Logo sommerfugl

onsdag den 5. januar 2011

Når gamle mennesker søger en fælles død

En tilbagevendende og lidt uhyggeligt historie i dagens Danmark er når ældre ægtepar afslutter mange års samliv ved at de sørger for også at dø sammen, på en dramatisk måde. Ofte dræber manden sin kone, og derefter sig selv. Omstændighederne peger på at det ikke blot var en spontan beslutning i en krise, men har været planlagt og forberedt.

Vagt ved Grejsdalsvej 24, Kastrup

Det nyeste eksempel er fra Amager, et stille villakvarter i Kastrup. På Grejsdalsvej 24 boede indtil denne onsdag morgen et par med skrantende helbred og alvorlige sygdomme. Manden var 84 år, og konen 83 år. Nu er de begge døde, sammen med deres elskede schæferhund. Konen og hunden blev dræbt med velrettede skud fra en gammel kaliber 38 revolver. Derefter skød den våbeninteresserede gamle mand også sig selv, efter ved 06-tiden at have ringet til et familiemedlem for at sige farvel. "Tak for denne gang". Familiemedlemmet bor i nærheden, og fandt de døde kort efter.

Manden var alvorligt syg, og havde næppe kunnet levet længe endnu. En nabo gennem 50 år, O. Pedersen, fortæller om at den 84-årige mand havde været indlagt på hospitalet et par gange i efteråret. Konens alvorlige sygdom var ikke "nok" til at hun var døende, endnu, selv om også hun havde været indlagt flere gange fornylig. Parret holdt sig meget for sig selv bag gitterlågen i deres røde træklædte ombyggede sommerhus, men hunden blev luftet dagligt.

Politiet ved Grejsdalsvej 24, Kastrup

Det kan kaldes for en familietragedie, mord plus selvmord, udvidet selvmord, dobbeltselvmord en slags medlidenhedsdrab, måske snarere en selvmordspagt. Parret efterlod intet afskedsbrev, så det lader sig ikke afklare hvordan deres sidste nat og morgen forløb. Hvad de snakkede om, og aftalte med hinanden. Det er svært at være helt sikker på at det var en gensidig plan, selv om jeg synes at omstændighederne peger mest på det. At de besluttede sig for at dø, ganske velovervejet.

Jeg kunne selv finde på at afslutte mit liv før alderdom og sygdom måske gør det urimeligt surt, men synes nu alligevel at det er tragisk når det ikke kan ske "i god ro og orden". En så blodig og brutal afslutning som her peger på at alle havde været bedre tjent med en bedre løsning. Spørgmålet er så hvad?

Den almene "løsning" på hvordan vi dør, er at samfundet forventer at folk holder fast i hver en rest af livet, og underkaster sig sygdomme, pleje og afhængighed. Modellen indebærer at stille krav om at samfundet skal bruge ressourcer på at gøre livet lidt mindre uudholdeligt, også selv om det ikke kan blive til noget ønskværdigt. Gamle mennesker bliver fastholdt uden valgmulighed, fordi det ikke er respekteret at døden kan være et rimeligt valg.

Derfor tror jeg at den bedste form for forebyggelse af sådanne sager vil være at indføre en legal adgang til aktiv dødshjælp. Ikke som en rettighed med nøje afgrænsede kriterier, men som en mulighed for at det kan blive en fælles beslutning at "nu er det nok". Fordelen er at gamle mennesker ikke behøver at beslutte og handle i hemmelighed, mens de stadig kan klare sig selv. Hvis de kan få lov til at vente med at dø til deres grænse for alvor er nået, bliver det meget mere overskueligt lige at se tiden lidt an endnu. Og måske dø af "naturlige" årsager.

Det gamle ægtepar køres fra Grejsdalsvej 24, Kastrup

Ekstra Bladet:
B.T.:
Politiken:

mandag den 3. januar 2011

Selvmord hos populære ensomme unge

Et aktuelt 3-årigt forskningsprojekt ved Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet ser på mistrivsel blandt 15-24 årige danske unge. På et interessant område modsiges den stereotype forestilling om at selvmord typisk sker blandt unge som er mobbede eller bare "ikke så populære". Altså unge som på det praktiske plan er "målbart ensomme". Så enkelt er det ikke.

