Logo sommerfugl

søndag den 10. februar 2013

Den moderne syndflod

Christian Schmidt-Rasmussen: Langt om længe fandt menneskeheden en måde at overvinde døden
Langt om længe fandt menneskeheden en måde at overvinde døden
Christian Schmidt-Rasmussen, 1998

Maleriet var i 2009-2010 en del af udstillingen Nature Strikes BackStatens Museum for Kunst. "En udstilling om menneskets forhold til naturen set gennem vestlig kunst". Anledningen var den mindre vellykkede klimakonference, COP15. Billedets tema omkring syndfloden og dommedagsretorikken passer godt til klimadebatten.

Den syndige menneskehed respræsenteres af den dumme klovn, der bare slæber brænde til den buldrende kakkelovn, for at opnå de kortsigtede fordele som det store energiforbrug giver. CO2 udledningen påvirker naturen, gennem den såkaldte "globale opvarmning", der egentlig mere handler om et ustabilt klima. Når den blussende varme smelter snemanden kommer syndfloden, og manden med leen slippes fri. Døden vil hærge, med mindre vi evner at handle med langsigtet omtanke. Ikke ligefrem en af menneskehedens spidskompetencer.

Christian Schmidt-Rasmussen: Langt om længe fandt menneskeheden en måde at overvinde døden - Udsnit fra værket

Hjorten i baggrunden kan vel fortolkes som at repræsentere naturen, der vil leve videre, især hvis det lykkedes at få de dumme mennesker udryddet. Hvem bygger Noas Ark?


0 comments:

Logo sommerfugl