John West hjalp sine forældre med at dø

lørdag den 7. februar 2009

John West hjalp sine forældre med at dø

November 1998. Louis Jolyon ("Jolly") West havde været ved lægen. Som 74-årig var det måske lidt tidligt at gigt gjorde det svært for ham at gå. Hoftesmerter. Røngtenbilledet så ikke for godt ud, så undersøgelsen fortsatte med en scanning af hele kroppens knogler. Den kom op på lystavlen. Louis var selv læge, og i løbet af 10 sekunder var han klar over at det var en dødsdom. Knoglekræft med metastaser over hele skelettet. Radiologen prøvede at se lyst på det, og mente at der var ca. 6 måneder tilbage. Louis vurderede selv at 4 måneder var mere realistisk.

Han kunne prøve at satse på kemoterapi og strålebehandling. Men han vidste selv kun alt for godt hvor lidt dette kunne forventes at nytte, og hvor slemt at det kunne gøre resten af hans liv. Han havde brug for en bedre plan.

Nogle uger senere bad han om en snak med sin søn, John West, under 4 øjne. Resten af familien skulle ikke høre. De havde lige fejret Louis' fødselsdag. Han bad sønnen om hjælp. Det gjorde han ellers aldrig. Han ville snart nå til et punkt hvor det var nok. Hvor medicin ikke længere kunne hjælpe ham med at have et udholdeligt liv. Hvor han hellere ville dø lidt før tiden. Ingen ville behøve opdage noget, og han ville spare sig selv for en masse lidelse. John var med. En voldsom samtale, taget stille og roligt. Et løfte om hjælp.

Dagen kom. En passende mænge piller var samlet sammen. Far og søn tog afsked. En video med afskedshilsen til familie og venner var indspillet. Det sidste "måltid" var masser af piller. Louis begyndte at sove. John blev bekymret for at faderen ikke havde fået piller nok. Vækkede ham ved at trykke på et sted hvor der var smerter. Flere piller.

Alle gik ud fra at kræften var dødsårsagen. Der var ingen grund til at John afslørede sig.

Kathryn West sørgede over sin mands død. Knogleskørhed, emfysem og Alzheimer's sygdom. Livet gik ned ad bakke, men hun kunne sikkert leve flere år endnu. Eller rettere, overleve. Synke sammen i en ruin af sig selv. Nej. Det var under hendes værdighed. Hun ville hellere dø. Og bad sin søn om hjælp. Han forstod. Og sagde ja. Igen en afsked i yderste diskretion.

Som hun sagde det, havde hun grund til at være deprimeret. Med en baggrund som psykolog var hun helt klar over sin sindstilstand. Hendes mand gennem over 50 år var væk. Hendes sind var begyndt at blive til grød. Var i behandling mod depression. En begrundet depression. Det dyb hun var på vej ned i var hendes livs endeligt. Hun frasagde sig en meningsløs kamp. Hendes liv behøvede ikke blive dybt elendigt før det skulle slutte.

Som advokat var John West helt med på at hans hjælp til sine forældre var en klar lovovertrædelse. Hjælp til selvmord er forbudt i Californien. Hans medvirken var med basis i respekt og kærlighed. Noget vigtigere end paragraffer. Det var en stor hemmelighed at gå med. Men han sov ikke dårligt om natten. Hans samvittighed var i god balance.

The Last Goodnights

assisting my parents with their suicides
(a memoir)

John West

Nu hvor sagen formodentlig er forældet, har han udgivet en erindringsbog om hvordan han hjalp sine forældre med at dø. Han giver sit bidrag til debatten omkring aktiv dødshjælp, eutanasi. Han kæmper for at andre ikke skal stå i den svære situation, som han og hans forældre var i. Han håber at loven kan blive ændret, så der ikke skal være behov for at overtræde den.

På Good Morning America blev han spurgt om hvad han forestiller sig at forældrene ville sige til ham. "Tak, Johnny".