Logo sommerfugl

onsdag den 1. august 2012

Dilbert mod depression

Dilbert strip: I invented an external antidepressant
Dilbert strip -- When I'm in a bad mood I just apply it to other people
Dilbert strip -- It used to be called pepper spray -- GAAA!



Dilbert strip -- I was a grim reaper until I started taking antidepressants
Dilbert strip -- I still reap because I like the work but I'm not grim
Dilbert strip -- Am I dead? -- No, I'm over my limit today so I'm doing catch-and-release


Kl. 22.58

Temaer: , , , , ,

12 comments:

Anonym sagde ...

Hej. Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, at du ikke beskriver din egen sorgproces eller følelser omkring din kærestes død. Det er som om, at døden bliver holdt i en armslængde, hvor den kun bliver behandlet intellektuelt. Er det fordi du ikke vil gå offentligt med det, eller er du bare meget rationel og afklaret?

Det slår mig, fordi jeg fandt min kat død i går. Den betød ufatteligt meget for mig, og jeg kan næsten ikke rumme, at jeg aldrig skal holde om den igen, og jeg sidder endda og googler på folk, der mener at kunne tage kontakt til afdøde dyr i et desperat håb. Jeg troede hverken, at jeg kunne knytte mig til en kat eller Google efter så lamme ting. Jeg er ikke direkte ubegavet, bilder jeg mig ind.

Jeg forstår godt, hvis du ikke vil åbne op offentligt, når du ikke er anonym, men jeg forstår det ikke, hvis du ikke har gennemlevet endnu større knugende smerte, end jeg gør nu, og ikke har udtrykt den.

Ikke at der er facit for, hvordan man skal reagere eller tænke. Jeg synes bare, det er mærkeligt, at bloggen er så nøgtern, når jeg selv er gået ned med flaget over en kat.

2. august 2012 kl. 17.01
tosommerfugle sagde ...

Jeg er netop meget afklaret, så min sorgproces efter hendes død har ikke været så svær. Det var kun alt for tydeligt at hun selv traf et afklaret og rationelt valg, ved at beslutte sig for at livet ikke skulle vare længere. Selvfølgelig havde jeg hellere set at vores plan om at blive gamle sammen var blevet til virklighed, men sådan blev omstændighederne ikke. Der havde været meget mere grund til at sørge hvis hun var blevet tvangs-fastholdt i et liv som ikke var et godt sted at være, på trods af vores store kærlighed.

Det kan siges at sorgprocessen før hendes død var meget tungere, når hendes muligheder i livet blev alt for snævre. På en måde blev den egentlige sorgproces altså afsluttet med hendes død.

Det hører så også med i billedet at jeg godt kan kalde mig selv for et overordentligt robust menneske, med en grundholdning om at der ikke er noget som kan blive "for meget" for mig. Jeg satser på livet som det er, ikke hvordan jeg synes at det skulle have været.

Hvad din kat angår, tror jeg på en måde at det rammer hårdere når det kommer pludseligt, og uden basis for at kunne sige at det var bedre at katten døde, end hvis den havde været i live endnu. Det må have været et grimt chok, og jeg vil kalde det for helt naturligt at det kan tage nogle dage for dig at finde en balance igen.

Så jeg vil ikke kalde det for ubegavet at savnet og sorgen leder til et håb om dog at kunne finde en vej til kontakt med din kære kat. Du kan jo også godt selv se at sådan er verden ikke, men det er naturligt og menneskeligt at savnet kan være meget stort.

Når følelsen af forbundethed var så stor, er det på en måde ikke grundlæggende forskelligt fra at have mistet et familiemedlem pludseligt. Her er der jo også mange der udlever et tilsvarende håb om at det dog ikke er helt slut.

Jeg vil foreslå dig at tage den med ro, og give dig lov til at sørge over tabet af kæledyret. Jeg vil forudse at dit perspektiv flytter sig i løbet af nogle dage og uger. Måske finder du en killing som du kan tage dig af, men det skal nok ikke være lige med det samme.....

En kendt sentens af Reinhold Niebuhr lyder "Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre det jeg kan, og visdom til at se forskellen."

Jeg er ikke religiøs, så jeg er "min egen gud". Jeg kæmper ikke imod de ting som jeg ikke kan ændre, men søger at indrette mig på at leve et liv der giver plads til også de "besværlige" sider.

Sorgen har jeg da også i hjertet, og der kan den få lov til at have sit hjørne, uden at skulle præge mit sind og dagligdag.

2. august 2012 kl. 18.32
Anonym sagde ...

