Logo sommerfugl

tirsdag den 12. oktober 2010

Marcus Jannes: Svensk live-selvmord på webcam

Marcus Jannes
Den 21-årige Marcus Jannes fra Järna i Sverige deltog på det svenske undergrundsforum FlashBack under navnet LurifaxFlux. Her havde han annonceret en "forestilling" på et webcam, der sendte fra den unge svenskers lejlighed. De andre forum medlemmer blev inviteret til at overvære hans selvmord i går, den 11. oktober, startende 11:51.
Har bestämt mig nu för att ta livet av mig genom att hänga mig. Har testat lite att strypa mig själv och hur det känns. Tog lite smärtstillande för några minuter sedan (100mg dexofen och 1500mg paracetamol), väntar just nu på att det ska börja verka.

Har satt på min webcam med ett program som gör en dump varannan sekund och slängt upp en ftp där bilderna hamnar, kommer posta IP:Port och inloggningsuppgifter innan jag genomför det.
Et "interessant show" på nettet, der nok kunne lokke tilskuere. De var helt med på legen, og opfordrede ham til at gøre det. Næsten ingen prøvede at spolere den gode underholdning ved at tale ham fra det. "Held og lykke". "Skynd dig".

Han fortalte om han havde Aspergers syndrom, var velfungerende autist, og studerende med egen lejlighed. Om hans dårlige sociale evner, ensomhed og følelsesmæssige sårbarhed. Hans rigtige identitet var ikke kendt, så det havde været svært at tage fat i hans familie.

På sin Facebook-profil lavede han en sidste statusopdatering:
Elsker hele min familie over alt, men helt ærligt, så skal man ikke leve for nogen andres skyld. Jeg synes ikke mit liv er dårligt overhovedet, det er faktisk rigtig godt. Men nogle gange er det helt enkelt for svært.

Marcus Jannes havde iført sig en T-shirt med Nike-sloganet "Just Do It". Spændingen øgedes da han fortalte at han begyndte at fortryde; han måtte hellere skynde sig. Med et billede hvert andet sekund kunne tilskuerne følge med i hvordan han hængte sig. For alvor. En kommentar:
Undskyld, at jeg sagde du var fej.

Marcus Jannes' selvmord

Tilskuerne tog det ikke alvorligt, før bagefter. Det er alligevel også ganske hyppigt forekommende med "mindre seriøse" Internet-annonceringer af selvmord. Det var svært at vide om den velforberedte forestilling "bare" var en måde at få opmærksomhed, om det var en bagvendt måde at "råbe om hjælp", om det var sjov eller alvor.

Da han hang der, bliv det svært at tro på andet end at det var dødsens alvor. Politiet blev kontaktet, og sporede ham via den IP adresse som han oplyste for sit webcam. De kunne ikke ændre på at manden var død; genoplivningsforsøgede var uden virkning. Det havde nok også været endnu mere trist om han var blevet "genoplivet" som grønsag, med svære hjerneskader. En tragisk historie.

Som forventeligt er det blevet til en stor sag i medierne, hvor parade-disciplinen jo er at sætte projektøren på bakspejlet. Det er da også meget nemt at yppe til et kor af forargede stemmer. En ung mand døde, og så må der jo findes ud af hvem der er skurk. Tilskuerne lægges for had; at de bare heppede under selvmordet. Fy da, føj da, de er for kyniske. Debatten raser derovre i Sverige, sammen med bondeangeren, og en opfølgning.

"Hvorfor i alverden blev der ikke ringet til politiet med det samme". Bare lade manden begå selvmord, med interesserede tilskuere. Bagklogskaben blomstrer. Reelt ville det ikke være realistisk at råbe "ulven kommer" hver gang nogen "kommer til" at proklamere deres snarlige selvmord. Så fik politiet meget travlt, og ville hurtigt nå frem til ikke at tage anmeldelserne seriøst. Og hvem skal også kunne vurdere om et enkelt tilfælde er helt alvorligt ment.

Marcus' mor og søster siger:
Han var fantastisk. Glad, humoristisk og ekstremt intelligent. Ingen kunne have gjort noget for at forhindre dette. Har man bestemt sig, så er det sådan.

Nogen som kender til autisme og Aspergers syndrom kunne påpege at disse mennesker har svært ved at forstille sig, og manipulere andre med skuespil. At udmeldinger normalt er helt bogstaveligt ment, og ikke en måde at "råbe op". Det vil jo så også sige at det næppe heller var "et råb op hjælp", som den "politisk korrekte" udlægning af selvmordshensigter er.

Marcus Jannes have besluttet sig for selvmord, og kunne nemt have gjort det uden at underholde sine tilskuere. Så var der næppe ret mange som havde hidset sig op over at hans forsøg på at finde ud af livet mislykkedes. Men han lod de andre forum medlemmer få et lille kik med. En nøje iscenesat oplevelse, der pludselig blev ret voldsom og provokerende. Altså er der også nogen som retter forargelsens mudderkaster mod Marcus Jannes selv. En skurk var online til det sidste.

Det tilkommer (heller) ikke mig at vurdere om hans selvmord var rimeligt eller umoralsk. Den beslutning påtog han sig selv, og det synes at være planlagt og gennemtænkt. Men samtidig retter han en implicit pegefinger mod et samfund som han ikke følte sig som en del af. Han ville ikke leve for de andres skyld.

Måske er denne afvisning en stor del af grunden til at selvmord er sådan et tabu. Det forstyrrer jo den kollektive forestilling om at have et nærmest perfekt samfund. Av. Og der hyles.

