Logo sommerfugl

onsdag den 9. juli 2008

Gør-det-selv dødshjælp

Sæt med helium og balloner

Helium er en ganske ugiftig gas. Der er intet farligt ved at få helium i lungerne, som når folk ved festlige lejligheder leger med et par hiv ballongas og "Anders And" stemme. Uden også at få almindelig luft, kan det dog give iltmangel og måske besvimelse. Nogle dykkere blander ilt og helium for at kunne dykke dybere. Helium som sådan er slet ikke giftigt.

Alligevel bliver netop helium (og en pose: "exit bag", Wikipedia: Suicide Bag) anbefalet som effektiv metode når "retten til at dø" skal omsættes i virkelighed. Aktiv dødshjælp (eutanasi) til sig selv. Det handler om at indånde ren helium, for derved på én gang at afbryde for forsyningen af ilt, uden at ty til reb eller tilsvarende brutale metoder. Selvmord på en relativt blid måde. Posen over hovedet som afskærmning mod at indånde ilt eller egen kuldioxid.

Bevidstheden tabes hurtigt, uden store kvælningsfornemmelser. Døden kort efter, hvis der ikke kommer ilt til. Hvis en hjælper fjerner remedierne bagefter, er det svært for retsmedicinere at konstatere dødsårsagen, uden meget specialiserede undersøgelser af luftrester fra lunger.

Kvælstof fungerer ligeså godt som helium, men kuldioxid egner sig ikke helt så godt. Når gassen kan fortrænge den naturlige kuldioxid fra udåndingsluften, undgås den stærkt ubehagelige kvælningsfornemmelse, der ellers kommer. Den opstår ikke på grund af iltmangel, men når kultveilte-indholdet i blodet stiger.

Denne metode at begå selvmord på kræver omhyggelige forberedelser for ikke at svipse. Den går ikke med bare en heliumflaske og en indkøbspose. Der findes en fakta-bog, Final Exit af Derek Humphry, der grundigt beskriver forskellige metoder for at udfri sig selv fra livet, bl.a. denne opskrift; selvmord gennem kvælning med plastikpose over hovedet, og gennemstrømmende helium. Og f.eks. også hvilke piller, der kunne egne sig. Der er stor fokus på at det skal være ganske metodisk planlagt, forberedt og gennemtænkt. Ikke noget med en hurtig, desperat krisereaktion.

Final Exit - The Practicalities of Selv-Deliverance and Assisted Suicide for the Dying - Derek Humphry

Ikke desto mindre er der mange som finder en sådan bog stærkt provokerende. Betragter den som farlig for psykisk ustabile mennesker. Afviser tanken om at selvmord kan være fornuftigt og afklaret. Rationelt. Jeg holder nu på at bogen er mindre farlig end en høj bygning, eller et tog. Disse voldsomme måder kræver ikke metodisk forberedelse, og kan være ganske traumatiske for andre som er så uheldige at blive involveret. Dårlige selvmordsmetoder - men nemt tilgængelige.

Mennesker hvis verden bryder sammen har ikke tid til at følge den type omstændelige vejledninger som bogen giver. Til gengæld giver planlægningen og den tid det tager at anskaffe og konstruere midlerne rigelig lejlighed til at tænke sig om nogle ekstra gange.

Helium balloner, ganske lette

Hvis det er velgennemtænk og afklaret, mener jeg at selvmord ligger indenfor den enkeltes rationelle ret til at disponere over sit liv. Så det kunne være at jeg skulle på indkøb. Det haster nu ikke, jeg er ikke i nærheden af at have behovet. Langt fra.

Men det er sgu min ret. Hvis......


mandag den 7. juli 2008

Lyv ikke for børnene

Atter engang er der en undersøgelse der viser hvor skidt det er at prøve at gemme sandheden for børn, bilde dem en løgn ind.

Politiken: Sæddonorbørn bør have tidlig besked

En 19-årig, der først fandt ud af sammenhængen om sin undfangelse som 12-årig, siger:

»Enten skal man fortælle sit barn det lige fra begyndelsen - eller slet ikke fortælle dem det. Det var et af mit livs mest chokerende og rystende øjeblikke. Jeg følte mig forladt«.
Hvis sandheden bare havde fået lov til at være en del af dagligdagen, ikke noget der skulle under lås og slå, havde der ikke været noget problem. Måske lidt undren og spørgen, lejlighed til at snakke om tingene. Vende det nogle gange. Værre er det ikke.

Jeg tror ikke på den med "slet ikke fortælle". En sandhed der ulmer under overfladen vil før eller senere dukke frem. Jo senere, jo værre. Noget der ikke kan, ikke må tales om bliver en løgn der altid skal snakkes udenom. Børnene mærker at der er "noget", men ikke hvad. Lærer at de ikke må få lov til at forstå deres familie. Utryghed.

