Logo sommerfugl

torsdag den 13. december 2007

Dødshjælp i Holland og Schweiz

Holland flag
Den danske debat om aktiv dødshjælp (eutanasi) har ofte refereret til Holland/Nederland (og Belgien) som eksempel. Her tillader loven læger at yde patienter denne sidste hjælp, når en række regler er overholdt. Patienten skal frivilligt og velovervejet anmode om dødshjælp, og skal sammen med to læger i forening kende udsigterne og være overbevist om at det er vedvarende og ubærlige lidelser uden anden fornuftig løsning. Det lyder sådan set meget pænt, reglerne passer fint til at give f.eks. kræftsyge lov til at befri sig fra nogle ugers nyttesløs dødskamp.

Men. Jeg synes ikke at det, mere generelt, er en god eller tilstrækkelig løsning. Det bliver en lægelig vurdering om patienten kan få lov til at dø. Og det mener jeg ikke bør være deres opgave. Deres fagområde er at vurdere om og hvordan de kan hjælpe eller ej. Så jeg er ikke enig når debatten typisk definerer dødshjælp som en lægelig handling.

Schweiz flag
Schweiz tillader ikke aktiv dødshjælp. Men det er lovligt at hjælpe nogen med at begå selvmord, så længe der ikke er egennyttige grunde. Den reelle praktiske forskel er altså ikke så stor, blot at den dødstrængende selv skal gennemføre den afgørende handling, mens hun eller han er i stand til det. Det er interessant loven ikke forsøger at udpensle regler for hvem og hvordan.

Jeg kan godt lide den Schweiziske model fordi den sætter hensigten i fokus, i stedet for at lade som om regler kan klare etiske problemer. Og hvis der er tvivl om hensigterne hos hjælperen eller den døde, kan politiet jo sende sagen i retten. Det ser ud til at det i praksis fungerer ganske pænt, dog med de "forventelige" protester på basis af en religiøs holdning om døden som Guds gebet. Pudsigt nok har dem som vil lade Gud bestemme over liv og død ikke noget imod at mennesket påtager sig et ansvar ved at afværge dødsfald,

Det største problem ser ud til at være "selvmordsturisme". Fakta er at mennesker fra andre lande, mest Tyskland, rejser til Schweiz for at få en hjælp som er forbudt i deres hjemlande. Altså kan det blive en lokal belastning med politi og ambulance til dødsfald hver anden dag. Det ville da være meget bedre hvis de få specielle tilfælde i stedet kunne klares hvor den dødstrængende boede. En selvvalgt human død f.eks. via et sovemiddel.

Rent praktisk er der to foreninger, Dignitas og Exit som organiserer at yde denne hjælp, men ansøgere bliver ofte afvist hvis de vurderes at have bedre udveje. På den anden side dør mange en "almindelig" død efter at have lagt billet ind på at have en nødbremse. Det giver ro at være sikker på ikke at blive tvunget til en ubærlig afslutning. Men i de fleste tilfælde kan de sidste uger da klares på en pæn måde gennem pleje og smertebehandling.

Der er blot brug for at kunne håndtere specielle tilfælde på en menneskeværdig måde.


4 comments:

Mathilde sagde ...

Vi har om aktiv dødshjælp i vores skole. Derfor besluttede jeg at skrive et digt om det.

Aktiv dødshjælp.
For eller imod.
Hvis bare det rigtige i bogen stod.
Bogen hvis sider er hvide som mælk.
Hvis du får den rette hjælp.
Måske får du en lille snert.
Af noget som klinger.
For alt i fært.
Råb det højydt med en stemme så skinger.

tosommerfugle sagde ...

Det rigtige kan ikke stå i en bog...

Det er centralt at hver sag vurderes selvstændigt, i stedet for at foregive at der kan skrives regler for hvad det menneskeligt rigtige er. Og det er sådan set det jeg prøver at råbe højlydt via denne blog.

Og tak for digtet :-)

Anonym sagde ...

I radioen i går fortalte de, at den legaliserede aktive dødshjælp i Belgien og Holland har medført en glidebane, fordi antallet af mennesker, der har benyttet sig af muligheden, er steget markant.

tosommerfugle sagde ...

Ordet glidebane er stærkt misbrugt. Det fungerer typisk som en antydning af noget ubestemmeligt ubehageligt. Men hvad er problemet? Får nogen lov til at dø uden rimelig grund?

Spørgsmålet er også hvor oplysningen om den angivelige stigning kommer fra. Sådan helt konkret. Sagen er at der findes et antal organisationer som gør en stor indsats for at sprede misinformation, med forkerte eller forvredne påstande. Et formelt studie siger noget andet:

> Trends in end-of-life practices before and after the enactment of the euthanasia law in the Netherlands from 1990 to 2010: a repeated cross-sectional survey.
In 2010, of all deaths in the Netherlands, 2·8% were the result of euthanasia. This rate is higher than the 1·7% in 2005, but comparable with those in 2001 and 1995. Distribution of sex, age, and diagnosis was stable between 1990 and 2010. In 2010, 77% of all cases of euthanasia or physician-assisted suicide were reported to a review committee (80% in 2005). Ending of life without an explicit patient request in 2010 occurred less often (0·2%) than in 2005, 2001, 1995, and 1990 (0·8%). Continuous deep sedation until death occurred more frequently in 2010 (12·3%) than in 2005 (8·2%). Of all deaths in 2010, 0·4% were the result of the patient's decision to stop eating and drinking to end life; in half of these cases the patient had made a euthanasia request that was not granted.

Her er historien at der er et tilsvarende antal, som før lovgivningen i det hele taget blev formaliseret.

Hollænderne selv mener ikke at de har et problem. Hvem har basis for at konkludere at de har?

Logo sommerfugl