Den gamle mand og døden

Anja ligenu skrev i mandags et smukt indlæg om døden. Hendes gamle morfar skal afsted. Han er afklaret og parat. Hun også.

God læsning: Så træt

For en stund siden gav han slip og venter nu blot på båden. Hans tid er kommen og han ved det. Han indtager minimal føde og vædske og har lagt sig parat så vi kan komme og sige farvel.

- men han tænker også bare at han er træt og vil til ro. Til freds. Tilfreds. Og med værdighed.

Ja. Sådan. Den gamle mand har levet sit liv, og kan nu give slip på sit livsværk. I god ro og orden. Døden er ikke en fjende, men en venlig hjælper.

Der er ikke brug for kamp eller drama, ikke at trække tiden ud. Livet er levet. Rejsen går videre. Han har set at det går vel med barnebarn og oldebarn. Nu kan han se frem.

Se også:

Græd ikke ved min grav

Den sidste hjælper, dødens engel

Aften. Den gamle kone og døden - L.A. Ring

En venlig hånd