Denne ret teatralske radering af Carl Bloch ligner mest en karikatur. Til dels på andre af kunstnerens genrebilleder, hvor kærlighed og frieri fremstilles med stor patos. Dette bliver satirisk når den attråede er døden, og ikke en yndlig ung pige. Karikaturen kan også fortolkes i forhold til romantikkens svulstige idealer, om den store og altfortærende kærlighed, hvor det at gå i døden for sin kærlighed nærmest ses som et bevis på hvor stor og ægte den er. Eller var. Her tænker jeg f.eks. på Den unge Werthers lidelser af Johann Wolfgang von Goethe.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar