Sorg, udtrykt af Anna Ancher

Skagensmaleren Anna Ancher markerede sig især med impressionistisme malerier, hvor lysets spil på et interiør er i centrum, ofte med en indadvendt stille kvindefigur. Meget rolige billeder uden symbolismens invitiation til fortolkning af en verden af omhyggeligt udvalgte symbolske objekter. Med det meget atypiske billede "Sorg" fra 1902 har hun dog med udgangspunkt i en drøm malet et mere symbolistisk eller ekspressionistisk kunstværk.

Anna Ancher - Sorg (1902) - Skagen Museum

Drømmetydning minder om symbolisme, netop fordi vejen til at finde en forståelse er analyse af de enkelte elementer, og hvor en tolkning kræver at se symbolerne i en sammenhænge, i stedet for at regne med en "facitliste".

Det mest sandsynlige er at den knælende nøgne kvinde er Anna Ancher selv, og den strenge sortklædte ældre kvinde er hendes meget religiøse mor, Ane Brøndum, med hårdt knugede foldede hænder. Korset er et symbol på den kristendom, som i datiden markerede sig som et stærkt indremissionsk miljø i Skagen. Titlen "Sorg" står næppe for en umiddelbar sørgen over et dødsfald, eller sorg i almindelighed, men markerer konflikten mellem de to verdener der mødes.

Anna Ancher - Ane Hedvig Brøndum (1905)

Anna Ancher efter tidens normer var en moderne frisindet kvinde, der ikke definerede sin eksistens indenfor religionens hårde dogmer. Den kendte roman "Fiskerne" af Hans Kirk giver et billede af hvor brutal kristen fundamentalisme kan være. Selv om Ane Brøndum næppe har været blandt de mest sorte kristne, må modsætningen mellem mors og datters livssyn have været en sorg for begge.

De kan ikke mødes, korset er grænsebommen mellem deres verdener. Her kan kærligheden mellem mor og datter ikke føre til en forening.

Se også:

Anna Ancher malede livet fra den blå stue

Moralens ivrige vogtere

"Tro, håb og kærlighed" er ikke noget kristent

Kristendom, forløsende lidelse, og dødshjælp

Det rene selvmord - gør det ordentligt!

DO IT RIGHT (CLEAN SUICIDE) 2008
(Americana series)
Perforated helmet and firearm
by Sebastián Errázuriz

"DO IT RIGHT" or "Clean Suicide" uses the helmets structural properties designed to contain the brain in case of a huge blow. In this case he inverted the concept; the helmet has a perforated side and a real gun permanently attached so that the suicidal person can put the helmet on, close the visor and shoot his brains out. Thanks to the "clean suicide" helmet, none of the friends or family have to clean the bits and pieces of brain from the walls afterwards. His peculiar sense of humor and reality is a weird mix that people have learned to appreciate and celebrate.

SEBASTIAN ERRAZURIZ (1977)

Chilean born, New York based artist and designer Sebastian Errazuriz seeks to create works that can remind people of their mortality, invite them to look again at their lives and question at their daily routines.

His obsession with the dichotomies of life and death are present in his sculptures, public art works, consumer objects, furniture and even fashion.

Se også:

Den ultimative hadegave

Fingernemt gadget, Vilcus

Det rene selvmord at køre uden cykelhjelm?

Helt realistiske legetøjs-soldater

Sidste postgang

Dette frimærke kunne muligvis inspirere forargelses-lystne sjæle til at sige en hel masse hårde ord. Et skelet der dyrker sex med en pige kunne jo også nemt tolkes som en slags nekrofili, og det er da også en noget anden form for "stempling" end der normalt udøves på frimærker. Men jeg tror såmænd ikke at der er speciel grund til at være bekymrede for de seksuelle tilbøjeligheder i Slovenien.

