Den belgiske fotograf
Frieke Janssens har lavet denne serie velkomponerede retro billeder. Stille og rolige billeder som viser rygningens æstetik. med portrætter af tænksomme rygere. Tøjstilen peger tilbage på en tid hvor rygning var noget ganske selvfølgeligt, og ofte brugt som en bevidst del af den personlige stil. Det koncept er serien tro mod.
Så er der jo blot den "detalje" at billederne bruger børn som modeller. Dette får mange til at opleve denne fotokunst som voldsomme og stærkt provokerende billeder. Rygende drenge og piger. Og for ikke at blive flænset totalt, var Frieke Janssens nødt til at gøre klart opmærksom på at der ikke havde været cigaretter, cerutter, cigarer eller pibetobak i nærheden af børnene.
Som om den helbredsbelastende tobak ligefrem er noget højgiftigt, og livsfarligt ved perifer berøring. Selvfølgelig er røg ikke sundt at indånde, men spørgsmålet er om det er værre end fx osen fra en grill, som er meget populært at samle børnene om. Lære dem at spise branket kød, selv om dette beviseligt indeholder en del kræftfremkaldende stoffer.
Sådan er der så meget. "Smoking kids" er blevet voldsomt umoralsk.
A YouTube video of a chainsmoking Indonesian toddler inspired me to create this series, "Smoking Kids". The video highlighted the cultural differences between the east and west, and questioned notions of smoking being a mainly adult activity. Adult smokers are the societal norm, so I wanted to isolate the viewer's focus upon the issue of smoking itself. I felt that children smoking would have a surreal impact upon the viewer and compel them to truly see the acts of smoking rather than making assumptions about the person doing the act.
Coincidentally around the time of the "Smoking Kids" gallery opening, a law was passed, and smoking has been banned from Belgian bars. There was an outcry from the public about government intervention, feelings that freedom was being oppressed, and that adults were being treated like children. With health reasons driving many cities to ban smoking, the culture around smoking has a retro feel, like the time period of "Mad Men," when smoking on a plane or in a restaurant was not unusual.
The aesthetics of smoke and the particular way smokers gesticulate with their hands and posture cannot be denied, but among the different tribes of "Smoking Kids," - Glamour, Jazz, and The Marginal - there is a nod to less attractive aspects, on the line between the beauty and ugliness of smoking. To assure you of the safety of the children, there were no real cigarettes on set. Instead, chalk and sticks of cheese were the prop stand ins, while candles and incense provided the wisps of smoke.
Nyere opslag
Opslag
4 comments:
Grimhedens æstetik er interessant og billederne er stærkt fascinerende og aldeles umoralske ikke 'kun' pga rygningen men også fordi børnene er så unaturligt voksne at se på. Jeg synes ikke alt det andet skadelige vi går mod vores sundhed er et godt argument for at være mindre hysterisk med anti-rygning. Det er jo dog en Ualmindelig dum ting at give sig til. Men du har alligevel ret i at det er der mange ting der er og man kan sige at var vi lige hysteriske med alt usundt, inklusiv bilkørsel og gran cru vine, så ville flere synes det går for vidt. Den personlige frihed og medfølgende ansvar er stærkt presset, især når det begynder at være et klart mindretal - fra de lavere social grupper, som lever lastefuldt. Det er nok også en provokation i billederne at en del af børnene ligner Rich kids.
Det umoralske bliver jo særligt belyst gennem at bruge børn, som ikke selv må bære tilskuerens moralske dom. Og det må netop være meget bevidst at stylingen markerer de fleste af dem som tilhørende de øvre sociale lag.
Billedserien egner sig derfor til at spørge hvad rygning egentlig har med moral at gøre? Ingen tvivl om at rygning er skadeligt, og en helbredsbelastning som især kan blive alvorlig for storrygere. Men hvorfor skal rygning og rygere udstyres med et stempel som umoralske? Er rygning dårlig moral? Hvorfor?
Jeg ser heller ikke de andre risikofaktorer som et argument for at dæmpe på hysteriet mod rygning. Når graden af moralske opstød ikke på nogen måde står i forhold til den reelle risiko, behøves der ikke sammenligninger for at holde op med at opvigle hysteri.
Det var nøje udvalgt at jeg brugte grillen som eksempel. Fra ulande er der meget klare beviser for at madlavning over åbne bål er en alvorlig helbredsrisiko, mindst på niveau med at være storryger. Der er gode argumenter for madlavningsforhold, der i det mindste leder røgen væk fra den direkte indånding.
Men det ville være hysteri at gøre havegrillen til symbol for en skræmmende risiko, at lave kampagner for at "blot én indånding" er farligt. Heller ikke her vil jeg gå ind for hysteri. Jeg vil da ikke til at kalde grillmad for en last, noget umoralsk. Det ville da være vanvittigt.