Marcus Jannes mindes

Politiken:
Berlingske:
Ekstra Bladet:
Expressen.se:

6 comments:

Søren sagde ...

Familiens udtalelse forstår jeg ikke - det er ihvertfald min første tanke. Kunne der virkelig ikke være gjort noget? - som forældre ville det spørgsmål altid have været i mit hoved.
Fpn her netop skrevet dette:
http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article2211813.ece
hvor den væsentligste årsag til mænds selvmord angives at være skilsmisse. - Det kan jeg bedre forholde mig til.

tosommerfugle sagde ...

"Stædighed" omkring det planlagte selvmord er nok hvad jeg tolker familiens reaktion som udtryk for. De kendte jo Marcus, og hans mønstre.

Altså mener de at forum medlemmerne ikke havde haft en chance for at få ham fra hans gennemtænkte plan. Marcus havde bestemt sig, og så var det ikke så vigtigt hvordan andre så på sagen.

De har netop tænkt over spørgsmålet "om der virkelig ikke kunne være gjort noget" - og svaret på det. Et afbalanceret svar, tror jeg. Flot at de ikke "bare" lægger en skyld på dem som så til.

Hvad mænds selvmord angår, har jeg allerede haft fat i den norske sociologs spekulative udlægning af at se delvist parallelle statistikker, helt uden at han forsøgte at analysere konkret på en mulig sammenhænge. Det må dog siges at NRK har givet useriøsiteten et kraftigt vrid i den historie som JP må have haft som basis.

Selvfølgelig forekommer der selvmord blandt mænd efter skilsmisser, men rubrikken med "entydigt svar på hvorfor så mange mænd begår selvmord" er hamrende useriøs.

Lad mig kort tilføje at når der er flere selvmord blandt mænd end kvinder, er det langt overvejende fordi mændene vælger mere effektive metoder, simpelthen. Kvinderne har flere forsøg end mænd.

Se også:
> Førte ligestilling til selvmord blandt mænd?
> Mænd dominerer selvmordsstatistikken? Nej de gør ej!

Søren sagde ...

Vi er helt enige. Det er selvfølgelig flot, at familien ikke lægger skyld på de, der så til. I dit link bliver det jo også sagt til den unge mand, at "så slemt kan det ikke være."

Om handlingen skyldtes Asperges sygdom ved vi ikke, men det er sandsynligt, og familien har selvfølgelig kendt til den.

For at gå bort fra den aktuelle sag vil jeg tro, at mange selvmord skyldes sygdom (bredt formuleret), der kan medføre depression. Den drepressive kan ikke se håb forude og griber til selvmord. Tager jeg fejl ?

tosommerfugle sagde ...

"Wrong Planet Syndrome" er hvad mange med autisme - især "højtfungerende autismer" som dem med Aspergers syndrom - føler om den verden de lever i. At de skulle have været født på en anden planet, i et samfund som passede til dem. Mange aspekter af "standard-menneskers" kommunikation og fællesskab ligger langt fra hvordan de tænker.

At sige at selvmord "skyldes" en enkelt ting, som Aspergers syndrom, er altid en overforenkling der lægger afstand til at prøve at forstå motiverne. Derfor tænker jeg ikke i en enkeltstående "årsag".

Langt de fleste selvmord er udtryk for at mennesket er havnet i en situation som er ubærlig og føles som uafhjælpelig. "Spontane" selvmord som reaktion på en krise er jo så udtryk for at overblikket ikke var så godt. Men der er jo mange selvmord som sker efter grundig overvejelse, efter lang tids forgæves forsøg på at få livet til at fungere.

Aspergers syndrom har bestemt været med til at gøre vilkårene for Marcus Jannes sværere end for de fleste, og jeg tror at det er i respekt for hans situation at familien er så rummelige omkring hans beslutning.

Sagt på en anden måde, ser det ikke ud til at de sidder med en drøm om at Marcus' problemer havde en overskuelig løsning.

Depressioner er også en tilstand som kan gøre livsvilkårene for et menneske ubærlige og tilsyneladende uafhjælpelige. Selv om de fleste depressioner kan overståes i løbet af nogle måneder, er der jo så også nogle som kæmper med det i mange, mange år - og til sidst siger stop med et selvmord. Det kunne ikke længere lykkedes at opretholde en tro på at den "hjælp" de fik (ofte piller) gjorde livet udholdeligt.

På den anden side, har jeg engang set en reference til at "kun" ca. halvdelen af selvmord sker blandt mennesker omfattet af en psykiatrisk diagnose. Altså uden at der er noget som kan kaldes for "sygdom".

De eksistentielle kriser omkring selvmord er altså meget ofte så komplekse at det er fiktion at se det som "symptom på en sygdom" - også selv om psykiatrien kæmper hårdt for at presse mennesker ind i en diagnose-kasse, hvor de så alligevel ofte ikke kan give en behandling som gør andet end at dæmpe hjernens aktivitet og udbrud.

Med kortere ord, ser jeg det som et mulighvis rimeligt valg at afslutte sit liv når "eksperterne" har haft lang tid til forgæves forsøg på behandling. En behandling som i sig selv kan være skadelig, og forkorte livet.....

Søren sagde ...

tosommerfugle - tak for dit kloge svar. Jeg er glad for at kende din blog. Rigtig god aften til dig :-)

tosommerfugle sagde ...

"Det var så lidt" :-) selv om jeg jo godt kan finde på at blive ordrig når jeg får chancen ;-)

En god aften til dig også, og sov rigtig godt!

Logo sommerfugl