To the sun (seppuku) by Zarah Delrosario
tirsdag den 31. marts 2009
mandag den 30. marts 2009
Japansk selvmordsdille: Svovlbrinte
Svovlbrinte (H2S) er en brændbar gas med en ganske karakteristisk lugt, der turde være velkendt fra rådne æg, eller en prut. En ret giftig lugt, som de fleste helst undgår. Faktisk er det også ganske bogstaveligt en giftig gas, der er dræbende i langt større koncentrationer end hvad der skal til for at vi rynker på næsen. Omkring 100.000 gange så kraftigt.
Koncentrationer på over 100 ppm medfører akutte og efterhånden livsfarlige skader. 1000 ppm er dødeligt på kort tid. Derfor er der stramme sikkerhedsforanstaltninger ved industrielle kemiske processer, der involverer større mængder svovlbrinte. I dagligdagen er det ikke noget der bare lige sker.
Reelt er det dog ikke svært at fremstille svovlbrinte nok til et mindre giftgas-angreb. Jeg kunne gå ud og købe to kemikalier, og blande dem sammen. Hvis jeg gjorde det i et lille lukket rum, ville det være en hurtig måde at begå selvmord på.
Og det er blevet til lidt af en selvmordsdille i Japan. Der findes vejledninger, som er nemme at følge, og med et advarselsskilt lige til at printe. Der er dagligt selvmord på denne måde, og det kan ske at en lille gruppe fremmede finder sammen i en bil. En selvmordspagt, og nemt indkøbte kemikalier. Advarselsskiltet i vinduet, og giftgas fra en spand. To stoffer, og en kemisk proces. En farlig oprydningsopgave bagefter. Og en risiko for forbipasserende.
Myndighederne har jagtet de pågældende internet hjemmesider, for at få dem lukket eller spærret.
Nogle har også lavet nummeret indendørs, og "glemt" at tænke på at giftgassen kan sprede sig. Har derved ramt familiemedlemmer og naboer. Resultaterne har været skader og dødsfald. Det var ikke meningen; de pågældende troede at de kunne styre det. Troede at svovlbrinte var en god selvmordsmetode. Det sker også at nogen fumler med det, og "nøjes" med selv at blive alvorligt skadet.
Fornyligt fik jeg, på min blog her, en kommentar med opskriftens detaljer, og ret specifikke amerikanske produktnavne. Nogen havde søgt på "suicide manual", og kopieret en standardskrivelse ind. Jeg kan se at samme kommentar er lagt på mange blogs og nyhedsartikler. De mest egnede stoffer var markeret med "cool". Det synes jeg nu ikke. Afvist.
Se også:
søndag den 29. marts 2009
lørdag den 28. marts 2009
Designer selvmord
Firmaet Alessi sælger designerprodukter, og nogle af disse egner sig til at blive lagt mærke til. Her er en arbejdstegning:
Og det færdige produkt. En bundprop til badekar:
Alessi "Mr Suicide" Bath Plug designed by Giacon Massimo
fredag den 27. marts 2009
Gamle narkomaner?
"There’s no such thing as an old junkie"
Billedet her er fra en engelsk kampagne for en social hjælpeorganisation, Focus12. En slagkraftig illustration til et budskab om at der ikke findes gamle narkomaner. Det passer godt til en virkelighed hvor narkomaner går socialt, sundhedsmæssigt og menneskeligt i hundene. Til en fokus på støtte til at få et bedre liv.
Der er dog et mindre problem med kampagnen. Påstanden om at der ikke findes gamle junkies er ikke korrekt. Her tænker jeg ikke primært på de atypiske tilfælde med narkomaner, der har ressourcer til ikke at gå i hundene. Med penge til at holde sammen på livet, kan det stadig godt lade sig gøre at leve længe.
En betydeligt større gruppe er narkomaner på recept. Det er ikke ligefrem nogen sjældenhed at gamle mennesker får udskrevet betydelige mængder piller. Deriblandt psykofarmaka med heftige bivirkninger. Midler der forkorter livet. Midler hvor jævnligt øgede doseringer mest har til formål at dulme et nervesystem der køres ned af medicineringen. Midler som læger lader sig nøde til at udskrive uden konkret medicinsk indikation, for at gøre urolige gamle sløve og apatiske. Det er billigere.
Gamle narkomaner.
torsdag den 26. marts 2009
onsdag den 25. marts 2009
Nyere opslag
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
|
Opslag
