En ny dokumentarfilm, How to Die in Oregon, beretter om hvordan aktiv dødshjælp kan fungere i praksis. Den amerikanske delstat har haft legal adgang til en form for aktiv dødshjælp siden 1997. Mere præcist kan det kaldes for at få hjælp til at dø, på en velorganiseret måde, i stedet for at livet blot bliver værre og værre til sidst.
Patienter som har under et halvt år tilbage, og har et vedholdende og gennemtænkt ønske om at måtte beslutte om og hvornår deres grænse for livskvalitet er nået, kan få recept på en dødelig dosis medicin. Det er altså op til dem selv at sige "nu er det nok", og derfor kan de være trygge ved ikke at blive fastlåst i en uudholdelig dødsproces. Det gør det nemmere at tage én dag ad gangen, og en stor del dør da også af sygdommen, uden at de fik brug for "nødudgangen".
Dø skal vi jo alle, spørgsmålet bliver blot "hvordan", og at træffe sine egne eksistentielle valg for hvordan den sidste fase af livet skal leves. Der er såmænd ingen grund til at være bange for døden som sådan, men der er risiko for at den sidste tid kan frarøve den døende sin oplevelse af værdighed og mening med livet.
Jeg håber at mange ser filmen, og får et mere realistisk billede end de helt urealistiske læge TV-serier, som vildleder mennesker til at tro at lægerne "kan det hele", og at mere behandling altid er bedre.
- The New York Times:
‘How to Die in Oregon,’ About Assisted Suicide, at Sundance - Death with Dignity National Center:
"How to Die in Oregon" at Sundance - The EXIT euthanasia blog:
Euthanasia – on the big and the small screen - Facebook side:
How to Die in Oregon
Se også:
Nyere opslag
Opslag
