Logo sommerfugl

fredag den 17. januar 2014

Woody Allen og frygten for døden


Den amerikanske filmmager, forfatter og skuespiller Woody Allen er noget af en hypokonder, og bange for lidt af hvert (og mere til) omkring sit helbred. Linket under billedet leder til et selvbiografisk causeri om hans genvordigheder. Illustrationen viser ham som værende så bange for døden, at han prøver at vaske den væk. Woody Allen er også kendt for et citat om hans "afstandtagen" til døden, der trods ordene om det modsatte paradoksalt nok er et typisk udtryk for angsten for døden.

  • I am not afraid of death, I just don't want to be there when it happens.
  • Jeg er ikke bange for døden - jeg vil bare ikke være der når det sker.

Mange vil netop helst at døden kommer som tyv om natten, så de ikke opdager noget, men bare aldrig vågner igen. Den sidste drøm og den evige søvn. Sjovt nok er selve døden noget der slet ingen grund er til at være bange for, det er jo blot ophøret af eksistensen. Bagefter er der ikke noget "jeg" til at opleve, og dermed kan der ikke være noget at frygte. Til gengæld kan der være god grund til ikke at være tryg ved hvordan vilkårene er i den sidste fase af livet. Døden er nådig, men årsagen kan risikere at være slem. Så det er bedre at gøre noget ved det mulige problem, i stedet for uigennemtænkt at gøre selve døden til det frygtelige.

Manden med leen er en god kammerat.

Woody Allen i filmen "Love and Death" (1975)


0 comments:

Logo sommerfugl