Logo sommerfugl

lørdag den 16. juli 2011

Religion og selvmord fra ateisme til Islam

En WHO rapport fra 2002 kikker på globale selvmordsrater og trends. Forfatterne (José Manoel Bertolote og Alexandra Fleischmann) fremhæver især en opgørelse, som viser at såkaldt ateistiske lande har meget store selvmordsrater, mens muslimske lande næsten er fri for selvmord. Videre fremhæves buddistiske lande som havende en markant højere selvmordsrate end kristne. Dette vises af følgende diagram, med basis i ret gamle tal:

Selvmordsrater efter religion

Fra rapporten A global perspective in the epidemiology of suicide (pdf) har jeg plukket det tilsvarende afsnit:
Suicide and cultural factors: the case of religious denomination

A comparison of suicide rates according to the prevalent religious denomination in countries brings to light a most remarkable difference between countries of Islam and countries of any other prevailing religion (Figure 4). In Muslim countries (e.g. Kuwait), where committing suicide is most strictly forbidden, the total suicide rate is close to zero (0.1 per 100,000 population). In Hindu (e.g. India) and Christian countries (e.g. Italy), the total suicide rate is around 10 per 100,000 (Hindu: 9.6; Christian: 11.2). In Buddhist countries (e.g. Japan), the total suicide rate is distinctly higher at 17.9 per 100,000 population. At 25.6, the total suicide rate is markedly highest in Atheist countries (e.g. China) which included in this analysis countries where religious observances had been prohibited for a long period of time (e.g. Albania).

With regards to gender, the suicide rates according to the prevailing religion in countries are generally higher among males than females. The highest male: female ratio can be found in Atheist and Christian countries, namely 3.5:1 in both cases; the lowest is seen in Hindu countries, at 1.3:1. Certainly, these findings do not take personal levels of religiosity into consideration; however, they might indicate the importance of the religious context, i.e. the prevalence of a religion in a country, in relation to suicide deaths, as a major cultural factor in the determination of suicide.

Det presserende spørgsmål bliver så om det er relevant at definere verdens lande ud fra de store religioner (eller fravær af tro), og om det er meningsfuld at mene at dette er en afgørende kulturel faktor for antal selvmord i en befolkning. Da rapporten ikke selv rejser dette spørgsmål, vil det indirekte sige at forfatternes svar er "ja". Hvis denne præmis ikke holder, kan opgørelsen til gengæld kaldes for vrøvl, manipulation, fup eller løgn. Jeg vil ikke forestå valget mellem disse negative ord, men mener at mindst ét af dem er relevante.

Kinesisk pige klar til selvmord
Kina fremhæves som "ateistisk" land, fordi der efter kulturrevolutionen blev ført udryddelseskrig mod religiøse grupper og deres muligheder for at organisere sig. Jeg tror dog at en betydeligt vigtigere faktor er etbarnspolitikken, der førte til at forældre lægger et voldsomt præstationskrav på deres tilladte barn. Hvis unge ikke føler at de kan leve op dertil, kommer selvmord til at fremstå som en udvej. Dette er ikke et religiøst spørgsmål, med mindre kommunistpartiet regnes for en kirke.

Det virker som en parodi at fremhæve Albanien som et "ateistisk" land. Det er ganske vist rigtigt at det kommunistiske styre efter anden verdenskrig bekæmpede religiøs udfoldelse, og i 1967 erklærede lederen Enver Hoxha landet for "verdens første ateistiske stat". Det forhindrer dog ikke at der efter forbudets ophævelse i 1990 viste sig en stor skjult religiøsitet, hvor Islam er den største religion. Den voldsomme undertrykkelse, fattigdom og isolation gennem mange år forekommer mig snarere at relatere sig til selvmord.

Japan fremhæves som buddistisk land, men igen forekommer det meget tvivlsomt at religionen er den afgørende faktor. Et mere påtrængende aspekt forekommer mig at være det kulturelle mønster med æres-selvmord, hvor det var en forventning at større nederlag blandt eliten blev afrundet med selvmord. Det er med til at gøre selvmord til noget mere "normalt", noget ædelt, og en mulig reaktion hvis unge ikke kan leve op til det også her voldsomme pres om at præstere.

