torsdag den 28. februar 2013
onsdag den 27. februar 2013
Fernando Botero - Når store mennesker falder
Fernando Botero - Woman falling from a balcony (1994)
Den colombianske maler Fernando Botero har en ganske særlig stil, hvor figurerne er store voluminøse mennesker, der med farverig humor skildres i store og ofte barske situationer. Her i frit fald, hvad enten det nu er selvmord eller ej.
Fernando Botero - Suicide (2006)
tirsdag den 26. februar 2013
J.F. Willumsen: Trilogien Tizian Døende
På J.F. Willumsens Museum i Frederikssund hænger et hovedværk af den kendte danske maler J.F. Willumsen, Trilogien Tizian Døende, i Meditationsrummet. Tre store og grundigt forberedte selvportrætter, men også en symbolsk gåde uden klart budskab. Selv sagde han at beskueren måtte læse billederne, altså uden vejledende ord eller analyse fra Jens Ferdinand Willumsen selv.
Titlen er dog en klar henvisning til den berømte italienske renæssance-maler Tizian, der døde i 1576, og som J.F. Willumsen var en stor beundrer af. Kunstneren var selv ved at være en ældre mand, i 70'erne, og må have tænkt over sin egen dødelighed, også selv om han levede videre mange år efter at han nåede "støvets år".
Det første maleri fra 1935 viser hvordan han styrter, og har tabt palette og pensler. Han falder ind i en mørk hule, og kan ikke fortsætte sin gerning. En fortolkning kunne være at se det som et slagtilfælde, eller et hjerteanfald. Uden svinkeærinder fra et aktivt liv til dødslejet. En forholdsvis nådig måde at dø på.
Trilogiens andet værk fra 1937 har titlen "Stenstatuen. Ikke se, ikke høre, ikke ville". Nøgen ligger han i dødskamp på sit leje i den mørke hule. En krampagtig liggestilling. En solstråle skinner ind, men når ikke om til den grå og magtesløse statue. Med bind for øjnene er hans lys slukket. Døden indtræffer selv om han ikke vil.
Det sidste oliemaleri fra 1938 har titlen "Himmelgåden". Willumsen har nu en tigers underkrop, og flyder på himmelhvælvet. Solen skinner igen med mange farver, men maleren ser ud som en ret trist sfinx. Han griber ud efter noget, men har ikke sine redskaber. Han kan ikke male mere. Den evige tomhed, med mælkevejen som baggrund. Under ham er jorden med dens farver og liv. Ingen religiøse henvisninger til engle, Gud, eller andre myter. Han er der bare, men er ikke mere. Himmelgåden.
Kun hans kunstværker gav ham muligheden for at leve videre efter døden.
mandag den 25. februar 2013
Triste Merrick
Maffers Walker: Merrick - The Elephant Man - Amigurumi Crochet Pattern
MaffersToys: Sad Merrick - The Elephant Man
søndag den 24. februar 2013
lørdag den 23. februar 2013
Sortsind på opdagelsesrejse
Politikens anmelder Marie Carsten Pedersen vil ikke gå glip af den sorte udstilling Supernul på fotokunstgalleri Kontraframe i et gammelt tarmrenseri på Flæsketorvet i Kødbyen. Ni fortolkninger af temaerne afmagt og desperation, ved fotograf Aske Rif Torbensen, vises sammen med tilhørende surround sound fra album Starten på Slutningen ved hiphop gruppen Intelligent Pushing.
"Fordi det er en sortstrimet sanseoplevelse, der passer alt for godt til den her frosne årstid, og som tillader mig at dykke helt ned i det sortsind, som februar fremkalder hos så mange af os, på en lidt mere konstruktiv og tankevækkende måde, end hvis jeg bare sad hjemme i sofaen og græd over, at det var synd for mig og menneskene" [...]
"Jeg forventer, at turen gennem mørket vil være lidt af en renselse, netop fordi man får lov at rode rundt nede i fotografiernes og musikkens fortolkninger af det depressive. Effekten af den slags kan jo være helt terapeutisk."
- Politiken/iByen:
Ugens kunst: Gå på opdagelse i vinterdepressionen
fredag den 22. februar 2013
Provokerende porcelæn
Hvorfor skal porcelæns figurer dog være så "pæne piger" som de klassiske fra Kongeligt Porelæn samt Bing & Grøndahl?
Den britiske kunstner Jessica Harrison har leget med mere "interessante" figurer ved at pille lidt i overfladen, så de ikke længere er så blodfattige.
torsdag den 21. februar 2013
Abonner på:
Opslag (Atom)