Logo sommerfugl

lørdag den 21. juni 2014

Michael Kvium: En køkkenscene

Michael Kvium: En køkkenscene

Michael Kvium - En køkkenscene (1986)
Sorø Kunstmuseum, VKS-00-1525, 130 x 165 cm

Mor og barn er de centrale figurer i dette maleri af Michael Kvium, "En køkkenscene". En situation fra hverdagen, mor er ved at klare opvasken for åbenstående vindue. Men der er blot en plet af anden slags, som hun må klare. En datter er blevet for meget, og med hænderne om halsen på pigen er det tæt på at udvikle sig til et barnemord. Offeret skriger og rækker armene ud i skræk. Bag et forhæng gemmer sig gode og onde engle, og reagerer på begivenhederne.

En sådan overfladisk fortolkning synes jeg dog ikke rammer hvad der egentlig foregår i billedet. Forhænget kunne ligne et scenetæppe i et teater, hvor englene derved bliver til publikum, der får dagens oplevelse. Et reality-show. Publikum er jo yderligere dem som betragter kunstværket.

En lidt dybere analyse kunne være som en drømmetydning, altså at se alle figurer som forskellige sider af hovedpersonen selv. En slags selvmord, hvor kvinden fjerner sit voksenjeg ved at kvæle det håbefulde barn, som hun engang var. Englene bliver derved til de modstridende tanker og følelser, og køkkenet udgør modsætningen til de store drømme som den lille pige havde om at blive en berømt skuespiller. Hun kikker ud på publikum, i det store drama. Sig selv.

En køkkenscene. Om Michael Kvium selv havde tanker i stil med min udlægning her er et andet spørgsmål. Tolkning af malerier er mere tilskuerens opgave, end et spørgsmål om en entydig "sandhed".


5 comments:

Anonym sagde ...

Hejsa.

Jeg er ved at skrive projekt opgave om unges selvmordsmetoder, og jeg vil høre om du ved noget om overdosiser.

Jeg ved at overdosis af panodiler er en metode mange unge vælger at tage, men det er sjældent at en af overdosis af lige netop panodiler er nærmest umulig, og at man kun påfører sig selv leverskader.

Så kom jeg til at tænke over det mere stærke smertestillende. Sådan noget som morfin, ipuprofen og oxynorm. Har prøvet at google, men der står ikke meget om overdosiser i disse slags piller, som jo er opioder. Kan du fortælle mig lidt om resultatet af overdosis med disse piller? :) Er den dødelig, eller virker de lidt ligesom panodiler, så man bare ødelægger sin lever?

Håber det er ok at jeg spørger.

tosommerfugle sagde ...

Morfin som selvmordsmetode bryggede jeg allerede lidt på at skrive om, så det har jeg gjort som dagens indlæg:
Dødelig overdosis morfin til dødshjælp eller selvmord?

Den korte udgave er at de stærke smertestillende midler er langsomme hvis det handler om at dø, og især usikre for nogen som allerede bruger midler der påvirker nervesystemet. Og jeg tror ikke at overlevende har det godt bagefter.

Faktisk er overdosis Panodil ret sikkert dræbende, hvis der ikke bliver gjort noget i de dage der går før den ødelagte lever giver en meget smertefuld død. Der er altså mere end rigelig tid til at fortryde, og også behandlingen er ret ubehagelig.

Så vidt jeg ved ødelægger en overdosis morfin ikke leveren, men påvirkningen af nervesystemet giver risiko for "forkerte" reaktioner, såsom smerter, bagefter. Jeg har dog ikke sundhedsfaglig viden til at sige det mere konkret.

Forresten er ibuprofen ikke et opioid, men af NSAID typen. Altså en svag udgave af gigtpiller. Også her er overdosis noget skidt, men derfra er der langt til at de egner sig til at dø af.

I øvrigt tror jeg at stærke smertestillende midler ikke er så hyppigt brugt ved selvmordsforsøg blandt unge, fordi de ikke er så nemme at få fat på.

Unknown sagde ...

hvad ville du perspektivere til?
kunne man perspektivere til Erik Henningsens- Sat Ud?

tosommerfugle sagde ...

Heldigvis har jeg ikke brug for at perspektivere til noget andet værk :-D

Set fra mit perspektiv er perspektivering ikke et spørgsmål om at starte med valg af det andet værk, men at finde ud af hvilken forståelse af startgrundlaget det kunne være interessant at udforske, for at finde paralleller andre steder. Måske paralleller som ikke er helt åbenlyse, men udtryk for en personlig fortolkning.

Om "Sat ud" af Erik Henningsen kunne være en mulighed? Hvis du kan finde en god tematisk sammenhæng, må svaret være ja. Hvis jeg selv prøver at koble billederne, synes jeg umiddelbart at det lyder lidt søgt, men det kan jo være fordi jeg har overset noget.

Anonym sagde ...

Jeg mener nu sagtens at man kan perspektivere til sat ud. Skal selv op i billedet til eksamen, og jeg har perspektiveret til det. Der er jo nemlig stor forskel på tidsperioderne, samt farvesymbolik og måden billederne er malet på. Det ville være oplagt.

Logo sommerfugl