Logo sommerfugl

torsdag den 29. januar 2009

Ida Binge havde ét stort behov: Gift

Poison: Corrosive Sublimate
For 102 år siden lå Ida Binge på dødslejet med kræft. Hun døde tilsyneladende på grund af sin blodforgiftning. En sygeplejerske havde mistanke om andet, forgiftet champagne. En obduktion viste at Ida havde indtaget en stor mængde kviksølvdichlorid (kalomel, HgCl2). Et meget giftigt stof, der var i huset til desinfektion. I stor dosis var der ingen tvivl om farligheden. Ida fik altså sine lidelser på dødslejet afkortet.

Et spørgsmål var så hvordan den sengeliggende kvinde havde fået fat på giften. Hun kunne næppe selv. Nogen måtte have givet hende giften. Et giftmord?

Hendes datter, Lottie Wallau, blev mistænkt på basis af en sygeplejerskes forklaringer. Lottie passede sin mor på hendes smertefulde dødsleje. En hengiven og selvopofrende hjælp til sin syge mor, der allerede havde overladt huset og næsten alle sine penge til sin datter (sammen med Lotties mand). Der var altså ikke noget økonomisk motiv. Myndighederne havde en mistænkt, men ikke nogen der havde skyggen af ønske om at skade den lidende kvinde.

Lægens vurdering var at Ida ville være død i løbet af mindre end en måned. En kræftsvulst i ansigtet havde ført til at operere et øje væk, en operation der egentlig alligevel ikke hjalp. Den ondartede kræft havde spredt sig. Et bryst blev fjernet i forgæves håb om at lindre de voldsomme smerter. I de sidste tre år havde hun også lidt af en alvorlig og invaliderende hjertesygdom. Samt flere andre diagnoser. Smerterne voksede i takt med svulsterne. Ida Binge tiggede om at få lov til at dø. Bad lægen om noget der kunne befri hende for smerterne i al evighed. Ved sygesengen var datteren blandt de nærmeste til at høre sin mors hjerteskærende skrig af smerte.

Det var en logisk antagelse at Lottie Wallau til sidst havde givet efter. Medlidenhedsdrab. Hun blev arresteret, sigtet for mord. Sagen så ud til at være meget klar. Ingen mulighed for kaution. Forsvareren blev manet til ro med trusler om ikke at få adgang til vidnerne. Anklageren var så sikker i sin sag, at han ikke så behov for at spekulere på motiver. Tjenestefolkene blev indkaldt til afhøringer. Der blev fundet gemte kviksølvdichlorid tabletter hos Lottie - der benægtede skyld.

Corrosive Sublimate - POISON

Sagen vakte stor opmærksomhed, og sympati for Lottie. Mange mente ikke at det ville være nogen forbrydelse, hvis sigtelsen var sand. Et spørgsmål var om det ville være muligt at finde nævninge der ville kende hende skyldig, hvis hun f.eks. forsvarede sig med at have været overvældet af følelserne. Der var kritik af myndighedernes hårde behandling af fangen.

Ved en høring blev der konkluderet at Ida Binge døde af "naturlige" årsager. Storjuryen var delt, men en flertalsafgørelse var at ville afslutte sagen. Bifald. Datteren fik lov til at gå, men blev umiddelbart efter arresteret, anklaget for overlagt mord. Mod en stor kaution slap hun dog for at vende tilbage til fængslet. En af sygeplejerskerne, der var med til at passe Ida, holdt fast på beskyldningerne om forgiftning i champagne.

En måned senere afsluttedes sagen. Storjuryen havde nægtet at rejse sigtelse.

En modsætningsfyldt sag. På den ene side er der mange fakta der tyder på at Lottie Wallau hjalp sin mor med at dø. Det kan kaldes hjælp til selvmord, er en del af hvad nogen kalder aktiv dødshjælp, eutanasi. På den anden side ser det ud til at hun havde en bred folkestemning på sin side, at hun havde gjort noget godt. Heldigvis var hun ikke helt udleveret til myndighedernes, juristers og politiets ageren.

Hun kunne kun blive sigtet hvis en storjury af "almindelige" mennesker fandt at der var grund til det. De nægtede. Næppe på grund af overvejelser om beviseligheder.


The New York Times


2 comments:

Anonym sagde ...

Hvilket kan få én til at spekulere omkring hvorvidt der har været overvejende flertal i befolkningen for individets ret til selv at vælge i mere end hundrede år - og hvorfor dette overvejende flertal i givet fald ikke har kunnet rokke ved lovgiver....

tosommerfugle sagde ...

Tjah, såkaldt folkestyre handler netop om at det ikke er folket, der styrer. Og politikernes paradigme om at deres opgave er at regulere folket fremmes af juristernes forestilling om at rigtigt/forkert afgøres via juridisk vurdering (uden fornuft) i forhold til gældende lov. Men det er problematisk at lave præcist afgrænsende regler for hvem der må få lov til at dø. Regler der skal kunne administreres uden plads til selvstændig vurdering af situationen. Derudover er modstandere af aktiv dødshjælp gerne langt mere højtråbende. Og dem der selv kan se at de snart kunne få behovet, er der alligevel ikke så mange stemmer i.

En lille ting fra denne gamle sag, var en episode hvor forsvareren spurgte sygeplejersken hvordan forholdet mellem Lottie og hendes mor var. Anklageren protesterede meget ihærdigt, ville ikke acceptere at svaret skulle høres i retten. Det må være fordi han helt præcist vidste hvad svaret var. At der var et ualmindeligt godt og kærligt forhold mellem mor og datter. Dommeren tillod at spørgsmålet blev besvaret, så anklageren fik ikke lov til sin hensigt om at sagen ikke måtte være et spørgsmål om rimelighed, men udelukkende skulle være jura.

Anklageren var jurist. Siden da er juristernes stilling forstærket.

Logo sommerfugl