Logo sommerfugl

torsdag den 30. juni 2011

Når jeg bliver gammel vil jeg gerne dø

Hvis alt går vel, er det sandsynligt at jeg kan leve omkring 30-40 år endnu. Måske lidt mindre eller mere, men antallet af år er såmænd ikke det vigtige her. En ulykke eller alvorlig sygdom kan selvfølgelig ændre vilkårene, men det centrale for mig er at jeg kan fortsætte med at synes at livet er værd at leve.

Jeg vil ikke finde mig i hvad som helst. En sygdom kan gøre mit liv eller fremtidsudsigter så ringe at jeg siger stop. Afslutter mit liv. Selvmord, fremskyndet død, selvadministreret aktiv dødshjælp, eller hvad det nu kan kaldes. Det kræver jo så at jeg selv er i stand til selv at gøre det fornødne. Det ville være meget trist at være udleveret til "hjælpere", som så sig berettigede til at forhindre mig i at tage afsked med livet, i god ro og orden. Tvinge mig til at leve et ubærligt liv.

Forpjusket gammel hund

Mine krav til livet er såmænd ikke høje. Jeg vil godt kunne affinde mig med et liv hvor rammerne er blevet indsnævret til ret små cirkler. Og jeg vil også kunne finde ud af at være alene, uden derfor at hentæres i elendig ensomhed. Som gammel mand må jeg forvente at min krop går mere og mere i forfald. Med lidt held får jeg en hurtig død ved et hjerteanfald, men der er også risiko for at det bare går langsomt nedad bakke.

At livsindholdet bliver kampen for at holde mig i live. Her kan der komme et punkt hvor jeg må træffe et valg. Vil jeg overlade ansvaret for min krop og mit liv til et hårdt presset plejesystem, som heller ikke i bedste fald kan sikre mig et ønskværdigt liv? Eller vil jeg sørge for at afslutte mit liv mens jeg selv kan, uden at have behov for at få hjælp til at dø? En hjælper kunne risikere betydelige omkostninger omkring politi-undersøgelser, retsforfølgelse og straf.

Jeg tror at mig valg ville være at hjælpe mig selv ud af livet. Hellere leve lidt for kort, end alt, alt, alt for længe.

Gammel kat i flok af legende mus

Hvis jeg som gammel er alene, er der altså store chancer for at jeg en dag selv sørger for at forlade livet. Det ville være vigtigt for mig at gøre det på en pæn måde, og sørge for at nogen "rydder op" nogenlunde hurtigt bagefter. Hvis jeg deler bolig med en anden, kunne dette meget vel tænkes at føre til at jeg holder fast i livet længere end ellers, men jeg ville stadig skulle passe på ikke at gøre den anden strafbar, når jeg en dag måske alligevel siger "nu er det nok". Selvfølgelig ville det være nødvendigt at tage en god afsked.

Kort sagt kunne jeg nemt blive en del af den statistik som viser at netop ældre mænd er en gruppe med mange selvmord. Det ville ikke være udtryk for at jeg var deprimeret eller ensom, men blot en rationel afvejning af om livet behøver vare længere. Biologisk overlevelse er ikke et mål i sig selv, og det er ikke en behandlingskrævende sygdom at ønske at få fri fra den sidste stump, i stedet for at lade livet blive en skæbne værre end døden.

Død krage

Faktisk er der kun én ting som for alvor ville kunne få mig til at udsætte min død. Aktiv dødshjælp. Altså at jeg, helt lovligt, kunne få hjælp til at dø når min grænse for alvor var overskredet, i stedet for at måtte gøre det mens jeg stadig havde de fysiske og mentale kræfter. Kunne få tryghed.


onsdag den 29. juni 2011

Cute overload: Panda amok

Panda-bjørn graffiti, med pistoler

Pandaen har sit udseende imod sig. Den bambus-ædende bjørns proportioner og store sorte øjenpletter forleder mange til at se den som meget nuttet, som en sød og blød dyreunge. Men en panda er i virkeligheden bidsk, og kan i selvforsvar tage sine skarpe tænder og kløer i brug. Ellers kunne den heller ikke forsvare sig mod rovdyr.


lørdag den 25. juni 2011

Liv-moder korsfæstelse

Crucifixion by Eric Drooker - Kvinde korsfæstet på livmoder, og andre henrettelser

Crucifixion by Eric Drooker

"Drooker also empathizes with the oppression of women, specifically women's rights to her own body. In an unnerving print, a woman is crucified on a uterus.

In the distance, other forms of historically cruel executions subtlety and starkly dot the horizon. A silhouette of a woman has been hanged, and another one is burning at the stake. Also etched in the background are wheels, a mid 16th century execution device reminiscent of medieval torture; this anachronistic structure alludes to Pieter Brueghel's Wheels that dotted his landscape in The Triumph of Death. A silhouette of a man runs from the execution, which shows that man is the executioner of his own kind. In the foreground, skeletons of former martyrs are scattered among symbolic modern day devices. A wire coat hanger lies not far from the woman's feet, explicitly reminding viewers that without safe clinics, women resort to unsafe methods of abortion. The other modern device is a Dalkon shield, a defective birth control device invented in 1970. Drooker borders the image with double helices, sperm, and chromosomes, to clarify that the sexual suppression is unfounded because a person's sex is arbitrarily determined by genetics.

This crucifixion more than suggests that women who are nailed to this traditional and repressive role of sperm collectors are suffering as unjustly as the executed have for the past couple millennia. This brings up the question if humankind has actually progressed since the first famous crucifixion. Perhaps the figure is Christ-like, because she is bearing everyone else's sins, especially those who condemn her."


fredag den 24. juni 2011

Give me liberty and give me death!

Liberty statue (frihedsstatuen) / grim reaper


Titlen på blog indlægget er et ordspil, der henviser til en berømt tale fra før den amerikanske uafhængighedskrig, hvor tilskuernes reaktion blev udmøntet i kampråbet Give me Liberty, or give me Death! Desværre må det konstateres at det i nutiden er blevet til at rigtig mange nærmest er ligeglade med frihed, med mindre det er på andres bekostning. Meget eklatant udtrykt når friheden til at dø undertrykkes.


Logo sommerfugl