Oliemaleriet "Primavera", som kunstneren Harald Slott-Møller malede i 1901, er udstillet på "
Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg". På deres hjemmeside præsenteres maleriet med teksten:
Det er forår i Italien. Solen er ved at gå ned over bjergene ved Fiesole nord for Firenze. Et ungt par sidder bænket ved et bord og venter på deres aftensmåltid. Kvinden byder manden at drikke af sit vinglas, og han ser henført på hende. Men billedet handler om mere end den forelskelse, man umiddelbart ser. Der henvises også til den ældgamle syndefaldsmyte, historien om Adam og Eva, hvor kvinden frister manden og derved bliver årsag til menneskets ulykke. Harald Slott-Møllers malerier er symbolistiske, og deres fint ornamenterede overflade dækker over flere lag af betydning.
Som symbolistisk billede rummer værket en mængde symboler som inviterer til analyse og tolkning. Det forår som billedet omtaler, må være udtryk for en begyndelse på noget nyt. Umiddelbart set handler det om forelskelse og kærlighed. To mennesker der kunne danne par, og få et godt liv sammen. Som jeg fortolker det er det dog langt fra så enkelt.
Det er meget rimeligt at tolke ud fra kristendommen, og myten om syndefaldet. Eva frister Adam med æblet, der her er skiftet ud med et glas rødvin. Hun frister ham med sine røde læber, blussende rødmossede kinder og hun har kærlighedens røde farve på sin halskæde. Hvis han tager mod vinen og kærligheden, tager han mod et menneskeliv med livsglæde og sex. To glas er hældt op, men hans står urørt på bordet. Hun inviterer ham til at give slip. Smage vinen og livet.
Der er dog lige et lille problem. Adam er katolsk præst, og har altså svoret et "helligt" løfte om at leve i cølibat, uden at måtte gifte sig eller bare have lyster. Syndefaldet er en kirkelig forestilling, ikke noget virkeligt. Bag ham ligger kirken i den nedgående sols stråler. Hans ansigt ligger i skygge, og det tunge hovede støttes af den hånd som kunne tage imod kvinden og fristelsen. På lillefingeren har Adam en stor signetring, som symbol på hans værdighed og kald som præst.
Hans side af bordet rummer flasker med olie og eddike. Indenfor kristendommen kunne olien symbolisere døden, som i "den sidste olie". Eddiken kunne symbolisere Jesus død på korset, hvor evangeliet siger at han fik budt den sure drik på en svamp. Salatskålen giver heller ikke megen næring. Hans dragt er dystert sort. Kontrasten er kraftigt markeret.
Eva frister ham stærkt, med sit lys og sin livsglæde. Hun rækker ham hånden. Bag hende står et frodigt frugttræ, måske appelsiner. Eller måske kundskabens træ. På hendes side af bordet er livets vand, det daglige brød, vitaminrige citroner, og en stor flaske chianti vin. Hendes smukke hvide kjole matches af den blomstrende busk bag hendes arm, og af dugen på det bord som kunne blive symbolet på et liv sammen. Men så må han give afkald på det job og den særstatus som kirken giver ham, som Guds repræsentant på jorden. Er det en synd at dyrke livets og kroppens glæder? Adam og Eva.
De to mennesker kan også ses som symboler på døden og livet. De er modsætninger, men har brug for hinanden. Et godt og kærligt par. Salt og peber. Eller de kan ses som symboler på at kirken bygger på døden og det mørke; i modsætning til livsglæde og nydelse. En nødvendig forening. Tør han tage imod foråret og den dejlige kvinde? Livets glæde og smerte. Tør kirken livets lys?
Dengang billedet blev malet var der et forår på vej, som optøning af kirkens vinter. Viden og tanke blomstrede, og var ved at fortrænge kirkens dystre regime over liv og død, mennesker og kærlighed. Ligestillingen var begyndende, i stedet for at kvinden var mandens underdanige tjener. Vover kirken foråret?
Primavera.
Nyere opslag
Opslag