Jeg kan godt se, at det har hjulpet, at det ikke kom som et chok, men at døden var noget, du "gav lov til" med accept af, at det var det bedste under omstændighederne.

Den robuste type kender jeg godt :-) Mit liv er lidt mere præget af udsving. Jeg bliver meget glad og meget ked af det og føler mig sjældent upåvirket af, hvad der sker omkring mig. Det er både godt og skidt, og tit kunne jeg da godt ønske mig, at der var mere ro på. Men jeg vil nok alligevel ikke betale det, det koster at være robust: ensomhed.

Jeg tænker på de to typer som repræsenterende forskellige valg af livsstrategier, som man aldrig har valgt bevidst. I nogen grad er ens strategi sikkert medfødt.

Det er en interessant blog, du har, men stadig lidt af en black box for mig pga. dens radikale rationalisme, hvilket ikke gør den mindre interessant.

4. august 2012 kl. 22.12
tosommerfugle sagde ...

Den robuste type" tror jeg ikke er mig, det kommer til at lyde meget af "træmand". Og jeg er bestemt ikke en som skubber mine (eller andres) følelser til side. De er blot integrerede med min rationalisme, således at jeg værdsætter det rationelle ved følelser og deres udsving.

Robusthed behøver ikke koste ensomhed. Den robuste og afklarede kan havde det godt med at være alene, uden at der derfor er et hul eller ubalance i livet. Træmanden er snarere udsat at begynde at rådne op :-)

Apropos: "Jeg elsker min smerte"

Jeg er god til at have ro på, således at jeg gerne lader mig påvirke af hvad der sker omkring mig, men altid med blik for det større perspektiv, hvor jeg fx kan observere mine egne indre reaktioner mens de kommer.

En vigtig del af min livsstrategi handler om at forstå uden fordomme. Både mig selv, og andre. Robustheden kan siges at være en konsekvens af denne tankegang, snarere end at være en strategi.

Rigtig mange blogs har jo skribenten som emne, og det kan præge forventningerne til en blog. Mit projekt her kan siges at være en publikation hvor jeg bruger Google som medium, altså til at nå læsere som søger.

Så det er såmænd bevidst at det bliver en "black box" i forhold til den jeg-stemme som ganske velovervejet vælger at udnytte sine stærke sider til forhåbentlig at vække til eftertænksomhed hos en del af læserne, i stedet for at betragte sig selv som et emne af interesse!

5. august 2012 kl. 02.24
Sebastian sagde ...

Hold da helt op hvor er det rørende med din historie. - også du endda har styrken til at sætte det lidt over i noget med humor og tegneserie her.

Jeg vil da lige læse videre, da det ligner der er mange timers gode indlæg at blive klogere på livet på...

5. august 2012 kl. 19.16
tosommerfugle sagde ...

Som Monty Python sang: Always Look on the Bright Side of Death

Kort efter "højdepunktet" var en kollega nærmest insisterende om at jeg hellere måtte få terapi hos en psykolog for at bearbejde begivenhederne. Han ville ikke helt tro på at det skulle jeg da nok selv finde ud af.....

5. august 2012 kl. 19.34
Anonym sagde ...

Med ensomhed mente jeg bare, at man ikke kan være tæt på et andet menneske - og ikke, at ensomheden behøver at være noget uønsket.

Både den robuste og følsomme, hvoraf ingen vel er rendyrkede, har noget stærkt og noget umodent over sig.

6. august 2012 kl. 08.19
tosommerfugle sagde ...

Robusthed er, efter min erfaring, ikke i vejen for at være tæt på et andet menneske. Det giver den anden frihed til bare at være som hun eller han er, uden at skulle være bange for om jeg kan tage det. Uden at behøve at "gemme" sig ved at spille en rolle.

Hvis både robusthed og følsomhed (der ikke er modpoler) har noget umodent over sig, må det være fordi alle mennesker har noget umodent over sig. Følsomhed er en fin menneskelig egenskab, og jeg vil netop sige at modenhed kan give "plads" til at tillade sig at være følsom.

7. august 2012 kl. 00.03
Anonym sagde ...

Robusthed er noget, der eksisterer på afstand af andre mennesker. Man kan ikke få det hele :-)

Den relation, du beskriver, er ikke tæt i mine øjne, men vil være det i mange andres. Det afhænger jo bare af definition.

7. august 2012 kl. 08.25
tosommerfugle sagde ...

Robusthed er ikke noget klart defineret begreb, og jeg tror vi bruger det på så forskellige måder at vi taler forbi hinanden.

