På det koreanske Yonsei Severance Hospital ligger den 76-årige Kim Ok-kyung i coma. Maskiner pumper luft, væske og næring i hendes krop. For et år siden fik hun store blødninger ved en fejlslagen lungeundersøgelse. Svære hjerneskader, intet håb om at hun kan komme sig. Næsten hjernedød. Familien ved at hun ville foretrække at dø, frem for at ligge som vegeterende grønsag. At hun ikke ønskede meningsløs behandling.
I en tidligere sag fra 1997 lå en patient i permanent vegetativ tilstand, og respiratoren blev afbrudt. En domstol dømte familien og lægen for mord. Det satte gang i debat om en værdig død.
Det kristent drevne hospital nægtede at afbryde behandlingen af Kim Ok-kyung. Familien gik til en domstol, der vurderede at det var rimeligt, og i overensstemmelse med patientens ønske, at give hende lov til at dø. Hospitalet appellerede dommen, der blev stadfæstet ved næste retsinstans. Nu overvejer ledelsen om de vil appellere sagen til højesteret.
Selv om sagen "kun" handler om hvad vi i Danmark kalder for "passiv dødshjælp", ser det ud til at debatten i Sydkorea mere handler om medlidenhedsdrab, aktiv dødshjælp. Domstolenes kendelser er ellers klare omkring at de netop kun handler om at undlade at trække en uafvendelig død i langdrag. De lægger mere op til at indføre livstestamenter.
Men det er jo nok til at den katolske kirke er ude med de store fordømmende ord. Igen.
- The Korea Times:
Respirator Allowed to Be Removed From Comatose Grandmother - The Korea Times:
Coma Patient Has Right to Die - The Korea Herald:
Court upholds coma patient's right to die - Bioethics in Korea:
Court to Rule on Legality of Assisted Suicide
0 comments:
Send en kommentar