February by ArZs

Hele 85% af dem som har forsøgt selvmord siger selv at de føler sig ligeså populære som andre. Mindst. Samtidig har de det skidt, og føler sig ensomme. Det undrede projektets leder, lektor Jens Christian Nielsen, men han forsøger sig med et bud på en forklaring:
Jens Christian Nielsen
Dem, der føler sig mere populære end andre, kan siges at være lidt uden for rammerne. De fremtræder måske som særligt modige og stærke, og deres popularitet kan hænge sammen med, at de tager større risici end andre. De skiller sig ud, og det er ikke kun positivt
Tendensen går igen for unge, der skærer i sig selv, mobber andre, tager stoffer eller har et særligt stort forbrug af alkohol.

Det at være i centrum er altså ikke på nogen måde en beskyttelse mod at have det meget skidt med sig selv, og søge afledning gennem selvskadende adfærd. Måske næsten tværtimod. En del af billedet er at det ofte er de "populære" unge som andre kommer til for at få hjælp. Følsomme unge, med stor indlevelsesevne, påtager sig de andres byrder, men hvem har de selv at gå til når livet gør ondt?

Last Warmth by ArZs

Jeg tror at det er unge som stiller store krav til sig selv. De skal være "perfekte", og have styr på det hele. Det bliver en belastende rolle hele tiden at skulle være den stærke, den som ikke behøver hjælp. Et rollespil som ingen gennemskuer, bortset fra når den unge selv er uhyggeligt bevidst om sine svage sider. Forsøg på at snakke med nogen om det risikerer at blive "affærdiget" med et "du har sgu da ingen problemer, nej, nu skal du bare høre...". Perfektionismen gør det også flovt at "indrømme" sine svage sider.

Den overskudsagtige unge bliver overladt til sig selv, og netop populariteten bliver det som gør ensomheden særligt kras. Det er en naiv misforståelse at tro at ensomhed kommer af at være alene. Givende relationer mellem mennesker forudsætter gensidighed. Uden denne bliver det meget ensomt at være i centrum, når det kun er det overfladen som er populær.

Måske kan selvskade overdøve smerten? Måske kan selvmord?

Bound by Oloferla


lørdag den 1. januar 2011

Blog-vækst 2010

Ligesom ved tidligere årsskifter benytter jeg nytåret til et kik på hvordan det går med mit blogprojekt her i forhold til at "nå ud". Uden et socialt formål med at udgive mine indlæg er kontakt med læsere ikke anvendelig som målestok, hvilket jo også passer med at bloggen ikke har mig selv (eller mit liv) som tema. Målestokken bliver derfor at kikke på statistikker over antal sidevisninger for indholdet.

Ligesom ved sidste årsskifte kan jeg se en relativt jævn vækst, der overstiger væksten i antal indlæg. Det vil side at antallet af læsninger pr. indlæg er stigende, også for gamle indlæg. I begyndelsen forventede jeg snarere en tendens til at trafikken ville flade ud, og snarere være faldende i forhold til antallet af indlæg.

Da de fleste læsere kommer via Google søgninger, hænger det godt sammen med at mine sider ofte har opnået topplaceringer i søgeresultaterne. Det gør en stor forskel at ligge indenfor de første 3 eller 5 fundne sider, og en masse "ekstra" når gode billeder fra bloggen er blandt dem som Google ofte udvælger til visning sammen med de normale søgeresultater.

Og jeg kan meget tydeligt se på statistikkerne hvornår der på TV har været vist film med Olsen-banden. Så er er mange der søger på Kirsten Walther, og kommer igennem til hvad jeg skrev om hendes død og mulige selvmord. Det ene indlæg gav tæt på 2000 ekstra læsere bare i december 2010. Også andre kendte navne er hvad mange danskere tydeligvis søger på.

Men interesse for "hvordan" omkring selvmord er tydeligvis også et ganske populært emne. Det er tydeligt hvordan myter omkring "gode" selvmordsmetoder som hovedpinepiller og sovepiller er vedholdende nok til at mange "bare" vil vide hvor mange piller der skal til. Der må jeg jo så "skuffe" med at redegøre for hvordan det er jammerligt dårlige metoder.

Butterfly on Piano Keyboard by Scott Berner

Så det spiller såmænd ganske godt på bloggen her. Foreløbig holder jeg dampen oppe med et indlæg om dagen. Med snart 2000 sidevisninger på en "god" dag, ligger jeg da pænt i forhold til de fleste blogs.

Logo sommerfugl