindre der er noget som forstyrrer optagelsen kraftigt. Her tænker jeg mest på det med at brække sig mens der stadig er meget i selve maven. Fx også hvis nogen skynder sig at gribe ind.

Jeg har ikke lavet dybere studier af risikoen for interaktioner med fx anden form for medicin, men har ikke hørt om noget. Jeg vil dog foreslå at stille de mere konkrete spørgsmål i forummet hos Exit International. Jeg er overbevist om at der er nogen som har betydeligt mere håndfast viden end mig.

Jeg har netop ikke søgt at gøre mig til "ekspert" her, og det er også derfor at jeg konsekvent afholder mig fra at hævde at have en 100% færdig opskrift. Det passer bedre til min indstilling at give et grundlag for at gå videre med det helt konkrete.; 15. februar 2013 kl. 18.21
tosommerfugle sagde ...: Exit International sælger forresten også et kit som kan bruges til at afprøve om en flaske faktisk indeholder Nembutal, og af en rimelig styrke. Det kunne være nyttigt hvis der er bare et lille spørgsmålstegn ved pålideligheden af en leverandør. Jeg vil også gætte på at der er grænser for hvor længe det holder, selv ved en god opbevaringsform.; 15. februar 2013 kl. 18.23
tosommerfugle sagde ...: Det praktiske omkring Track and Trace må afhænge af kommunikation med leverandøren. Hvis afsender er indstillet på det, vil det mest praktiske nok være at få koden pr. email.; 15. februar 2013 kl. 18.29
Anonym sagde ...: Tror ikke det er tilrådeligt jvt the peaceful pill at blande den veterinære nembutal med noget. Nok mest fordi det jo i forvejen er en ret stor portion man skal indtage. Det drejer sig jo om 200 ml. Det er stort fyldt vandglas jo. Det anbefales at man 45 minutter inden indtagelsen af nembutal indtager feks 60 mg Metoclopramid hvilket er eksempelvis 6 tabletter af mærket maxolon.
Mht Peter Smedley mente jeg nu, at selvom man er afklaret og har gennemtænkt, at man gerne vil dø pågrund af meget dystre fremtidsudsigter. Så ville de flest tror jeg nu alligevel være ret bange og måske ryste lidt på hænderne.
Og mht track and trace nummer. Det nummer får du af Dorian når du har betalt og han har sendt pakken afsted.; 15. februar 2013 kl. 20.04
tosommerfugle sagde ...: Hvad havde Peter Smedley at være bange for? Han kunne være tryg ved en god metode, og gode hjælpere.

Mit overbevisning er at han længe havde passeret fasen med at være bange, og mere havde en følelse af fred.

Jeg har jo også tilbragt den sidste tid sammen med et menneske, som velafklaret valgte at forlade livet i god ro og orden. Der var der heller ingen uro eller rysten på hænderne.; 15. februar 2013 kl. 20.41
Anonym sagde ...: Ok ja det var så 2 der kunne klare selvmord på en fredelig måde. Men jeg tror nu at mange er lidt bange for at dø når det alligevel kommer til stykket og de står overfor døden. Men selvfølgelig var Peter Smedley jo så heldig at det jo stort set ikke kunne gå galt og blive til et mislykket selvmordsforsøg. For det må jo dog være noget der kan fremprovokere angst. Hvis du har set udsendelse ved jeg ikke om du har lagt mærke til, at Terry Pratchett også synes det er utroligt så stille og roligt Peter Smedley tager det, med snik snak over kaffen osv. Og at det ville han nok selv have meget svært ved. Og han vidste slet ikke om han, hvis han stod i samme situation ville være istand til overhovedet at løfte kruset med giften. Jeg kan selv godt nikke genkendede til Terrys ængstelighed.Den ville jeg også selv have. Men jeg tror nu nok jeg ville kunne hvis det skulle være. Men ville have noget angst op til...; 15. februar 2013 kl. 20.58
Anonym sagde ...: Vidste I at Terry Pratchett er fader til Rhianna ?; 15. februar 2013 kl. 21.01
tosommerfugle sagde ...: Terry Pratchett har ganske rigtigt en datter med fornavnet Rhianna. Hun er forhenværende journalist, og med til at lave computerspil.

