Solskinsstemningen omkring to sommerfugle blev til en tragedie og selvmord. Og en retssag mod den anden sommerfugl for ikke at kræve at hun skulle lide videre.
Smukt og farligt. Jeg får et helt sug i maven af skræk når jeg ser det her billede, men ved også godt at udsigten ville være fantastisk hvis man turde indtage sådan en position :-).
Husker engang på kanten af et Islandsk vandfald, Skógafoss tror jeg. Helt ud til kanden. Udsigten lodret ned langs 60m vandfald var ret speciel, og smuk.
Farligt? I situationen observerede jeg at jeg bevægede mig ud hvor jeg havde grund til at være forsigtig. Og jeg var ret forsigtig, så jeg følte mig ikke i fare. Hellere være bevidst om grænsen, end "bare" sørge for at være langt fra den :-)
Jeg lytter og forstår .. måske har jeg den fornemmelse, hvis jeg nu forestiller mig at stå ved en kant, at jeg selv med den yderste forsigtighed ikke helt selv er herre over situationen. Det kan jeg så meditere lidt over - hvad betyder det?
(Og Island, der trykkede du på en knap :-). Jeg har noget med Island, især på det symbolske plan. Jeg er Island.
Tjah, der ved kanten af vandfaldet sørgede jeg for altid at have tre lemmer på klipperne. Så derved undgik jeg at stå derude, og var helt herre over situationen. Selvfølgelig med undtagelse af noget ekstremt, som jordskælv - men så små risici gider jeg ikke fokusere på. Hverdagen rummer alligevel risici som er mange gange større.
(Ja, Island er noget helt specielt, øens natur med rå vulkanklipper, vandfald, og lidt grønt her og der :-)
Jeg skriver med basis i en tragedie der førte til at jeg lod min kæreste få fri til at begå selvmord. Døden var ikke det værste.
Jeg står for holdninger om respekt og menneskelighed, også når behovet er at dø. Dermed også aktiv dødshjælp, medlidenhedsdrab og hjælp til selvmord.
6 comments:
Smukt og farligt. Jeg får et helt sug i maven af skræk når jeg ser det her billede, men ved også godt at udsigten ville være fantastisk hvis man turde indtage sådan en position :-).
Mange hilsner herfra
Husker engang på kanten af et Islandsk vandfald, Skógafoss tror jeg. Helt ud til kanden. Udsigten lodret ned langs 60m vandfald var ret speciel, og smuk.
Farligt? I situationen observerede jeg at jeg bevægede mig ud hvor jeg havde grund til at være forsigtig. Og jeg var ret forsigtig, så jeg følte mig ikke i fare. Hellere være bevidst om grænsen, end "bare" sørge for at være langt fra den :-)
Jeg lytter og forstår .. måske har jeg den fornemmelse, hvis jeg nu forestiller mig at stå ved en kant, at jeg selv med den yderste forsigtighed ikke helt selv er herre over situationen. Det kan jeg så meditere lidt over - hvad betyder det?
(Og Island, der trykkede du på en knap :-). Jeg har noget med Island, især på det symbolske plan. Jeg er Island.
Tak for at vække nogle tanker :-).
Tjah, der ved kanten af vandfaldet sørgede jeg for altid at have tre lemmer på klipperne. Så derved undgik jeg at stå derude, og var helt herre over situationen. Selvfølgelig med undtagelse af noget ekstremt, som jordskælv - men så små risici gider jeg ikke fokusere på. Hverdagen rummer alligevel risici som er mange gange større.
(Ja, Island er noget helt specielt, øens natur med rå vulkanklipper, vandfald, og lidt grønt her og der :-)
Every man is (an) island ;-)
In an archipelago :-)
Send en kommentar