... by lappid
lørdag den 14. november 2009
fredag den 13. november 2009
torsdag den 12. november 2009
Veluddannede psykisk syge hurtigst til selvmord
En tydelig tendens fra afhandlingen er sammenhængen mellem selvmordsrate og almene kriterier for hvem der har success i livet. Det vil sige lang uddannelse, høj indkomst, godt job og parforhold. I dagligdagen afspejler "det gode liv" sig i færre selvmord. Men i psykiatrien er det omvendt. Her er selvmordsraten blandt de "stærke" størst.
Det indlysende spørgsmål bliver jo hvad mon forklaringen er. Det er begrænset hvor dybt registerforskning kan grave her, så derfor skifter fokus desværre til "hvad eksperterne mener".
Et forsøg på forklaring går på tabuet omkring at være "psykisk syg". At det ses og opleves som noget skamfuldt. Noget der helst ikke tales ret meget om i dagens Danmark. At den ramte ikke lever op til forventningerne. Stoltheden får et stort hak. Stigmatiseringen er ikke kun fra omgivelserne, men måske endnu mere fra den ramte selv. Et nederlag af rang. Uden tro på at det kan lade sig gøre at "vende tilbage", bliver døden en fristende udvej.
Forklaringen omkring prestigetab holder et stykke vej, men jeg mener at et andet aspekt kan være af væsentlig betydning. Vi taler om mennesker som er vant til at stille krav. Vant til at blive mødt med tydelig kompetence når de skal have hjælp med et problem. Vant til at få klar besked, hvad enten den er god eller ej. Vant til handling.
Det skorter jo ikke på beretninger om hvordan de psykiatriske afdelinger ikke ligefrem giver en patient, som stiller krav, anledning til at føle sig i gode hænder. Hvordan der er voldsomt pres på ressourcerne, at der ofte dårligt er tid til anden behandling end piller. Hvordan råbene fra patienter og pårørende bliver mødt med yderligere nedskæringer. Lejlighedsvis stiller en politiker sig op og siger at nu må det altså gøres bedre, men uden at det bliver omsat i handling.
Jeg kan godt forstå hvordan patienter kan få oplevelsen af at det ikke er dér de kan få hjælp. Og når der heller ikke er andre steder at gå hen, er der kun én udvej tilbage. Døden som den permanente løsning på hvad der snarere kunne have været et midlertidigt problem.
- MetroXpress:
Nedturen er hårdest ved de succesfulde - Jyllands-Posten:
Sygdom er hårdest ved de succesfulde - DR:
Højtuddannede begår oftere selvmord
Se også:
onsdag den 11. november 2009
tirsdag den 10. november 2009
mandag den 9. november 2009
En flyvende stump af Berlin-muren
For netop 20 år siden, den 9. november 1989 revnede Berlin-muren. Denne egentligt lidt tilfældige begivenhed blev stærkt symbolsk for det allerede igangværende sammenbrud af den gamle østblok, hvor Sovjetunionen med hård hånd havde styret sine vasalstater i Warszawa-pagten.
Jeg husker selv hvordan jeg var opmærksom på at det var en markant historisk dag, at Europa endnu engang ændrede sin scene. Jerntæppet gik op.
Stumper af muren fik nærmest status af relikvie, hvor selv ganske små stumper beton er blevet solgt i fine indpakninger. Større stykker blev spredt ud over verden, hvor de som skulpturer er indgået i mindesmærker. Især hvis den gamle graffiti egnede sig til en symbolsk tolkning.
Denne stump står ved Ronald Reagan biblioteket, hvor den også kan kaldes for et symbol på hvordan præsident Reagan (eller måske snarere hans taleskrivere) søgte at tilskrive sig en stor del af "æren" for sammenbruddet af "the evil empire".
søndag den 8. november 2009
Nyere opslag
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
|
Opslag