Se sandheden

Et sted hvor dette viser sig meget markant er omkring selvmord i familien. Det gør ondt, meget ondt, men også her skal børnene ikke lyves for. Selvfølgelig må der tænkes over hvordan det siges, hvad børnene kan rumme. De skal måske have en forenklet udgave af sandheden.

Aldrig en løgn. Aldrig et "ti stille". Altid respekt for barnet som menneske.


søndag den 6. juli 2008

Slip den fri

Her til formiddag fandt jeg en lille fyr i en vindueskarm. Den må have forvildet sig ind af den natteåbne altandør. Kunne ikke finde ud igen, og sad ganske stille og ventede. Jeg hentede mit kamera, og åbnede vinduet på vid gab. Efter nogle få billeder mens sommervinden kærtegnede den, fløj den. Fri. Jeg håber at den fandt et bedre gemmested end en støvet vindueskarm, der kunne den ikke leve. Eller måske en solsort......

Hægspindemøl i vindueskarmen
Hægspindemøl (yponomeuta evonymella)

Nogle Internet søgninger og billedkiggeri senere, kunne jeg se at det var et hægspindemøl. Så jeg kunne forestille mig at mange haveejere hellere havde set at jeg maste den. Dens larver kan, i store tal, sætte sit kraftige præg på havebuske og andet. Når jeg ikke selv føler mig angrebet, har jeg det bedst med at at give sådanne smådyr friheden.

Jeg mindes en af mine første ture sammen med Ingelise, i toget over Sjælland. En hveps summede i vinduet. Kæmpede forgæves for at komme ud. Det skulle den ikke. Hun tog et penalhus og en tændstikæske frem. Gemte tændstikkerne i penalhuset. Fangede hvepsen i æsken og lod låget glide langsomt i. Hvepsen faldt til ro. Tog æsken ned, og kikkede på mig for at se om jeg synes at hun var skør. Næh. Ved næste station gik vi hen til døren, og lod hvepsen flyve frit mod himmelen.

Vores rejse sammen gik videre. Indtil hun måtte have frihed fra livet.

lørdag den 5. juli 2008

Roger Kusch gav hjælp til selvmord

"Auf Wiedersehen" var de sidste ord fra den næsten 80-årige tyske kvinde Bettina Schardt for en uge siden, den 28. juni 2008. Dette muntre "på gensyn" hørte Roger Kusch, der lige havde hjulpet hende med at blande de medikamenter som skulle sikre hendes død, et afklaret selvmord. Det var malariamidlet chloroquin (ligner kinin) og det sløvende diazepam (stesolid). Roger forlod stedet, og kom tilbage tre timer senere. Da havde Bettina med sindsro forladt denne verden og hendes hjemby, Würzburg.

Broen over
Hun var ikke døende, havde heller ikke en livstruende sygdom, var ikke plaget af lidelser. Hun var gammel, havde sukkersyge og gigtsmerter, og kunne mærke hvordan hun svækkedes mere og mere. Livstræt. Ingen familie. Hun ville bestemt ikke på plejehjem, var bange for at blive presset eller tvunget. Hun ville hellere dø, sige livet farvel i god ro og orden. Og hun ville gerne hjælpe andre.
"Hvis du ved at være hos mig til kort før min død får argumenter, som kunne overbevise politikere om at ændre loven, så vil min død have gavnet andre mennesker".
Hen over de sidste syv uger af hendes liv mødtes hun flere gange med Roger, med videokameraet tændt. Det var også med til sidst, et velforberedt og veldokumenteret selvmord. Han formidlede kontakt til læger, hvor hun skaffede medicinen, og en psykiater, som kunne erklære at hun var ved sin fornufts fulde brug. Roger har også et håndskrevet takkebrev fra Bettina.

Roger Kusch og Bettina Schardt
Hvis Roger og Bettina havde handlet i stilhed, havde sagen næppe sat gang i debatten i Tyskland. Tværtimod indkaldte Roger til pressekonference, og kunne vise video-optagelser. Hensigten var debat, at det skulle accepteres at Bettina traf det valg hun gjorde. At hun ikke skulle være tvunget til at dø alene, eller tvunget til at udlevere sit livs afslutning til systemet.

Tyskland har ikke en lovgivning, som i sig selv forbyder hjælp til selvmord. Det er forbudt at hjælpe med at gennemføre akten, altså egentligt medlidenhedsdrab eller aktiv dødshjælp. En hjælper der ikke tilkalder ambulance eller læge straks den dødstrængende mister bevidstheden kan blive anklaget ikke at handle i en nødssituation. Det vil sige at loven kræver at dø alene. En hjælper kan gøre sig strafbar hvis anklagemyndigheden ser en form for overtalelse eller pres. Sådan er fakta.

