Debbie Purdy vil ikke dø for tidligt

Den 45-årige Debbie Purdy fra Bradford, England elsker livet. Hun kalder sig selv for adrenalin junkie. Hun har klatret i bjerge, sprunget i faldskærm, vandret i jungler, dykket og meget andet. Tingene ændrede sig, og i en periode fik hun sit største kick hvis det lykkedes for hende at gå uden hjælp. Nu er hun bundet til en kørestol. Kræfterne svinder løbende.

Hun lider af multipel sklerose, sygdommen har langsomt indskrænket hendes muligheder gennem 14 år. Hun bliver mere og mere afhængig af hjælp. Hun får ikke et langt liv. Derfor vil hun gerne kunne få lov til at dø når hendes grænse er nået. Ikke senere, men heller ikke før. Hun ved at hun ikke vil kunne handle hvis hun venter til smerterne bliver ulidelige, og bevægeligheden nær nul. Så vil selvmord være udelukket, og også (i England) aktiv dødshjælp (eutanasi). Derfor er planen at rejse til Schweiz og få hjælp af Dignitas til at sove stille ind, i stedet for at trække pinen ud. En selvvalgt human død via et sovemiddel.

Men hun har et problem. Hun vil gerne have hjælp til rejsen, til sin tid. Og hendes mand, musikeren Omar Puente (fra Cuba), vil gerne hjælpe. Desværre vil anklagemyndigheden ikke garantere at han ikke vil blive retsforfulgt og muligvis fængslet. Den risiko vil hun ikke lade ham løbe. Derfor kan hun blive nødt til at rejse til Schweiz mens hun stadig kan rejse alene, uden ledsagelse fra hendes trofaste ægtefælle. Det vil sige at hun kan blive nødt til at dø længe før hendes personlige grænse for at kunne holde livet ud er nået. Fakta er at forskellen kan blive adskillige år.

Det er hun ikke tilfreds med. Hun vil have ro til at kunne nyde resten af sit liv så meget som muligt. Så længe som muligt. Uden at skulle bekymre sig for meget for at kunne få lov til at vælge sin dødsdag, vil hun få mere overskud til at kæmpe for livet.

Hun er vred over at samfundet lader som om problemet ikke eksisterer, som om at døden ikke kan blive den fornuftige udvej. Chancerne for at hun kan få loven ændret er ikke store. Praksis viser dog at 99% af de mange englændere som har ledsaget en uhelbredeligt syg til Schweiz for at få hjælp til en værdig død ikke er blevet retsforfulgt, selv om anklagemyndigheden holder på at det er kriminelt. Så det burde ikke være uoverstigeligt for dem på forhånd at give frit lejde. Men nej. De vil ikke fortælle om deres kriterier for om der skal rejses sigtelse, de foretrækker tavshed om hvornår de vil udøve fornuft i stedet for at håndhæve loven.

Hun har nu vundet en sejr. En lille sejr. Hun har fået lov til at gå til højesteret, for at få dem til at tage stilling, hvilket muligvis kan resultere i lovændring eller blot mere klare regler. Det er ikke sikkert at hun får noget ud af det, men nu bliver højesteret nødt til behandle sagen.

• BBC:
  MS woman wins right-to-die review
• TimesOnline (2007):
  Dozens admit aiding relatives commit suicide
• The Guardian (2004):
  'I don't want to plan my death, I want to enjoy life'
• Mirror.co.uk:
  Don't jail my husband for helping me to die

Sagen minder om den med Diane Pretty, der i 2001 led en langtrukken død ved kvælning efter at have tabt retssager om at hendes mand skulle have lov til at hjælpe hende med at dø lidt før.

Se også:

Debbie Purdy vandt, fremskridt for aktiv dødshjælp i England

Diane Prettys menneskerettigheder

Chantal Sébire slap fri af myndighederne

Britisk højesteretsdommer stadfæstede ret til selvmord

Dødshjælp i Holland og Schweiz

Død med værdighed i Oregon

Briter kæmper for friheden til at dø

Det Etiske Råd inhabile omkring aktiv dødshjælp

En sommerfugl i min computer

BTF90

Se også:

Sommerfuglepark

Nysgerrig sommerfugl (gadespejl)

Regnvejrets sommerfugle

Sommerfugle-kjole

Sommerfuglepark

Veolia Environnement's
Optical Illusion Campaign

Se også:

En sommerfugl i min computer

Nysgerrig sommerfugl (gadespejl)

Mand med sommerfuglehjerte

Den menneskelige vinkel

Sidste lørdag, den 2. juni, fandt en forbipasserende en plasticpose ganske tæt på friluftsscenen i parken bag Horsens Kunstmuseum. Indeholdet var liget af en nyfødt pige, omhyggeligt svøbt i et håndklæde. Sagen efterforskes som en drabssag, men det er ikke lykkedes at opspore moderen eller en konkret forklaring.

