Logo sommerfugl

søndag den 30. september 2012

Laurits Andersen Ring - I høst

I høst, af L.A. Ring (1885)
L.A. Ring - I høst. Tuehusene, 1885 - SMK DEP289

L.A. Ring malede i 1885 dette monumentale billede af en landarbejder midt i det hårde høstarbejde. Oliemaleriet kan ses som et portræt, manden i centrum er kunstnerens bror (Ole Peter Andersen) ved hans gård i Tuehusene (mange steder fejlagtigt kaldt for "Tehusene") nord for Faxe. Det er nu alligevel ikke et portræt, ansigtet er nærmest skjult, i stedet for at komme tilskueren i møde med det pæne tøj på.

Med sine klare farver, og spil med lyset, virker maleriet impressionistisk, men uden den rolige stemning som disse billeder typisk er bygget op omkring. Det viser en stor og stærk mand, der måske afreagerer sine frustrationer ved at bruge kræfterne på at fælde kornet. En jordbunden bondeknøs, i en tid hvor samfundet er under opbrud, "det moderne gennembrud".

Det kan kaldes for socialrealisme. Hvad skal der blive af ham, når tiderne skifter, og industrialiseringen er ved at skabe et nyt Danmark? Hænger han fast på det flade land, den store åbne mark, i små cirkler omkring sit husmandssted? Den kraftfulde mand i sit slidte blå arbejdstøj, med det støvede gule korn som livsopgave. Den store mark er næsten uden ende. Så længe han lever.

Udsnit fra 'I høst', af L.A. Ring (1885)

Kunstværket er realistisk, men ved nærmere analyse også noget mere. Laurits Andersen Ring malede ofte ret symbolistisk, og jeg er sikker på at værket her er grundigt gennemtænkt. Indhold der lægger op til fortolkning, og ikke blot oplevelse. Ekspressionistisk kan det også kaldes, der ligger en historie og følelser under overfladen. En historie som tilskueren selv må fortælle.

Et meget markant symbol i det store maleris forgrund er en le. "Manden med leen"; et meget udbredt metafor på liv og død, et memento mori om at vi alle skal dø. Kornet er ikke længere friskt og i vækst. Når vi kalder det for modent, er det i virkeligheden vissent. Det kan ikke mere, men er klar til en ny generation næste år. Og døden kommer og rydder op. Her findes der ingen nåde, og der er ikke noget eventyr om himmel eller helvede. Døden er blot en del af livets cirkel, ligeså nødvendigt som fødsel og vækst.

"Hvad er meningen med livet?", for en tænksom høstmand.


fredag den 28. september 2012

Verdens mest kyssede pige


Engang i slutningen af 1800-tallet blev liget af en ung pige fundet ved en kaj ved Seinen i Paris. Det lykkedes ikke at identificere hende, men da der ikke var tegn på vold, kom dødsattesten til at lyde på selvmord. Det fortælles, måske lidt spekulativt, at hun druknede sig på grund af uigengældt kærlighed.


Som et forsøg på at finde et navn på "L'Inconnue de la Seine", blev der taget en gipsafstøbning af hendes smukke ansigt, en dødsmaske. Den blev hængt op udenfor en butik, men det lykkedes ikke for nogen at genkende den omkring 16-årige pige. Afstøbningen blev en populær "kunstgenstand", og bl.a. Albert Camus sammenlignede hendes gådefulde smil med det klassiske maleri Mona Lisa. Hun er også blevet idealiseret som en slags erotisk model, og blev emne i mange digte og bøger.


Selv om hun sikkert blot var en fattig ukendt pige, blev hun efter sin død en kendt og elsket person, og genstand for mange drømme og fantasier.


Mange år senere, i 1950'erne, brugte den bevægede Åsmund S. Lærdal hendes ansigt som model for en dukke til brug for træning i førstehjælp og genoplivning. Rescue Annie er blevet brugt til øvelser i kunstigt åndedræt med mund-til-mund metoden. Han var overbevist om at eleverne ville blive mere lærenemme med en livagtig mannequin, i stedet for blot et strengt funktionel figur med et hul på mundens plads. Hun har reddet mange liv, blot ikke sit eget.


Millioner af mennesker har øvet sig i livgivende åndedræt med munden på hendes læber. Hun er blevet verdens mest kyssede pige. Men selv de dygtigste har ikke kunne vække hende til live, hvor hun kunne have nydt kyssene.




onsdag den 26. september 2012

Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle


... og fjenden, der såede det, er Djævelen.
Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle.

Det må siges at den spirende kristne kirkes apostle lagde grund til kristendommes dyrkelse af døden, en regulær dødskult. Hele konceptet var bygget op omkring at Jesus, deres profet døde, og derfor handlede deres fantasier og teser om forherligelse af døden og dommedag.


I saw the cherubim one summer’s night
Reaping it seemed a field of endless wheat.
I heard their voices through the fading light
Wild, strange and yet intolerably sweet.
The hour such beauty first was born on earth
The dawn of judgment had that hour begun
For some would not endure love’s second birth
Preferring their own darkness to that sun.
And still love’s sun must rise upon our night
For nothing can be hidden from its heat;
And in that summer evening’s fading light
I saw his angels gather in the wheat:
Like beaten gold their beauty smote the air
And tongues of flame were streaming in their hair.

From Fire Sonnets, poems by Roger Wagner


Logo sommerfugl