torsdag den 24. juni 2010
onsdag den 23. juni 2010
tirsdag den 22. juni 2010
mandag den 21. juni 2010
Aften. Den gamle kone og døden - L.A. Ring
Den danske maler Laurits Andersen Ring tog i 1881 navn efter den sydsjællandske landsby Ring hvor han 27 år tidligere blev født i beskedne kår, og blev kendt som L.A. Ring. Han startede som symbolistisk maler, og malede i 1887 billedet Aften. Den gamle kone og døden:
L.A. Ring - Aften. Den gamle kone og døden
Statens Museum for Kunst, KMS4102
Statens Museum for Kunst, KMS4102
Billedet har en meget markeret symbolik. En sommeraften er den gamle kone træt og tager sig et hvil siddende på sin tunge byrde. Hendes arm hænger slapt; hun kan ikke mere. Solen er gået ned, og skumringens bløde lys præger scenen. Hun var på vej ad livets vej, men kommer ikke længere. På himlen over hende hænger Døden, manden med leen, klar til at høste. Det er lige før konen dør. Hun kommer ikke til vejs ende, når ikke hjem med sin byrde. Dødsenglen tager hende.
Det siges at L.A. Ring må have fået inspiration fra novellen "Knokkelmanden", som forfatteren Henrik Pontoppidan udgav samme år. Et fattigt ægtepar havde slidt i årevis for at betale lånet i deres husmandssted. Langt om længe blev de gældfri, men konen døde før de sammen skulle til at nyde deres otium. En nådesløs afslutning.
Det ligger lige for at fortolke billedet som illustration af novellen. En trist og grum skæbne, døden efter at hele livet var en hård knoklen. Billedet rummer ingen religiøs symbolik om at konen i stedet får sin belønning i himlens evige liv. Den mest positive vinkel på denne triste tolkning ville nok være at se det som en udfrielse fra et byrdefuldt liv.
Når jeg synes at billedet er godt, er det fordi det er mere åbent end en sådan "socialrealistisk" vinklet analyse antyder.
Jeg ser i billedet en smuk livsaften. Konen har haft en hård tur ad livets vej, men derfor ikke et grumt liv uden gode sider. Det er bedre at hun dør før mørket sænker sig, før hun alligevel ikke kan fortsætte frem ad livets vej. Jo, hun ville da hellere være nået til vejs ende, men vejen har ingen ende. Hun har fundet sig et smukt sted til sin sidste hvile, og kan slappe af med god samvittighed.
Døden er ikke en grum fjende, men en naturlig afrunding af et levet liv. Hun har allerede set døden lige i øjnene, og kan give slip. Gå til ro. Pyh.
søndag den 20. juni 2010
It will come and sit on your shoulder
You can chase a butterfly
all over the field and never catch it.
But if you sit quietly in the grass
it will come and sit on your shoulder.
all over the field and never catch it.
But if you sit quietly in the grass
it will come and sit on your shoulder.
lørdag den 19. juni 2010
fredag den 18. juni 2010
Døde Kirsten Walther ved selvmord?
Den kendte og folkekære skuespillerinde Kirsten Walther døde pludselig den 19. februar 1987. Hun havde haft mange roller, men jeg vil tro at det især er hendes medvirken som Karla i Huset på Christianshavn og Yvonne Jensen i Olsen-banden hun huskes for. Hun blev kun 53 år.
Altså, det siger jeg dig ...
Den officielle dødsårsag var "hjertestop". Og umiddelbart ville jeg da gå ud fra at der dermed ikke skulle være mere at sige om den sag. Men det ser også ud til at der er vedholdende rygter om at det var selvmord, dog uden ligefrem at komme ind på metoden.
Disse rygter opstår jo ofte når et kendt menneske dør meget pludseligt, uden en forhistorie med dødelig sygdom, og mange år før det kunne "forventes". Det kan være svært at vurdere hvornår der er hold i dem eller ej. Da selvmord for mange er et stort tabu, er der solid basis for både rygter og benægtelser. En dødsårsag som "hjertestop" er netop egnet som officiel forklaring, hvis der er omstændigheder som de efterladte prøver at holde for sig selv. Hjertet stoppede jo, og vi snakker ikke om den egentlige årsag.