Babyen var født velskabt fire dage før hun blev fundet, og havde ligget i posen to dage. Ingen tegn på vold eller sygdom, pigen blev formodentligt efterladt i live. Placeringen tyder på lokalkendskab.

Artikler fra Politiken:

• Barnelig fundet i plastikpose
• Barnelig har ligget i to døgn
• Spædbarn blev efterladt i live
• Politi: Barneligs forældre har lokalkendskab
• Politi uden spor i sag om barnelig

En ulykkelig sag. Her søndag aften så jeg en Politiken artikel, der heldigvis sætter fokus på den menneskelige vinkel, at der er mere brug for hjælp end straf.

• Ekspert: »Det var ikke hensigten, at det efterladte barn skulle dø«

En pensioneret psykolog, Jørn Beckmann, der i sit arbejdsliv har udarbejdet et hav af gerningsmandsprofiler, siger sin mening:

»Der er ikke tale om en forbrydelse, men om en ulykke. Det har været kvindens eneste udvej. Hendes håb har været, at babyen blev fundet. Hun har svøbt barnet så omsorgsfuldt ind i et håndklæde, og lagt det så tæt på en offentlig sti. Ellers kunne hun jo have hældt det i havnen«.

Han er overbevist om at kvinden har været ganske alene, og gjort det bedste hun kunne overskue. Han forstår godt at hun er meget bange og skjuler sig.

»Det er meget skamfuldt. At være nødt til at skille sig af med sit barn er den totale menneskelige fallit. Det, der skulle have været højdepunktet i hendes liv, er blevet til en hemmelig begivenhed, der mærker den arme kone for livet«.

Han mener at hun har brug for at få frit lejde, og hjælp til den enorme smerte som hun bærer på.

En fornuftig mand, Jørn Beckmann.

Der er netop brug for den menneskelige vinkel, ikke paragraffer, i sådan en sag her. Dom og straf ville være meningsløst, ikke hjælpe på noget som helst. Det mest triste er at kvinden var så alene at hun ikke kunne se andre udveje, end at håbe på at hendes nyfødte pige blev fundet hurtigt, og givet den omsorg som moderen selv ikke følte at hun kunne magte. Nu har hun bare endnu mere brug for selv at få omsorg. Triste fakta.

Se også:

Usømmelig omgang med lig, "for helvede"

Kants kategoriske imperativ misbruges

Også børn fortjener respekt

Moderlig dødshjælp til Belgisk Thalidomid-barn

Pippi Langstrømpe pustede lyset ud

Med eventyrene om Pippi Langstrømpe fortalte Astrid Lindgren jo nogle dejlige historier om en lille pige, der tog sig plads til at udleve en masse drømme om at gøre livet sjovt, og et oprør mod forstokkede voksne. I den sammenhæng har det været ekstra komisk når virkelige voksne ganske frivilligt (men ubevidst) har spillet rollen som Fru Prysselius (Pruselusken) i deres kritik af den meget egenrådige, kreative og generøse beboer af Villa Villekulla. Hun har givet frihed og glæder til mange børn, ikke blot hendes velopdragne venner Tommy og Annika.

Men samtidig er Pippi Langstrømpe et forladt barn. En ni-årig pige uden forældre, som er nødt til at klare det hele selv. Hun kan, hun er jo verdens stærkeste. Hun gør grin med de bedrevidende, der ikke evner at forstå og acceptere hende som hun er, ikke værdsætter hendes evner og menneskelige kvaliteter.

Hun beslutter at hun ikke vil være en del af den voksne verden, tager en pille mod dén sygdom. Men Annika og Tommy ser fra deres soveværelsesvindue Pippi sidde i sit køkken og stirre ind i et tændt stearinlys. Livets flamme? De ser hendes ensomhed. Hun puster lyset ud. Og der var ikke mere at fortælle om Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Långstrump.

Lille frække Pippi blev ikke voksen.