Men hun er ikke den sangerinde, som har gjort navnet Rhianna kendt. Hun har det fulde navn "Rhianna Hannah Louise Kenny", og - de ligner ikke hinanden.; 15. februar 2013 kl. 21.20
tosommerfugle sagde ...: Terry Pratchetts ængstelighed, og forundring over at Peter Smedley er så fuldstændig fattet, kan jeg sådan set godt følge. Jeg lagde også mærke til den del af videoen.

Den store forskel er så at Peter Smedley er kommet frem til det punkt hvor det var helt klart for ham at han måtte vælge døden. Jeg tror sådan set at han havde haft masser af ængstelighed og bekymring undervejs. Lige som Terry Pratchett.

Hvis Peter Smedley havde været bange for døden, sad han nok ikke i lokalerne hos Dignitas. Den fase var overstået. Døden betød tryghed. Mit indtryk er at det slet ikke er usædvanligt når nogen med fuld afklaring går ind i døden.

Det må så også være et tegn på at de ikke tror på at de vil blive straffet i en eller anden form for fortsat eksistens. Det er jo et populært tema, når religioner søger at regulere menneskers adfærd til sidst.

Så jeg kan blot gentage. Hvad skulle Peter Smedley dog være bange for?

Døden er ikke det værste, man har.; 15. februar 2013 kl. 21.44
Anonym sagde ...: Selvom den ene part hårdtnakket postulerer at der intet er efter døden, alt imens den anden hårdtnakket påstår, at det er der. Sandheden er at ingen af os ved præcist hvad døden er eller om der kommer noget efter, derfor synes jeg det er lidt overfladisk bare at sige at døden ved selvmord ikke er det værste vi har. Når vi nu intet ved derom.

Kh

grisejens; 15. februar 2013 kl. 21.56
tosommerfugle sagde ...: "Vi kan ikke vide" hvad der er efter døden er reelt set et tomt argument. Viden må nødvendigvis baserer sig på erfaring, men det gør ikke alt som ligger udenfor bekræftbare erfaringer til "frit spillerum" for opdigtede verdensbilleder.

Eller rettere, jeg har ikke det mindste imod at folk i et poetisk verdenssyn vælger en metafysisk tro. Uden basis i bekræftbare erfaringer, er det at ligne ved en roman. Det kan være et spændende værk, og på nyttig vis bidrage til at udforske filosofiske tanker. Det må blot ikke forveksles med en bogstavelig virkelighed.

Vi har en meget solid erfaring, som entydigt peger på at sindet eksisterer indenfor rammerne af den fantastiske hjerne. Den som går til grunde ved døden, og engang imellem lidt før resten af kroppen dør.

Jeg kunne da også være solipsist, og hævde at jeg ikke kan være sikker på eksistensen af andre mennesker. Alt hvad "jeg" ved er noget som sker i mit sind. Jeg ville aldrig nogensinde kunne være være sikker på at hvad mine sanser opfanger er andet end noget i retning af en drøm. Altså at mine tanker og forestillinger var hele verden.

Jeg mener dog at have solid erfaringsmæssig baggrund for at føle mig helt overbevist om at andre mennesker også er virkelige, ligesom resten af mine oplevelser har meget klar forbindelse med noget virkeligt, noget som kan bekræftes.

Jeg er fuldt ud villig til at udvide mit verdensbillede med noget som jeg ikke ville kunne fatte lige nu, men det kræver blot at at det netop kan ske som en sammenhængende udvidelse. Spirituelle forestillinger om en helt alternativ virkelighed, med en masse mere overordnede regler, overlader jeg til dem som foretrækker et poetisk verdensbillede, frem for et virkeligt.

