Logo sommerfugl

mandag den 4. februar 2013

Sikkert Internet, drop mobning nu

Sikker Internet Dag
Tirsdag den 5. februar 2013 afholdes "Safer Internet Day", et initiativ der skal fremme ansvarlig online brug af Internet og mobiltelefoner, især blandt børn og unge. Det er jo desværre ikke usædvanligt at mobning udøves via Internet, hvor den høje hastighed og spredning kan gøre sådanne angreb hårdere via viral spredning. Her kan udenforstående desværre blande sig med meget hårde angreb og hadekampagner. Den danske gren af kampagnen har sider som Drop Mobning Nu! og Sikkert Internet.

Google+ Hangout On Air
Når nu det handler om Internet, er det også spændende at se hvordan en international Internet-mastodont som Google er med i arbejdet. De arrangerer et "Hangout on Air" om mobning, med danseren Silas Holst og MF Trine Bramsen (S) sammen med klasser fra Højby Skole ved Odense.

Hangouts er en del af Google+, som giver en slags videokonference med op til 10 deltagere, via Internet og webcams, egnet til både debat og samarbejde. "On Air" betyder at det er live online tilgængeligt for hele verden, som en slags TV station, og at det bagefter gemmes som en video på YouTube. Uden at det koster hverken penge eller stor teknisk indsigt.

Det starter kl. 10:20, og kan ses via Google Danmark, der fortæller mere her:


0 comments:

Logo sommerfugl