Solskinsstemningen omkring to sommerfugle blev til en tragedie og selvmord. Og en retssag mod den anden sommerfugl for ikke at kræve at hun skulle lide videre.
Sommerfuglen flyver uden noder. De ville holde den fast i den fortid, som de beskriver. Eller den fremtid som dagdrømmes. Eller den vej, som alligevel ikke fører. Den flyver. Dermed når den frem hele tiden. Blomsterne findes. :-)
Jeg skriver med basis i en tragedie der førte til at jeg lod min kæreste få fri til at begå selvmord. Døden var ikke det værste.
Jeg står for holdninger om respekt og menneskelighed, også når behovet er at dø. Dermed også aktiv dødshjælp, medlidenhedsdrab og hjælp til selvmord.
8 comments:
Vi lever jo alle med døden som partner. I en eller anden form.
Måske man ikke skal give slip, for døden slipper i jo ikke for alligevel...måske bare acceptere og rumme.
Også døden?
(hvad ved jeg, jeg snakker bare, gør jeg. Sorry ;-) )
Jo, døden skal vi acceptere og rumme, i stedet for at lade som om vi giver slip på den.
Og samtidig skal vi kunne give slip på hvad der var, ikke holde vore liv fast i en fortid, der var.
Det gælder ikke kun omkring døden ;-)
Fornemmer man starten på en opsang?? :D
Har man brug for en? :-D
Naaaaaajjjjjrrrr da :D
Aha ... Jeg ser bogstaver til:
"ja, ja, ja, ja, jaa"
:-P
"Fly me to the moon..."
Har du noderne?
Til en (p)sang, som jeg savner ? :D
Helt op til månen? Det var noget af en opsang :-)
Sommerfuglen flyver uden noder. De ville holde den fast i den fortid, som de beskriver. Eller den fremtid som dagdrømmes. Eller den vej, som alligevel ikke fører. Den flyver. Dermed når den frem hele tiden. Blomsterne findes. :-)
Send en kommentar