Logo sommerfugl

søndag den 5. februar 2012

Dødshjælp - "Vil du holde puden?"

Jeg husker en skovtur sammen med min kæreste. Vi gik på en sti og nød omgivelserne, og hinanden. Pludselig så vi en smuk og metallisk farveglinsende bille. Jeg tror at det må have været en grøn guldbasse:

Grøn guldbasse - Cetonia aurata

Den sad nu ikke på en blomst, men lå på stien. Alvorligt skadet, og kunne blot bevæge et par af lemmerne lidt. Det er ikke en ret stor antropomorfisme at sige at den var ved at få en lidelsesfuld død.

Ingelise var hurtig. "Træd på den! Du bliver nødt til at mase den". Hun brød sig ikke selv om at gøre det, og vidste at jeg var mere "hårdhudet". Så jeg gjorde hvad der måtte gøres. Ingelise kikkede væk, og spurgte om det var overstået. Og vi gik videre mens vi snakkede om det. Hvis hun havde været alene, er jeg overbevist om at hun havde gjort det selv. Ikke fordi hun ville, men fordi der ikke var noget bedre at gøre.

Hvad vi end havde gjort - eller ej - ville det være vores valg hvilken skæbne guldbassen fik. Netop også hvis vi flygtede.

Pude med origami duer

Situationen minder mig om et manipulerende spørgsmål som modstandere af aktiv dødshjælp nogle gange kaster ind i en debat, i et forsøg på at afspore den.
"Vil du holde puden?"
Der er jo ikke nogen som seriøst går ind for at en god form for aktiv dødshjælp er kvælning med en pude over hovedet. Denne metode kan højst være en hård nødløsning i en meget sjælden og ekstrem situation.

Tanken om at skulle overvinde en døende krops instinktive panik og modstand mod kvælningen er selvfølgelig barsk. En endog særdeles ubehagelig tanke. Men hvis situationen nu er ekstrem og desperat nok, uden noget bedre end at få sat det punktum. Døden hurtigst muligt.

Sort pudebetræk med kranium-mønster

Ville jeg kunne holde puden? Det tror jeg godt. Det ville være voldsomt ubehageligt, og ville kræve en stålsat overbevisning om at gøre det rigtige, i situationen. Altså at det ville være værre ikke at gøre det, og at jeg handlede efter den døendes erklærede ønske. Jeg har dog fuld forståelse for at de fleste viger tilbage for tanken. Ikke tror sig i stand til det, men blive handlingslammede. Det er også den uetiske pointe ved det manipulerende spørgsmål. At inaktivitet ikke er en synd.

Et mere reelt spørgsmål er om du ville hindre mig i at holde puden. Sige stop, du er altså nødt til at lade den døende lide så længe det nu måtte vare. Om du ville melde mig til politiet bagefter, kræve mig dømt for mord. Jeg kunne jo få problemer med straffeloven, men ikke med samvittigheden.

Dunpude uden betræk

Eller om du måske ville være lettet, kikke væk i din sjælekval, og spørge: Er det overstået?

Senere måtte Ingelise selv søge døden. Hun tilbød mig at kunne flygte. Jeg blev i huset.


4 comments:

Lise sagde ...

Hmm.. nej puden ville jeg ikke kunne.. men kun pga kroppens kæmpen..

At slukke for en maskine eller sætte et drop op tror jeg er en anden sag.

Og jeg håber mine nærmeste vil kunne gøre det for mig hvis jeg havner i en situation hvor det er bedste løsning.

tosommerfugle sagde ...

Puden som dødshjælp er netop også det ekstreme scenarie, som vel kun kan blive aktuelt i kraft af at der ikke er adgang til en pæn måde at gøre det på.

Du har helt ret i at dine mere realistiske metoder er noget andet, og snarere noget som er til at bære. Altså bedre egnet som grundlag for at tænke over tingene.

Handling fra de nærmeste kan der være brug for, og med mindre der er grund til at betvivle motivernes renhed i at give en ønsket hjælp, er det ikke noget som jeg synes at straffeloven skal blandes ind i.

Charlotte sagde ...

Puden får mig til at tænke på filmen Betty Blue...

Du blev i huset....
Tænk at du kunne.

tosommerfugle sagde ...

Betty Blue (og Gøgereden) sætter jo fokus på at beslutte og handle når "systemet" næppe kan andet end at trække elendigheden i alt for lange drag. Befrielse som en ultimativ kærlighedshandling.

"Til døden os skiller" lyder det i ægteskabsløftet. Det kan udleves uden at være formaliseret. Døden kan så blive til en del af at fastholde så meget fællesskab som muligt.

Det havde været meget sværere at forlade hende til sidst....

Logo sommerfugl