Karen Blixen kronet med De Gyldne Laurbær, 1952
Den store forfatter Karen Blixen havde i 1958 et længere hospitalsophold, med flere operationer. Hendes helbred var dårligt, på grund af syfilis og tidligere tiders forsøg på behandling med giftige stoffer som kviksølv og arsenik. Hun forventede ikke at vågne efter endnu en operation, men kunne dog senere tale om sine overvejelser i en radiotale fra Rungstedlund.
Og da vil jeg dog fortælle Dem at jeg, dagen inden operationen, blev ved at holde fast ved tanken om at overtale radioen til at sende sin vogn ud til hospitalet, så at jeg på bånd kunne indtale en - efter hvad jeg selv troede sidste - hilsen til lyttere i Danmark. Jeg tænkte den dag at jeg ville have sagt til Dem:
"Det er ikke slemt at dø, det er godt. Jeg har i min tid set mange mennesker dø, mange afrikanske indfødte er døde så at sige i mine arme, og jeg har aldrig set nogen af dem være bange. Og nu føler jeg selv at døden er ikke en afbrydelse af livet, men en afrunding af det."
Men jeg havde ikke kræfter til at realisere min plan. Og så døde jeg jo heller ikke, så at den egentlige pointe i den udgik.
I sandhed, jeg elsker døden. Den er det eneste,
vi har tilbage af de gamle dages storhed, og uden den
kunne intet menneske holde livets kedsommelighed ud.
vi har tilbage af de gamle dages storhed, og uden den
kunne intet menneske holde livets kedsommelighed ud.
Karen Blixen havde et naturligt og afslappet forhold til døden, og så den ikke som noget skræmmende. Selvfølgelig ville hun også gerne udrette meget i sit liv, og hendes efterfølgende 4 år blev så aktive som hendes helbred tillod. Til sidst døde hun af underernæring, fordi hun havde meget svært ved at spise efter en tidligere operation for mavesår.
Den berømte radiotale, der mest handler om naturens betydning for mennesket, blev udgivet som bog, og uddelt gratis i anledning af COP15 klima-topmødet i København. Via hjemmesiden for forlaget Gyldendal kan teksten hentes som e-bog i PDF format, på dansk eller engelsk. Her er der også mulighed for at høre et uddrag med hendes egen distinkte stemme.
- Gyldendal:
Karen Blixen: Rungstedlund – En radiotale
Karen Blixen / Isak Dinesen
Fra Syv fantastiske fortællinger, Vejene omkring Pisa:
Jeg klynger mig ikke til verden, thi erfaringen har lært mig, at de, som vi klynger os til her i livet, ufravigeligt ender med enten at blive kede af os, eller at protegere os. Derfor klynger jeg mig ikke engang til Gud. - De skal ikke beklage mig, fordi jeg skal dø, jeg er med alderen kommet til forståelse af, at det i grunden er mere comme il faut at være død end at leve.Og fra Digteren:
Det, som folk i almindelighed kalder døden, det er jo ikke af mere gennemgribende betydning end en fornyet usynlighed og udstødthed, og det smerter mindre.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar