from PostSecret, 2013-04-07
My retirement plan may include
accidental death |
onsdag den 9. oktober 2013
tirsdag den 8. oktober 2013
Livets nedtælling Tikker ned
Tikker er et sjovt projekt på Kickstarter, som går på at fremstille og sælge et noget specielt armbåndsur. I princippet er det blot et almindeligt, digitalt ur i et minimalistisk design. Bag projektet står Rebecca DeRosa fra Brooklyn, New York, og hun har en bagtanke om at minde bæreren om at hvert sekund af livet tæller, når det er væk er det helt væk. Tik tak.
Som det kan ses har Tikker, "the happiness watch" kalender-funktion indbygget, men på en lidt usædvanlig måde, med år, måneder, dage, timer, minutter og sekunder. Det er en nedtælling, til bæreren skal dø. Hvert sekund af livet tæller. Med uret skal følge en lille bog "About Time", der er brugsanvisning til både uret og tiden som sådan.
Rent praktisk er Tikker ikke et smartwatch, som kan holde øje med bærerens helbred og udsigter til at leve. Udregningen er blot baseret på almene spørgsmål, som kan kobles til en forventet livslængde. Der er selvfølgelig ingen garanti for at det rammer præcis, og spørgsmålet kan på det lavpraktiske plan også være om uret kan forventes at holde, og være i brug i hele resten af livet.
Det kunne ellers være sjovt at se nedtællingen nærme sig nul, og så måske komme til at tænke på om uret alligevel er smart nok til aktivt at kunne sørge for at forudsigelsen kommer til at holde, helt præcist! Så er jeg dog bange for at det ville skulle koste mere end $59,00, for en så vidunderlig finesse.
mandag den 7. oktober 2013
Dødshjælp til katolsk præst Hans Küng?
Den schweiziske katolske teolog, forfatter og præst Hans Küng, der har arbejdet meget med etiske spørgsmål, tillader sig selvstændige tanker, uden blindt at adlyde den romersk-katolske kirkes dogmer fra oldtiden. Pavestolen slog hånden af ham, efter at Hans Küng nægtede at vige fra sit synspunkt om at paven ikke er ufejlbarlig. Den største forskel her blev dog at titlen på hans professorat ændrede sig til at omhandle "økumenisk teologi".
Som en efterhånden en gammel mand på 85 år, gør han sig tanker om døden og hvordan hans livs afslutning former sig. Da han lider af Parkinsons sygdom, har han ekstra god grund til at forholde sig til disse spørgsmål. Fornylig har han skrevet om dette i tredie og sidste bind af sine erindringer Erlebte Menschlichkeit, med den konklusion at en hurtig og pludselig død ville passe ham bedst. Så ville han ikke få brug for at tage sit eget liv.
No person is obligated to suffer the unbearable as something sent from God. People can decide this for themselves and no priest, doctor or judge can stop them.Selv om han bor i Schweiz, ønsker han ikke at benytte sig af at Dignitas kan hjælpe omkring dødsledsagelse, i samarbejde med en læge. Hans Küng ønsker at dø hjemme, omgivet af hans nærmeste kolleger. For ham ville det være en trist tanke at opsøge en klinik for at få lov til at dø. Eller som han udtrykker det, indenfor rammerne af sin kristne tro på Gud, en menneskeret til at "returnere sit liv i skaberens hænder". Så tror han på at få det evige liv, som Jesus lovede.
I do not want to live on as a shadow of myself. I also don't want to be sent off to a nursing home ... If I have to decide myself, please abide by my wish.
How much longer will my life be liveable in dignity? A scholar who can no longer read and write - what's next?
Hans tankegang ville slet ikke være nogen sjældenhed, hvis ikke det var for hans stærke katolske tro. Paven og den romersk-katolske kirke er stærkt fordømmende modstandere af at mennesker vælger at forkorte deres liv gennem selvmord, aktiv eller passiv dødshjælp, i stedet for at trække pinen i lange drag. Sådanne utilgivelige syndere kan ikke få den begravelse, som kirken med stor velvilje giver til brutale diktatorer og massemordere.
Hvis Hans Küng får brug for selv at vælge sin dødsdato, ville det blive en flot finale på hans mangeårige strid med pavestolen.
- Reuters:
Catholic rebel Kueng, 85, considers assisted suicide - Spiegel Online:
Theologe Hans Küng denkt über Tod durch Sterbehilfe nach
søndag den 6. oktober 2013
De fleste selvmord begås med kniv og gaffel?
Som bekendt lyder en udbredt talemåde "de fleste selvmord begås med kniv og gaffel", eller lignende formuleringer. Som humor rummer sentensen jo også en alvorlig pointe, at en meget stor del af dødsårsagerne kan forbindes til hvad vi spiser. Altså spiser for meget, eller for usundt. Det er jo ikke for ingenting at hjerte- og karsygdomme fylder meget i statistikkerne, og selv om sammenhængene er mere komplicerede end mange sundhedsfanatikere tror, er der ingen tvivl om at en mere hensigtsmæssig ernæring kunne forlænge mange liv.
Når jeg nu er igang med at tolke talemåden alt for alvorligt, må jeg dog også pege på at det er noget vrøvl at bruge begrebet "selvmord" på denne måde. Det antyder at en dødsårsag, som kunne undgås gennem anden opførsel eller levevis, derfor må kaldes selvmord. Lidt det samme som når mennesker gennem tåbelig opførsel kommer af dage ved en ulykke, og nogen kalder det for selvmord.
Det er begrebsforvirring at tale om selvmord, når det ikke er hensigten med handlingen. Med kniv og gaffel er det altså kun selvmord, hvis hensigten er at æde sig ihjel, på den ene eller anden måde. Det tror jeg ikke er udbredt blandt mennesker med en usund livsstil.
De færreste selvmord begås med kniv og gaffel!
lørdag den 5. oktober 2013
fredag den 4. oktober 2013
Velsmagende paradisæbler
Gratis mad. Lige nu er det sæson for paradisæbler. Nu ved jeg godt at de fleste mere regner dem som dekorative, men de er også rigtig gode at spise. Måske ikke lige som rå, de er ganske hårde, og ikke så søde. Så paradisæbler er ikke de mest spændende at gnave i, selv om de har masser af smag.
På den anden side kan de regnes for "paradisisk" gode madæbler, det nærmer sig at ét lille paradisæble har ligeså megen smag som et almindeligt æble i normal størrelse. De kan i høj grad anbefales til madlavning, den aromatiske og lidt syrlige smag passer til det meste. Kan også nemt koges til noget i retning af marmelade, uden eller med sukker efter smag. Herligt pålæg, eller for den sags skyld som pift i en kop te.
Med mindre du regner en god gåtur i det dejlige efterårsvejr for en omkostning, er de ovenikøbet gratis. Nogle kilo ville ellers kunne koste en del kroner. Disse fandt jeg i nogle træer i nærheden af Utterslev Mose. Så det havde alligevel været en god gåtur, også uden det udbytte som jeg fandt i kraft af brombær, paradisæbler, og også nogle andre madæbler. Og de kan vel kaldes for økologiske.
torsdag den 3. oktober 2013
onsdag den 2. oktober 2013
Hans Andersen Brendekilde: Efterår
Efterår (90 x 116 cm), af H.A. Brendekilde (1908)
Maleriet "Efterår" er blandt de senere socialrealistiske kunstværker fra den fynske kunstmaler Hans Andersen Brendekilde, og der skal ikke megen analyse til for at se den helt klare symbolik. Den krumbøjede gamle kvinde står i dødens have, kirkegården, og støtter sig til sin stok mens hun ser ned i en ny grav. Det er ikke hendes egen, men det bliver snart hendes tur. Måske har hun lige begravet sin ægtemand gennem mange år. Og hun kikker ned i det dybe hul. Længselsfuldt? Bag hende ligger en enkelt buket blomster på bunken af opgravet jord. Den eneste buket ved begravelsen? Et fattigt og ensomt liv, der nu skal kastes til sammen med graven.
Kirkegården ser også fattig og forblæst ud. Vinden rusker i piletræerne, mens solen går ned. Solnedgangen lægger selvfølgelig også op til at blive fortolket som symbol på livets slutning, døden. Ude ved kanten af kirkegården står hvad der mest ligner et par kors i støbejern. De står skævt, og ikke på noget der ligner et gravsted. De kunne være fra sløjfede gravsteder, fra begravede mennesker som ingen længere husker. Døden afslutter alt, og landsbykirken kan kun agere fattigt ritualhus. Den mørke vinter kommer.
tirsdag den 1. oktober 2013
Nyere opslag
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
|
Opslag