Bettina kontaktede selv Roger Kusch efter hans sidste debatindspark, en maskine til dødshjælp. Han er den mest fremtrædende tyske forkæmper for retten til at dø. Advokat, tidliger statsanklager og justitsminister i Hamburg. Har stiftet en forening, Roger Kusch Sterbehilfe e.V. og han tilbyder at hjælpe tyskere ved behov, når det er rimeligt.

Hun fik en hjælper, der havde respekt for hendes ønske om at vælge hvornår hun ville sige livet farvel, på en human og værdig måde. Ikke holde fast mens livet skrumpede væk. Han fik lejlighed til at provokere og vække debat. Gensidig tilfredshed. De var særdeles omhyggelige med at undgå at overtræde lovens bogstaver.

Det handler ikke om såkaldt "aktiv dødshjælp" (eutanasi), der desværre gøres til et spørgsmål om lægelige beslutninger, allernådigst at lade døende slippe en lille smule før. Bettina Schardt kunne sikkert have levet nogle få år endnu. Det ville hun ikke. Hun ville selv bestemme, men havde brug for en hjælper. En der ikke så næstekærlighed i at tvinge hende til at leve videre, tværtimod.

Det har ikke skortet på kritikere, som mente at Roger i stedet skulle have søgt at overbevise hende om at plejehjem ikke var så slemt endda, at hun da virkelig skulle spille med på samfundets skinhellige leg om at det ville være topmålet af værdighed. Kritikere som ikke interesserer sig for Bettinas ret til selv at bestemme, men ser det som en hellig pligt at blive i samfundet så længe som muligt. Kritikere, der næppe rummer tanken om at det kan være rationelt og afklaret at Bettina valgte at dø mens hun stadig havde det så nogenlunde.

Altså bliver der nu efterforsket om der kan findes en måde at sigte Roger Kusch for noget. Kritikerne mener at han skal straffes; de kan ikke lide hvad han har gjort, vil prøve at finde en sprække i hans juridiske forsvar.

Dr. Roger Kusch Sterbehilfe e.V.



onsdag den 2. juli 2008

Den gamle mand og døden

Anja ligenu skrev i mandags et smukt indlæg om døden. Hendes gamle morfar skal afsted. Han er afklaret og parat. Hun også.

God læsning: Så træt

For en stund siden gav han slip og venter nu blot på båden. Hans tid er kommen og han ved det. Han indtager minimal føde og vædske og har lagt sig parat så vi kan komme og sige farvel.

- men han tænker også bare at han er træt og vil til ro. Til freds. Tilfreds. Og med værdighed.

Ja. Sådan. Den gamle mand har levet sit liv, og kan nu give slip på sit livsværk. I god ro og orden. Døden er ikke en fjende, men en venlig hjælper.

Den gamle mand og døden

Der er ikke brug for kamp eller drama, ikke at trække tiden ud. Livet er levet. Rejsen går videre. Han har set at det går vel med barnebarn og oldebarn. Nu kan han se frem.

Forth Bridge


tirsdag den 1. juli 2008

Pige med sommerfugleører

Hver en hvisken
Hver en tisken
...mobning...
They call her Dumbo by cypherx -- Mobning

Bogen som pigen holder i hånden fortæller en historie på mere end ét niveau. Umiddelbart er det jo tydeligt hvordan billedet udtrykker den smerte og det skrig som den rødhårede pige holder inde, som hun står der med blåt øje og vender ryggen til sine plageånder.

Samtidig er det en klar reference til kunstbogen "GOAD: The Many Moods of Phil Hale", som netop bruger dette plagede ansigt på forsiden af sin præsentation af kunsteren Phil Hale. Billedet kan siges at være karakteristisk for den konfrontation og spænding han udtrykker i mange af sine værker. Ordet "goad" betyder (som verbum) at prikke med en spids kæp, for at drive dyr frem. Det kan selvfølgelig også bruges i overført betydning.

Det er altså en meget seriøs og "voksen" kunstbog som pigen står og holder godt fast på. Udtryk for at hun på dette område skiller sig ud fra de andre, ved at være langt foran. Hun kan kaldes for en "kunst-nørd". Hun bliver derfor plaget og forfulgt. Mobbet. Men hun vælger at holde fast på hvad hun står for, mobning eller ej. Hun er den stærkeste.

Og "selvfølgelig" kommer billedet også tæt på at være et selvportræt af kunstneren, cypherx (Jennifer Thomas).

Logo sommerfugl