Frimærkerne blev udgivet i 1995, som en markering af 50-års dagen for befrielsen fra de tyske koncentrations-lejre. Døden må jo siges at have været et yderst dagligdags tema i KZ-lejrene, og Holocaust er der jo ikke så mange der synes at vi skal glemme. Det kræver måske dog lidt mere analyse at finde en logik i frimærkets noget specielle motiv; det er faktisk et seriøst kunstværk. Den kendte kunstner Rudi Španzel har også tegnet motiver til slovenske pengesedler.

Billedet er tænkt som en "modene" udgave af den middelalderlige tradition med "dødedans" malerier, hvor forskellige samfundsborgere danser en munter dans med hvert deres skelet. Her symboliserer skelettet døden som et livsvilkår, og dansen er bestemt ikke udtryk for at figurerne gerne vil danse med døden, men det er der jo ikke nogen der spørger om. Det var der heller ikke da nazisterne begik folkemord.

Derfor bliver det mere "påtrængende" skelet på frimærket til en slags voldtægt, en brutalt påtvunget død. Nøgenheden kan tolkes som symbol på forsvarsløshed.

Andre slovenske frimærker viser i 2005 et eksempel på dødedansen, fra et fresco-maleri i den gamle kirke Cerkev Svete Trojice i Hrastovlje. Tilbage i år 1490 skabte Janez iz Kastva en frise på 90x630 cm hvor 11 figurer fra hver sit stade i livet holder hånd med et skelet. Og dansen går. Dødedansen.

Se også:

T4 "eutanasi" - racehygiejne i Nazi Tyskland

Fremad, march!

Den sejrende patriot efter krigen

Opfordring til selvmord

Er der råd til kostbar kræftbehandling?

Hvis jeg havde været 30 år ældre, ville jeg være en gammel mand i 80'erne. Blandt alderdommens mange symptomer er en stor risiko for at få kræft. Som talemåden lyder "døden skal have en årsag", og kræft er som bekendt en af de helt store dødsårsager.

Hvis lægerne kunne overbevise mig om at de havde en effektiv behandling, ville jeg da sandsynligvis tage imod med tak, og en vis lettelse. På den anden side har en gammel krop færre ressourcer til selv at kæmpe mod kræften, og vil blive meget hårdere ramt af en i forvejen yderst belastende gang kemoterapi.

Et "tilbud" om at resten af livet skulle præges af alvorlige bivirkninger, og blive nogle få uger længere, lyder sgu ikke tillokkende. Det vil ikke kunne betale sig. Det ville give mig et dårligere liv, og en dårligere måde at dø på. Hellere få det overstået, uden en langtrukken kamp for at trække pinen ud. En nærmest nyttesløs behandling ville ovenikøbet koste mange penge. Rigtig mange penge, uden at gavne mig. Så hellere lade sundhedsystemet bruge kræfterne på nogle der med færre midler kunne få et bedre liv.

Sandsynligheden taler for at jeg i stedet ville indstille mig på at dø, og planlægge hvordan den sidste tid skulle forløbe. Kigge på muligheder for lindrende behandling, måske hospice, og have en plan klar hvis jeg kommer frem til at mit behov bliver at fremskynde døden. Et velplanlagt selvmord, eller "selvadministreret aktiv dødshjælp".

Lægerne ville sikkert være ivrige efter at udøve deres fag, tilbyde forsøg på behandling med en professionelt påtaget optimisme. "Der er en chance", uden at udpensle hvor lille den var. Uden at lave en cost/benefit analyse. De er jo også vant til patienter som helst vil have så meget behandling som muligt. Som ikke vil acceptere "der er ikke noget at gøre". Alt for ofte kan læge og patient blive enige om at behandling bliver et mål i sig selv.

Medicine and money by tunin-s

Sagen er også at kostbare lægemidler er en enorm indtægtskilde for de store producenter af lægemidler. Hvis der kan argumenteres for at der er en lille chance for at "forlænge livet", ser både patienter, læger og politikere det som noget der nødvendigvis skal prøves. Skidt med hvad det koster, så længe de slipper for at sige "du skal snart dø". Og der kommer flere og flere af de kostbare behandlinger, den farmaceutiske industri er som skrædderne i "Kejserens nye klæder".

