Anna Ancher: Gamle Lene (1885)
lørdag den 10. januar 2015
fredag den 9. januar 2015
torsdag den 8. januar 2015
onsdag den 7. januar 2015
Jesus and Mo: Islam og terrorisme
Jesus and Mo er en humoristisk tegneserie om Jesus og Muhammed, dog således at den sidste er tegnet via en stedfortræder, som ligner meget. Altså ikke nogen tegning af profeten selv!
Charlie Hebdo: 100 piskeslag, hvis du ikke dør af grin!
tirsdag den 6. januar 2015
It's Time to Stand Up
Raphael Fuchs: It's Time to Stand Up
In memory of the legend of the Blue Lake (Blausee) the artist and sculptor Raphael Fuchs carved a statue of the beautiful young girl who was found dead in this lake many years ago. This was the place where she used to spend many romantic hours with her lover. After his sudden death, which she couldn't come to terms with, she continued to return to the Blue Lake every night until she eventually died of grief herself. The blueness of the lake was apparently caused by her tears. She took sorrow and pain with her. But now it's time to forget the past and to welcome a new day. It's time to stand up!
Not only for the beautiful girl, but also for every one of us and for the whole of Mankind, it is time to forget the pain and sorrow of the past and look forward to a new and better life. For this we need to be willing to forgive and to forget. Inner satisfaction radiates outer peace. Give peace a chance. Let this statue help to remind us.
mandag den 5. januar 2015
søndag den 4. januar 2015
lørdag den 3. januar 2015
fredag den 2. januar 2015
torsdag den 1. januar 2015
Jeg har god tid, fordi jeg spilder tiden!
Så er der igen gået et år. Velkommen til år 2015, som snart er væk. Tid er den evigt begrænsede ressource, som aldrig kan genindvindes eller genbruges. Når den er gået er den væk, og kun minder og resultater er tilbage. Ting tar tid, så vi må have tid til alt hvad vi gør. Måske mangle tid til alt det vi også gerne ville gøre. Travlhed er en folkesygdom, det er noget nærmest alment at livet præges af alt det vi ikke har tid til. Det er ikke travlhed, der giver stress, men bunken af ting som vi ikke nåede.
Hvorfor dog al den travlhed? Måske for at leve op til det der kræves. Hvem kræver? Os selv? Alle de andre? Samfundet? Måske mest noget med at måle sit eget værd på hvor meget, der gøres. Der nås. Min kalender er propfuld, altså må jeg være meget værd? Mange kan måske slet ikke udholde ikke at lave noget. Så bliver der tid til at tænke over hvad meningen med livet er. Av. Er meningen virkelighed at have travlt, at nå så meget som muligt, at yde maksimalt?
En masse retoriske spørgsmål, ja. Dem kan jeg især stille fordi jeg morer mig med at stå lidt på sidelinien. Uden at stille store krav til hvad jeg skal nå, hvad jeg skal være, hvad jeg skal have af tingeltangel, tillader jeg mig at tage det ganske roligt, og more mig lidt over dem som artigt pisker rundt i trædemøllen, og gør "alt det rigtige" (eller rettere den del af det som de kan nå). Som klager sig over at de ikke har tid, når de hele tiden har travlt. Når bunken af ugjorte ting vokser. Dem som ikke kan lade være.
Jeg kan godt lade være. Nogle gange siger jeg "tid er ikke noget jeg har, men noget jeg tar". Når jeg vælger at gøre noget, er det jo således at jeg tager mig tid til det. Når jeg vælger ikke at gøre noget, betyder det at jeg vælger at tage mig tid til at lade være med at gøre noget. Med andre ord et fravalg af at "have travlt" med noget. Fordi jeg ikke synes jeg behøver.
Så jeg spilder tiden. Derfor har jeg god tid; jeg mangler jo ikke.
Lad mig tilføje at jeg ikke hermed vil stille dette op som noget ideal. Selvfølgelig er der omkostninger ved ikke at støtte den fælles forestilling om at det er vigtigt at gøre en masse, opnå en masse. De omkostninger kan være tunge for en som psykisk er afhængig af anerkendelse fra "de andre", har brug for at være en af flokken.
Jeg kan hvile i mig selv. Stå alene.
Nyere opslag
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
Opslag