Jeg behøver ikke noget "større" for at se livet som noget fuldt ud meningsfuldt.; 15. februar 2013 kl. 22.35
Anonym sagde ...: Hvor får man fat på 60 mg Metoclopramid hvilket er eksempelvis 6 tabletter af mærket maxolon? Det kræver jo recept. Kan man ikke bruge noget på håndkøb, som er lige så velegnet, fx Phenergan eller lignende?; 16. februar 2013 kl. 05.21
Anonym sagde ...: Så hvis jeg bestiller det online abonnement hos Exit Internation til 85 dollars, har jeg muligheden for at få sendt to flasker Nembutal hjem til min adresse, fordi der oplyses en mexicansk mailadresse i dette onlineskrift. Er det korrekt forstået?; 16. februar 2013 kl. 07.32
Anonym sagde ...: Hvad gør man egentlig i forhold til afdøde og begravelser, hvis en person er død efter at være blevet kørt over af et tog, skudt hovedet af med et haglgevær eller sprunget ud fra en høj bygning ned på asfalt? Det er jo ikke ligefrem et kønt syn. Og kan man overhovedet begrave en person, der er kørt i småstykker eller splattet ud?; 16. februar 2013 kl. 07.55
Anonym sagde ...: nu er det the peaceful pill ebook du skal abonnere på og ja der er adressen. du kan købe noget der er identisk med maxolon, som hedder perinorm. Det indeholder også 1o mg metoclopramide pr. tablet. Det skulle være et ok sted, har tjekket det på trustpilot og et andet sted der anmelder online apotekers troværdighed: http://www.eurodrugstore.eu/nausea-vomiting__36__en/metoclopramide__474.html; 16. februar 2013 kl. 11.20
tosommerfugle sagde ...: Maltrakterede lig kan også begraves. Det vil jo også kunne være tilfældet, ved ulykker, hvor ingen ville blot overveje lit de parade. Måske ligklæderne reelt set består af en sæk rester, hvor småstumper og det mere flydende blev spulet væk. Der vil i praksis altid kunne findes stumper nok til at der er noget i kisten, med mindre vi taler om en voldsomhed på linie med World Trade Center.

Der kan selvfølgelig være overordentligt afskyeligt, både for pårørende og dem som skal skrabe stumper sammen.; 16. februar 2013 kl. 11.36
tosommerfugle sagde ...: Hvad Exit International angår, er det måske værd at minde om at det ikke blot er et spørgsmål om betaling og ydelse, men også regler omkring at folk skal være mindst 50 år og/eller alvorligt syge, og aldrig været diagnosticeret med en psykisk sygdom. Og medlemsskabet er personligt; ikke "til deling".

Strengt taget går betingelserne også på at informationen ikke på nogen måde må bruges omkring andres eller eget selvmord, men her tror jeg ikke at deres indsats for at ekskludere overtrædere er så systematisk :-); 16. februar 2013 kl. 11.43
Anonym sagde ...: Min pakke med 2 flasker fra Dorian er afsendt. Jeg betalte ca. 4000 kr til western union. Og har modtaget et track and trace nummer. Den er puttet i postsæk i Mexico city med destination mod Danmark.; 16. februar 2013 kl. 12.08
Anonym sagde ...: Godt, at det er afsendt. Hvor kan du så tjekke, hvor din pakke med de to flasker er henne i verden?; 16. februar 2013 kl. 12.22
Anonym sagde ...: Kan man købe metoclopramide hos Dorian, eller er det ligegyldigt, fordi man dør uanset hvad, hvis man bare drikker de to flasker på en gang?; 16. februar 2013 kl. 12.23
Anonym sagde ...: Er det umuligt at få adgang til onlineudgaven af Exit Internationals bog, hvis man ikke lever op til nogle bestemte kriterier, eller kan man omgå de regler på en bestemt måde?; 16. februar 2013 kl. 12.28
tosommerfugle sagde ...: Exit International har i sagens natur ret begrænsede muligheder for at lave en egentlig baggrundscheck af potentielle online medlemmer, men jeg vil tro at de prøver at lave en vurdering.

Hvordan ved jeg ikke, men jeg tror ikke at Philip Nitschke er specielt interesseret i at blive involveret i en masse "problematiske" sager. Det kan give for meget "larm" i forhold til den sag som han kæmper for.

Hvis du brækker dig kort efter at have drukket Nembutal, skal du ikke regne med at det virker. Chancerne kan måske øges ved at sørge for at opfange brækket, og spise det igen - men det er noget rod!; 16. februar 2013 kl. 12.40

«Ældste ‹Ældre 201 – 400 af 563 Nyere› Nyeste»

Send en kommentar

En sommerfugls selvmord

Sider

onsdag den 15. september 2010