Et engelsk panel af 37 sundhedsforskere har lige publiceret en rapport, hvor de efter et års undersøgelser konkluderer at den vestlige verdens omkostninger til kræftbehandling er ude af kontrol, og at flere ældre jo bare fører til flere kræftsvulster. Højteknologiske behandlinger markedsføres uden beviser på at de faktisk hjælper patienterne. Lægerne er medskyldige i at give deres patienter falsk håb, og patienterne kunne få mere gavn af palliativ behandling. Den er ovenikøbet meget billigere.

Prioritering i sundhedsvæsenet er et ømt tema, som vores politikere desværre heller ikke tør tage fat i.

• The Telegraph:
  Dying cancer patients should not be given 'futile' drugs
• The Lancet:
  Delivering affordable cancer care in high-income countries

Se også:

Det er dyrt at få en uværdig død

Når jeg bliver gammel vil jeg gerne dø

Jesper Klein lovede Lykke Nielsen aktiv dødshjælp

Lægen lod Guds vilje ske: Aktiv dødshjælp

Velkommen til Danmark

via Ditte Giese, Set iByen

I en sidegade til Nordre Frihavnsgade, Østerbro er denne søde og indbydende pige spottet på sin side af grænsen. Det anonyme værk lægger jo op til tolkning.

Se også:

Danskere er ... lykkelige racister (?!)

Døds-fald

Jerntæppet

Julemanden med ønskeseddel fra Pia Kjærsgaard

Død og liv med Ex Libris

En truet kunstform er ex libris, etiketter med ejermærker til bøger. Allerede før den nuværende start på digitaliseringen, var denne hverdagskunst efterhånden kun holdt i live blandt specielt interesserede. Frederikshavn Kunstmuseum har en af verdens største samlinger. Ironisk nok er det digigale Internet efterhånden den mest tilgængelige vej til at mindes den analoge verdens anakronismer, som f.eks. i Pratt Libraries Ex Libris Collection.

Her har jeg fundet et par eksempler på ex libris, med store kranier som symboler på den store litteratur og viden fra fortidens generationer. De legende og lærende børn kan og skal more sig med at bygge videre på forfædrenes kultur og viden.

Den eksploderende mængde digital information vil dog udgøre en udfordring for fremtiden, med at sortere og finde frem til hvad der kan betale sig at bruge tid på. Det er vist ikke for meget sagt at den gennemsnitlige kvalitet er kraftigt faldende.

Se også:

På eventyrets vinger

Ta' en småkage

Bogens vinger

Livskraft

Menneskets bedste ven, Trofast, ved graven

Jack Mord: Master's Grave, ~1912

Se også:

En smuk tragedie

Aktiv dødshjælp til husdyr og kæledyr?

Oscar, en kat med kærlighed til de døende

Når jeg bliver gammel vil jeg gerne dø

Alina Eydel: Butterfly Kiss

Butterfly Kiss by Alina Eydel

“Butterfly Kiss” has become one of my signature images. I have long used the butterfly as a symbol of beauty and fantasy. I take the fantasy of the butterfly image a flutter further by exploring human nature. “Butterfly Kiss” represents self-love, with the kiss as a metaphor for appreciating one’s individuality.

Alina Eydel

Se også:

Sommerfuglekys

Love is like a butterfly

To muser sværmer i natten

Blink mig et sommerfuglekys

Symbolsk selvmord 'in effigie'

Effigy by optic-echo

Udtrykket "in effigie" (latin for "i afbildning") bruges blandt andet om en fingeret billedlig form for dødsstraf, hvor en dukke på symbolsk vis bliver henrettet som straf. Måske som hævn in absentia, eller "bare" som trussel eller fornærmelse. Tilsvarende ses ved voodoo og heksebrændinger. Det er dog bedre end at gennemføre den ceremonielle dødsakt i virkeligheden.

Også ved selvmord.

Se også:

Happy birthday, Barbie girl

Voodoo dukke

Kristendommens menneskeofringer

Personpåkørsel - Det bedste for mig selv - Annika Aakjær