Jeg ser snarere ikke-robusthed som noget der kan give et "behov" for afstand til andre mennesker. Et udpræget eksempel her er dem som har socialangst, i større eller mindre grad.

Robusthed kan også siges at være en egenskab som gør det nemmere at have med andre mennesker at gøre, og befordrende for nærhed. På den anden side kan det da også hænge sammen med en uafhængighed og selvstændighed, som giver mindre behov for nødvendigvis at skulle have noget der ligner nærhed.

Erich Fromm: Umoden kærlighed siger: ”Jeg elsker dig, fordi jeg har brug for dig.” Moden kærlighed siger: ”Jeg har brug for dig, fordi jeg elsker dig.”

Nærhed fordrer ikke at have brug for den anden.

8. august 2012 kl. 00.49
Charlotte sagde ...

Erik Fromms definition, den er i ordvalg udpræget værdiladet og dømmende og i øvrigt aldeles historisk betinget og kulturbårent - men udsiges som en universel dom. Ved nærmere eftersyn må jeg sige: Det er ordgejl….. (jeg elsker ordgejl - fordi jeg har brug for det - jeg har brug for ordgejl fordi jeg elsker det). Hvorfor ikke bare Jeg elsker ordgejl - fordi det gør jeg!!
:-)
Psykologien siger "du er forkert eller rigtig" (moden eller umoden) filosofien siger: Tænk selv!!

Kærligheden finder vej på mange måder og livet er ikke sådan at få hold på, selv om vi så gerne vil det.
Men derfor kan man godt elske ordgejl. Jeg "samler" selv på den slags lækre formuleringer, som f.eks. Erik Fromms.

8. august 2012 kl. 11.13
tosommerfugle sagde ...

Det er ordgejl når den fortolkes ude af sin sammenhæng, som dømmende norm. Og det inviterer den lidt for meget til, ja.

Jeg opfatter nu ikke sentensen som en definition, men faktisk som en opfordring til at tænke selv. Og det synes relevant for en som har tankegangen "Jeg elsker dig, fordi jeg har brug for dig".

Det kan siges at være barnets stilling, fordi det er en afhængighed. Derfor elsker barnet også den forælder som udsætter barnet for helt urimelige ting som omsorgssvigt, mishandling eller incest. Det er jo ikke fordi barnet er "forkert", men fordi det er vilkårene for umoden kærlighed. Og det gælder også hvis barnet bliver voksent, og udskifter sin afhængighed til forælderen med at have "brug for" en der fører vanrøgten videre, i en eller anden grad.

Den der kan sige "Jeg har brug for dig, fordi jeg elsker dig" udtrykker, i min optik, ikke en afhængighed, men et ønske om samhørighed med den som kærligheden gælder. Det giver en bedre balance, for nu ikke at kalde det for "modent", og altså bedre vilkår for "kærlighed for voksne". Der er dog en risiko for at kærlighed forveksles med en mere spontan forelskelse, men det er så en ganske anden tangent :-)

En del af den dømmende tolkning kommer nu også af oversættelsen, hvor "moden" nok er den mest værdiladede fordanskning af det engelske "mature", der også kan betyde voksen, udvokset, velovervejet eller gennemtænkt. Indtænkning af disse varianter giver mere anledning til at se nuancerne i budskabet fra Erich Fromm.

Når ordenene nu skal kløves ordentligt, er det værd at gå tilbage til kilden og originalsproget. Erich Fromm beskæftiger sig i bogen Die Kunst des Liebens meget med skelnen omkring "unreife Liebe" hvor "umoden kærlighed" står for "infantil kærlighed". Det ser jeg ikke som en værdinorm, men som en opdeling. På allegorisk dansk kan det siges at ord som "grøn" eller "naiv" bedre udtrykker citatets mening og associationer, end den normative brug af "umoden".

På tysk lyder citatet: Unreife Liebe sagt: "Ich liebe dich, weil ich dich brauche". Reife Liebe sagt: "Ich brauche dich, weil ich dich liebe".

Min lidt utrænede fornemmelse for det tyske sprog siger at reif/unreif primært går på den modningsproces som der kan sættes en tidsakse på, og hvor allerede oversættelsen til det engelske "mature" strammer værdiladningen lidt i retning af at det handler om det ønskede, det "rigtige".

"Tænk selv" er jeg jo helt enig i. Det tror jeg også at Erich Fromm var, og han skrev så sine tanker ned i en bog, ikke i en doktrin.

8. august 2012 kl. 12.47

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)
Logo sommerfugl