Jeg vil blot gøre det til noget naturligt at forholde sig til den reelle risiko. En smule grillrøg af og til er ikke så farligt endda. Heller ikke at komme til at indånde et par mundfulde luft med tobaksrøg, en gang imellem.
Jeg vil kalde billedserien her for en elegant kampagne mod rygning, fordi den undgår de trivielle skræmmebudskaber og i stedet animerer til at betragteren forholder sig til hvad rygning egentlig er for noget.
Rygning er umoralsk, fordi der ikke er noget som helst andet end nydelse forbundet med det!!
Citerer herefter fra Kristeligt Dagblad i dag, som har temaet nydelse uder luppen.
"Protestantismen har næsten altid tolket nydelsen udelukkende negativt, som at man giver efter for kødets forførelse, og glemmer vi måske vore forpligtelser. Og det har aldrig været i magthavernes interesse. "Ora et labora, bed og arbejd! " Arven hænger ved i kulturen, selv om vi ikke er troende. Uanset hvor meget vi som moderne selvbevidste mennesker mener at være nok så frigjorte, så bliver vi uforklarligt ramt af skyld og skam, når vi nyder. I dag er det sundhedshysteriet, der griber os i nakken, så det altid føles lidt føles lidt forkert (…) (sognepræst. Henrik Bang Møller)
" Nydelsen afholder folk fra "vigtigere" ting såsom arbejde, skole, studier, krigsførelse, bøn og forsagelse"
(Christian Jantzen, Institut for kommunikation, AAU )
Noget helt andet:
Tænkte på, at billederne er så spændende at se på, fordi man kan se børn som markante karakterer eller typer, hvilket normalt kun er noget man kan se hos voksne, hvor identiteten er på plads. Det er sjovt, hvordan alene stylingen kan gøre dette, at man får en hel klar forestilling om, hvilken type mennske vi ser på, både mht. erhverv og karaktertræk. Det ser man jo ikke normalt hos børn, som bare går i børnetøj, som signalerer -Jeg er et barn; dreng eller pige. Det er først i teenageårene at en mere markant identitet viser sig ignennem en bestemt stil i tøj og hår og kropsattitude.
Nydelsens moralske forfald kan måske forklare lidt af umoralen ved rygning, men slet den foragt og tabersyndrom rygning efterhånden forbindes med.
Den del som gælder den "unyttige nydelse" kan ligeså vel siges at skulle gælde for vaner som at tage sig en kop kaffe eller te, drikke en øl eller et glas vin, spise en is eller pose chips, eller henfalde til en kabale. Nogle kan måske, hvis de anstrenger sig, rynke lidt på næsen her, men der er dog meget langt imellem puritanske fantaster som gør det til et en moralsk synd.
Usundheden er snarere blevet nutidens moralske forfald, men selv her har lige netop rygning fået en særstatus. Rygning har selvfølgelig den problematik at røgen kan påvirke (og måske skade) andre, så det er udmærket af det at ryge i sociale sammenhænge ikke længere er en rettighed, men noget der skal spørges om lov til, og hvor det forventede svar fra ikke-rygere er et hovedrystende njet!
Fortidens glorificering af rygning (som billederne peger på) var det da udmærket at få gjort op med, og tilsvarende med forventningen om at voksne mænd lærte sig at ryge. Engang var udstyret hertil en hyppig gave ved konfirmationer. Overgangen til de voksnes rækker markeredes med tobak, og hvor nærmest kun svæklinge var så meget tøsedrenge at de sagde nej til at træne dette manddomstegn.
Den meget synlige identitet er netop et rigtig vellykket element i billederne, som Frieke Janssens må have arbejdet meget med. Selv uden det voksne tøj er børnenes attitude meget udpræget og "læsbar". Her er det ikke til at komme udenom at måden at håndtere cigaretterne på er en effektiv måde at sende disse signaler på. En aktivitet som ikke er ekstrovert, men alligevel går stærkt igennem. Til dels fordi hænder og mund har en "undskyldning" for hvad der ellers kunne se ud som en meget affekteret flagren. Men også fordi måden mennesket håndterer aktiviteten på er udtryk for personligheden. En sodavandsflaske kunne også bruges, men dog ikke med samme effekt.
Børn kan have meget sjov med at lege voksne, så modellerne har sikkert moret sig herligt under optagelserne.
Hvad det moralske angår ... er det værst at vise en lille pige klar til at bruge en tændt cigaret eller dildo? Problemet er måske at dette ikke er noget retorisk spørgsmål.
Send en kommentar