Tjolahop tjolahej tjolahopsasa

Pippi Longstocking as adult by Steven Ståhlberg

• Information: Pippi-paradokset

Se også:

Tintins Oplevelser: Selvmord i rummet

Politisk ukorrekt Anders And?

Den lille prins og den gule slange

Happy birthday, Barbie girl

Propellor Girl Takes Flight

Snape gav aktiv dødshjælp til Dumbledore (Harry Potter)

Steen og Stoffer med ADHD - Fantasiens død

Nyd de små ting

mums

Se også:

Peter Plys om kunsten at være lykkelig

Lad verden være smuk!

For enden af regnbuen ...

En kæp i hjulet

Slagskygger

Mig
sidst på dagen
syd for Kalvebod Fælled

To skygger
på vej ind i Hestehave skoven
ved Langebæk, Sydsjælland
en novemberdag 2004
ved solnedgangstid

Sommerfugle udenfor nettet

Butterfly Catcher by Ann M. Gorman

Se også:

Skygge fanger sommerfugle

Samler han på sommerfugle?

Sommerfugle-samler i fælden

Jagten på livet

Skygge fanger sommerfugle

Se også:

Sommerfugle udenfor nettet

Samler han på sommerfugle?

Sommerfugle-samler i fælden

Sommerfugl suger nektar

Analog vinyl-nektar

Se også:

Måneskinssonate for sommerfugle

Nysgerrig sommerfugl (gadespejl)

Sommerfugle spiser mere end nektar

G-nøgle i disharmoni

Kan selvmordsforsøg betale sig?

Umiddelbart er det jo et lidt sært og provokerende spørgsmål, om et selvmordsforsøg kan være nyttigt. Men det ser ud til at svaret ofte kan være et klart "ja". Og jeg tænker ikke på de dog usædvanlige tilfælde hvor et afklaret og gennemtænkt selvmord kan siges at være en fornuftig udvej.

Jeg startede så småt på et indlæg om emnet lørdag, og så her søndag morgen en sag som godt kan være illustrativ. En beruset 21-årig kvinde i ulykkelig kærestesorg sprang tidligt i morges i Århus havn, og svømmede udad. To politibetjente på patrulje var tilfældigvis i nærheden. Den ene smed overtøjet og svømmede efter hende. Det lykkedes ham at overtale hende til at komme i land igen. God indsats.

Nu går jeg så ud fra at hun på kort sigt får noget psykologisk eller psykiatrisk bistand til at bearbejde baggrunden, og kommer videre i livet. Det tror jeg at hun kan have gavn af. Hvad nu hvis hun i stedet havde vendt om, og mandag måske kontaktet sin læge med at hun havde det skidt? Jeg vil gætte på at det kunne være blevet til en recept på lykkepiller eller noget beroligende, og muligvis nogle psykolog-timer om nogle måneder. Springet i havnen giver til gengæld hurtig hjælp. Hov.

• Jyllands-Posten:
  Jaloux kvinde kastede sig i havnen ved diskobåd
• Politiken:
  Politimand reddede kvinde der ville drukne sig selv

Mine overvejelser er ikke specifikt baseret på denne sag, men er mere generelle. Jeg har set en artikel om at psykolog og forfatter Bente Hjorth Madsen fra Center for Selvmordsforebyggelse i Region Midtjylland onsdag holdt foredrag i Odense. Her pegede hun på at et selvmordsforsøg netop kan anvendes konstruktivt til at få snakket om nogle ting der er pokkers meget brug for at få snakket om. En byld som det alt for ofte er svært at få tage hul på.

• Fyens Stiftstidende:
  Kan et selvmordsforsøg gøre nytte?

Jeg har også set omtale af noget amerikansk forskning som stiller spørgsmålet om økonomien i at forsøge selvmord eller ej. En sammenligning af dem som forsøgte selvmord, med dem som stoppede i sidste øjeblik, viste at dem som forsøgte fik en indkomststigning på over 20 procent. Og ved de mest alvorlige, "hårde", selvmordsforsøg var stigningen endda oppe på over 36 procent. Skæve fakta.

Forklaringen var igen at selvmordsforsøg giver umiddelbar mulighed for hjælp som ellers kan være meget svær eller umulig at få. Ja, hjælpen bliver ligefrem påtvunget, i stedet for at kræve en kamp, en energi som måske ikke er der.

• Slate: The Economics of Suicide

Det er beklageligt at der skal så larmende råb om hjælp til.