'Allah' på arabisk
Det mest uvederhæftige forekommer mig dog at være opgørelsen af de "muslimske lande" som næsten fri for selvmord. Når en stærkt dominerende religion har skarpe regler mod selvmord, fører det til at både "hovedpersonen" og familien gør sig store anstrengelser for at det kommer til at fremstå som alt andet end selvmord. Uden entydige og meget synlige beviser for selvmord, kan der være bred enighed om at lade det fremstå som en ulykke, eller måske uopklaret mord. En mulighed er også en forbrydelse, som fører til dødsdom.

Opgørelsen af "muslimske lande" sættes i relief af andre tal fra WHO, med opgørelse af selvmordsrater i verdens lande (Wikipedia: Epidemiology of suicide). Denne mangler tal for næsten hele Afrika, og store dele af mellemøsten. Dette er netop områder der præges af Islam-dominerede samfund. Jeg tror at det religiøse forbud mod selvmord fører til at der ganske enkelt ikke laves statistikker i disse lande. Altså åbenlys fornægtelse af problematikken.

Garfield: I was depressed last night so I called Lifeline. Got a call center in Pakistan. I told them I was suicidal. They got all excited and asked if I could drive a truck.

Det ses også ofte at de mest sølle selvmordsbombere er ret inkomptetene til at "gøre det ordentligt", men til gengæld har psykiske problemer der netop kan føre til selvmord. Når ekstremistiske kredse lader det fremstå som en heltegerning med et selvmord der rammer andre mennesker, bliver dette til en "æresfuld" udvej, i stedet for et eftermæle som religiøs synder.

Jeg kom jo ikke til nogen konklusion for valget mellem ordene vrøvl, manipulation, fup eller løgn. Så det lader jeg være op til dig.


6 comments:

Alle taler om vejret... Ikke jeg sagde ...

Jeg er i realiteten med på ateisters høje rate, - deres verden er åben for deres fødder ingen religion begrænser dem i valg eller kærlighed eller politik, - MEN: resten er da TOTAL BS! Er det en gammel statistik? For muslimer har da taget totalt over på selvmordsbombefronten de sidste 10 år, - så den demograf MÅ da ændre sig, - selvom det er synd og skam at gøre, - måske alle bliver vejet som martyrer? Måske den statistik skulle med? Det kan være de måler den?

tosommerfugle sagde ...

Selvmordsbomberne fylder jo ganske rigtigt meget i medierne, men er langt fra nok til at sætte præg på statistikkerne over selvmord. Selvmordsrater måles i antal selvmord pr. 100000 mennesker, om året. Hvis f.eks. Pakistan skulle have "bare" én selvmordsbomber pr. 100000 mennesker, skulle der være over 4 selvmordsbombere om dagen. Og det er der dog ikke, selv ikke i hele verden. (Pakistan har "kun" omkring 10% af verdens muslimer).

Men jo, mit "spørgsmål" om valget af negativt tillægsord er sådan set bare en pænere måde at formulere dit "TOTAL BS". Tallene var godt nok 10 år gamle allerede i 2002, hvor rapporten blev skrevet, men er stadig misbrugt til at overdrive betydningen af religion for selvmord, bl.a. gennem at "godtage" de manglende tal for selvmord i muslimske lande som udtryk for at der ikke sker selvmord.

Det kunne sådan set være spændende med en seriøs undersøgelse af om ateister har væsentligt afvigende selvmordsrater i forhold til de samfund som de er en del af. En konkret omstændighed der peger "den anden vej" er når religiøst opdragede mennesker komme i alvorlig modstrid med deres religions moralske normer. Et meget udpræget eksempel her er når katolske homoseksuelle unge begår selvmord fordi de mødes af voldsom fordømmelse i deres kirke.