Der fortælles også om at Kirsten Walther i sine sidste år fik psykiske problemer og angst. "En voksende nervøsitet", sceneskræk og nervepres. Perfektionisme, meget at leve op til. Hun frasagde sig mange roller, og holdt sig meget i familielivet. Antydninger om at der var problemer med alkohol, og en død plejesøn. Så det gik ikke så godt for hende som hun fortjente, desværre.
Jeg fandt også en side fra et ugeblad, måske Se og Hør eller Ude og Hjemme. Kurt Kristiansen fortæller om at Kirsten Walther døde. Selv om selve ordet selvmord ikke står der, står det alligevel meget højlydt mellem linierne. At hun længes efter døden, at få fred fra det liv der gjorde ondt.
Danmark har mistet en kær venindeNu ved jeg jo ikke hvad skribenten havde af baggrund for sin melodramatiske udgydelse, men jeg vil dog forestille mig at det ikke udelukkende var fri fantasi.
Når livet gør ondt
Kirsten Walther blev kun 53
Når livet gør ondt, bliver døden en ven. En farlig ven, der lokker. Jo mere livet gør ondt, jo nærmere og lettere er døden. Bare væk fra det hele. Væk fra alle problemerne. Væk fra det, der gør ondt. Døden bliver den nemme udvej. Vejen til FRED.
Et menneske kan være så fortvivlet, at sindets mørke bliver til den totale, afgrundsdybe håbløshed. En tilstand, ingen kan trænge ind i. En tilstand, hvor livets positive sider - en kærlig familie, vennerne og kollegerne - kæmper en ulige kamp mod den lokkende ven.
Og en tilstand, ingen bemærker, før det er for sent. En tilstand skjult i sjælens indre, ofte bag en smilende facade.
Livet gjorde ondt på Kirsten Walther. Følsom, som hun var. Og den nat hun segnede om på køkkengulvet derhjemme, havde hun ikke kunnet klare livets smerte mere. Da hendes hjerte bristede, fik hun fred.
Fred for livet, der gorde ondt . . .
Jeg har også set en debat-tråd hvor nogle med stor fasthed hævder at det var selvmord, og andre ganske skarpt holder på at den officielle forklaring er den fulde sandhed. At hendes mand, Palle Ruben Wolfsberg, hørte at Kirsten kom hjem og rumsterede i køkkenet. Han småsov og tænkte at hun skulle have natmad. Næste morgen fandt han hende død på køkkengulvet.
Fra interviewet Teatersamtale med Jytte Abildstrøm kan jeg citere:
Der er også tid til, at mindes Kirsten Walter, der havde debut i Studenterrevyen 1953 – samme år som Jytte Abildstrøms debut fandt sted. "Hun var meget mere svagelig, end man skulle tro. Jeg prøvede at være vedholdende i mit venskab med hende, men åbenbart ikke vedholdende nok", mindes Jytte Abildstrøm med vemod over en kær kollega, der ikke kunne klare presset og valgte at begå selvmord.Igen en ret klar markering, og jeg forestiller mig da ikke at Jytte Abildstrøm blot har villet "gøre sig interessant" med overdramatiserende antydninger.
Jeg kom ikke frem til nogen entydig konklusion på om det var selvmord eller ej. Det synes dog at være sikkert at mange var af den overbevisning.
Men er det interessant om Kirsten Walther begik selvmord eller ej? Egentlig ikke, men jeg vil dog mene at det tjener hendes eftermæle bedre hvis der ikke forties noget så væsentligt for hendes vilkår i livet. På den anden side var hun en ret privat person, så det kan da også være at netop fortielse var hvad hun selv ønskede.
Måske er det mest interessante at der kan opstå ganske følelsesladet debat om emnet. At tabuet er stort nok til at mange reagerer som om det med selvmord var en beskyldning for noget negativt. Skyder motiver i skoene på nogen som holder på at der er omstændigheder som peger på selvmord.
Hvis Kirsten Walther kom frem til at livet blev for smerteligt for hende, så er det da trist, men fred være med det. Det ændrer ikke på at hun var en fremragende skuespillerinde og komiker.
Kirsten Walther som Yvonne i Olsen-banden
Nyere opslag
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
|
Opslag
