Dette billede af fredagens solformørkelse er på ingen måde noget særligt. Det minder mere om en halvmåne, bortset fra at det er taget om dagen, og med en letskyet himmel. Morgenen sydpå startede ellers med næsten klar himmel, men skyerne kom da solformørkelsen nærmede sig. På en gåtur så jeg dog at skyerne var så tynde at solen var klart synlig igennem. Det havde endog den fordel at jeg ubesværet kunne kikke direkte mod solen, uden solfilter eller bare solbriller. Mobiltelefonens kamera kunne også være med, men uden zoom ses solen jo ikke så meget.
De mange advarsler mod at kikke direkte mod solen bygger på risikoen for øjenskader. Det er der jo ingen som har lyst til, så "for en sikkerheds skyld" bliver advarslerne meget kraftige og kategoriske. Der opstilles en regel, hvor ingen kommer til skade hvis de lydigt gør som der bliver sagt. Når jeg ikke kærede mig om reglerne, var det jo så i kraft af at der var skyer nok til at solen kun blev moderat blændende. Jeg kunne jo kikke væk igen når skyerne blev tyndere.
På den anden side minder det mig om en lille episode fra min barndom. Jeg må have været omkring 12-13 år, og solbadede ved det lokale friluftsbad. Det var en helt klar sommerdag med høj sol, og jeg prøvede at kikke direkte op mod solen i flere minutter. Selvfølgelig blev jeg blændet grundigt, men andet skete der ikke. Det tog nogle minutter før mit syn igen var helt som før. Ingen skader.
En del af forklaringen er sikkert at jeg som barn havde øjne, som kunne trække pupillerne ekstra stærkt sammen, men som sædvanligt ser det ud til at advarsler gives efter præmissen "overdrivelse fremmer forståelsen". Jeg havde selvfølgelig også leget med at bruge en lup som brændglas, og havde erfaret at under en diameter på cirka 1 cm, kunne det ikke lykkedes at få noget ud af det, ingen gløder, røg, sværtning eller bare ubehag. Så jeg kunne jo godt se at hvad der kan komme igennem en pupil på i nærheden af 1 mm ikke er noget som uden videre kan forbrænde et øje voldsomt.
Jeg har altså stadig et udmærket syn, i forhold til min alder, men jeg vil da bestemt ikke foreslå nogen at gentage mit lille forsøg fra en "dumdristig" barndom. Der kan jo være forskel på øjne, og deres evne til at afskærme for kraftigt lys.
Livet er bedre, synes jeg, ved selv at tænke over hvad der kan ske, i stedet for at tro på at maksimal sikkerhed er det eneste rigtige. Jeg kan godt finde ud af hvornår der er grund til at være forsigtig, uden at "følge reglerne".
Nyere opslag
Opslag