Alle taler om vejret... Ikke jeg sagde ...

Jeg bliver bare, du ved, helt sammenbidt at, at nok en gang skal Islam være de "gode" i en statistik, og ateisterne er de onde der forbryder sig i et væk med biblen og det hellige liv, sammen med de andre vantro. Og her havde jeg gået og troet at buddhister var så fine mennesker, - men nej! Åbenbart!
Åh statistik, du er sendt fra Helvede, - ateist eller ej, men du er her til at bedømme og fornedre.
Informationerne kan vi intet vide om, og okay, jeg var lidt fremme i busken med selvmordsbomberne, - for de er trods alt stadig i fåtal. Heldigvis, - men at antyde de ikke skulle være lige så ringe som alle os andre til at leve, - det er jo groteskt. Jeg kommer til at lyde så skrækkelig racistisk, og det er jeg ikke,- kun når det kommer til ekstremer og forherligelse deraf, - så står jeg af, - overfer religion, - så bliver jeg pessiati. tak for dit indlæg.

tosommerfugle sagde ...

"Løgn, forbandet løgn og statistik" hedder det jo. Der er ingen tvivl om at statistikker meget ofte bruges til at fremme en skjult dagsorden, ved at lade som om statistikken er en "objektiv sandhed". Men statistikker har kun værdi hvis de bedømmes i forhold til hvilke spørgsmål der stilles, og relevansen af disse. Den hyppigste fejl er den med at forlede læseren til at tro at statistikken fortæller noget meningsfuldt, ved at de bliver manipuleret til at "sluge" den præmis som ligger bag valget af spørgsmål.

Jeg ved så ikke hvad den skjulte dagsorden er bag den manipulerende WHO opgørelse, men tvivler på at den søger at fremstille Islam som "de gode". Faktisk egner den sig bedre til det modsatte - det er jo indlysende at der er alvorlige huller i tallene. Altså er den snarere grundlag for at være negativ mod muslimer.

Rapporten kan forresten siges at "forbryde" sig mod en god regel fra et andet WHO kontor, om at medierne skal afholde sig fra at overforenkle årsagerne til selvmord. De fleste selvmord sker i alvorlige eksistentielle kriser, som bliver en sammenkogt ret af mange forskellige faktorer.

Selv er jeg både træt af ensidige opgørelser som søger at fremstille muslimer positivt eller negativt. Muslimer er jo ikke nogen homogen gruppe, men den voldsomme mediefokus på negative eksempler fører blot til at der bliver flere af disse, på bekostning af det fornuftige flertal.

Sjovt nok er en af de få ting, som de religiøse trosretninger kan blive enige om, at skælde ud på ateister som nogle barbarer, og jeg synes at dette afspejler sig i rapportens meget søgte måde at opgøre "ateistiske lande" på.

Jeg synes sådan set at religion kan være udmærket, så længe alle (både tilhængere og modstandere) kan finde ud af at lade det være en privatsag for den enkelte. Det er der desværre ikke mange der kan - det er meget mere "populært" at mene at ens eget valg af livsfilosofi er så godt at andre må være fjolser (eller værre) hvis de de tænker på en anden måde.

Anonym sagde ...

http://videnskab.dk/kort-nyt/forsker-religios-fundamentalisme-kan-vaere-en-psykisk-sygdom

Religion er en sygdom.

tosommerfugle sagde ...

Hvorfor påstår du noget som er i mostrid med den artikel du linker til?

En enkeltstående forsker morer sig med det provokerende standpunkt at "religiøs fundamentalisme" måske kan forstås ud fra at set det som en "forstyrrelse". Det indebærer dog kun en delmænge af dem som bekender sig til en religion. Ud fra samme målestok ville racisme, med samme grad af rimelighed, også kunne kaldes for en sygdom.

Det er noget vrøvl at klassificere ekstreme synspunkter som en "sygdom". Det er noget som det enkelte menneske har ansvaret for, og skal ikke gøres til noget som skal klares af en behandling.

Logo sommerfugl