Logo sommerfugl

mandag den 22. december 2008

"Julemandens" død

Andrew Robertson
For to år siden var der juletræsfest i Broughty Castle Bowling Club, i omegnen af Dundee, Skotland. Den 82-årige Andrew Robertson var i centrum, i fuldt julemandskostume, som han havde været det i flere år. Vellidt, altid hjælpsom og i godt humør.

Mens han var ved at dele pakker ud til børnene klagede han over varmen. Da han kort efter ikke kunne stå sikkert, blev han hjulpet ud i et sideværelse, og lagt på gulvet. Mens ambulancen var på vej, forsøgtes genoplivning. Redderne kunne ved ankomsten blot bekræfte at han var død.

Andrew var en gammel mand, og helbredet var ikke hvad det havde været. I flere år havde han kæmpet med hudkræft, men var frisk og rørig. Havde overlevet sin kone og de fleste søskende. Det pludselige dødsfald kom som et chok for alle. En blodprop, kunne jeg forestille mig.

Hvad børnene så var at julemanden blev syg, og ikke hvad der videre skete. Nogle af dem var bange om julemanden så ikke kunne komme med julegaverne, når det blev jul for alvor.

Historien her var en af den slags "små" nyheder, som på grund af de lidt dramatiske omstændigheder kom vidt omkring. Den var oppe i en del nyhedsmedier, blogs og fora. Den gennemgående reaktion var at se det som forfærdeligt tragisk, og noget traumatisk for børnene. Det synes jeg egentlig ikke.

Jo, det var da meget pludseligt, og spolerede festen. Børnene må være blevet skræmte og usikre. Her afhænger meget af om de voksne kunne bevare roen, og ikke gøre det til noget forfærdeligt. Børnene kigger jo til de voksne for at se hvordan de skal reagere. Om de skal være bange.

Andrew selv fik reelt set en nem død, og en livsafrunding i glade festlige omgivelser. Jeg er da overbevist om at han hellere havde set at det ikke var lige midt i det hele, men tror alligevel at det var en død som mange selv kunne tænke sig. Ingen lang tur nedad bakke, slippe for et liv hvor det at have det skidt kommer til at fylde det meste.

Andrew Robertson fik også selv sin julegave.


Santa Claus, Julemandens gravsten


6 comments:

Marian sagde ...

Minder mig om en linie fra en sang, som et eller andet sted hen har sat sig fast hos mig (lidt som et mantra): "Cos he died like all good cowboys with his boots on next to his men" :) Og om noget bliver traumatisk for et barn kommer vel altid an på, hvordan de voksne i barnets liv takler situationen.

tosommerfugle sagde ...

Udmærket analogi, til talemåden om at dø med støvlerne på. Den glemte jeg at tænke på da jeg skrev indlægget :-)

... og hvordan de voksne takler, afhænger jo så også af om de kan finde ud af at løsrive sig fra "almene" mønstre om "sådan gør man da". Der er jo endog rigtig mange ting hvor den "forventede" reaktion ikke er så ... velbegrundet.

Deborah sagde ...

Jeg giver dig helt ret. Det var da for ham en god død. Og at vi skal dø, er det eneste, der er helt sikkert, et faktum, der burde være mere naturligt og som børn jo også er nødt til at forholde sig til. Det kan være meget værre at leve videre, end at få sådan en død.

tosommerfugle sagde ...

De fleste har vist et lidt dobbelt forhold til døden. På den ene side er der jo langt imellem nogen som tror at de "slipper". På den anden side er vinklen tilsyneladende oftest "langt ude i fremtiden". Insisterer på at der hele tiden er et "i morgen".

Mit indtryk er at børn udmærket kan finde ud af at forholde sig til det, hvis de lige får lidt støtte, fra voksne der ikke taler hen over, eller ned til, børnene.

Andys bror tog det i øvrigt også meget fornuftigt:
“It has been quite a shock for everybody but my view is that he was there thoroughly enjoying himself when he was struck down and he is now with his beloved wife.”

Liv sagde ...

Heia!

Jeg leser bloggen din, men jeg er ikke så flink til å kommentere. Men jeg bare lurer på en ting?


Hvor kommer det bildet fra? Det med han gutten?

tosommerfugle sagde ...

Jamen, velkommen til :-) Og helt fint ikke at kommentere hele tiden.

Jeg ledte selv efter hvor gravstens-billedet kom fra, men jeg fandt ikke frem til den egentlige kilde. Som en Google Image søgning på Santa is Dead viser, er det af de sjove billeder, som er gengivet mange steder.

Jeg morede mig dog lidt med at rette årstallet, fra 2000 til 2006. Dermed kom det til at passe med den virkelige historie, som jeg bloggede med afsæt i. :-)

Logo sommerfugl