Logo sommerfugl

lørdag den 23. februar 2013

Sortsind på opdagelsesrejse

Intelligent Pushing - Starten på Slutningen - Beta/Meta - Foto: Aske Rif Torbensen

Politikens anmelder Marie Carsten Pedersen vil ikke gå glip af den sorte udstilling Supernul på fotokunstgalleri Kontraframe i et gammelt tarmrenseri på Flæsketorvet i Kødbyen. Ni fortolkninger af temaerne afmagt og desperation, ved fotograf Aske Rif Torbensen, vises sammen med tilhørende surround sound fra album Starten på Slutningen ved hiphop gruppen Intelligent Pushing.
"Fordi det er en sortstrimet sanseoplevelse, der passer alt for godt til den her frosne årstid, og som tillader mig at dykke helt ned i det sortsind, som februar fremkalder hos så mange af os, på en lidt mere konstruktiv og tankevækkende måde, end hvis jeg bare sad hjemme i sofaen og græd over, at det var synd for mig og menneskene" [...]

"Jeg forventer, at turen gennem mørket vil være lidt af en renselse, netop fordi man får lov at rode rundt nede i fotografiernes og musikkens fortolkninger af det depressive. Effekten af den slags kan jo være helt terapeutisk."

Intelligent Pushing - Starten på Slutningen - Epicenter - Foto: Aske Rif Torbensen


0 comments:

Logo sommerfugl