Logo sommerfugl

søndag den 2. november 2008

God lov i Uruguay for aktiv dødshjælp

Uruguay våbenskjold
Straffeloven i Uruguay har en usædvanlig paragraf:
37. (Del homicidio piadoso)
Los Jueces tiene la facultad de exonerar de castigo al sujeto de antecedentes honorables, autor de un homicidio, efectuado por móviles de piedad, mediante súplicas reiteradas de la víctima.

(Poder Legislativo República Oriental del Uruguay: Código Penal).
En dansk udlægning (ikke et forsøg på juridisk oversættelse af de specifikke begreber) kunne lyde:
Dommerne er bemyndigede til at undlade at straffe en hæderlig person, der begår medlidenhedsdrab efter gentagne anmodninger fra offeret.
Loven blev vedtaget i 1933 og trådte i kraft i 1934. Året efter forsøgte to parlamentarikere uden held at få paragraffen omstødt. Så vidt jeg kan se har den spanske juraprofessor Luis Jiménez de Asúa haft stor indflydelse på loven.

En glimrende måde at lovgive på, mener jeg. Loven tillader aktiv dødshjælp (eutanasi), uden at gøre det til et spørgsmål om bureaukratiske regler og målbare fakta. Det centrale er at motivet er medlidenhed, uden spørgsmålstegn ved hæderligheden, og at det er et vedholdende ønske. Gennem at overlade en konkret vurdering til dommeren, lægger loven afstand til juridisk flueknepperi om detaljer i lovsprog og procedurer.

Paragraf hammer
Jeg vil gå ud fra at dommerne som en naturlig ting kræver at en anklaget kan føre sin sag på en overbevisende måde, at det ikke er "nok" at den døde var gammel og/eller syg, og at der ikke er tegn på egennyttige motiver. Der er så stor forskel på enkeltsager, at der altid vil være tilfælde som falder udenfor forsøg på at erstatte etik med lovtekst. Derfor er det bedre at vurdere den enkelte situation. Det vigtige er at loven i Uruguay giver mulighed for en fornuftig vurdering.

Straffeloven i Uruguay har en usædvanligt god paragraf.


4 comments:

Anonym sagde ...

(fuldkommen off topic og i et fortravlet morgensekund før påbegyndelse af nyt job:
Jeg har ikke overskud til ret meget andet end at holde tungen lige i munden for iden.
Men et stort knus skal du have!!!!
Knuuuuus)

tosommerfugle sagde ...

(Håber du havde en god dag på dit nye job :-) hvis dét kører godt, kan det jo gavne overskuddet..... Knus!)

Folkeskole eleven sagde ...

Det er ikke aktiv dødshjælp der er lovligt i Uruguay men derimod passiv dødshjælp. Patienten har ret til at takke nej til behandling der kan forlænge hans liv= PASSIV DØDSHJÆLP

Aktiv dødshjælp, er når der bliver givet en indsprøjtning der gør så patienten slipper for de værste smerter og forlader.

tosommerfugle sagde ...

> Liberalt opbrud på det katolske kontinent

Du har måske set denne 2009 artikel fra Kristeligt Dagblad? Den handler ganske rigtigt om at lovfæste retten til at afvise såkaldt "livsforlængende behandling", og at familien kan træffe dette valg hvis den syge selv er uden bevidsthed.

Du skal dog bemærke at mit blog indlæg her er fra 2008, altså skrevet uden hensyntagen til denne nyere lovgivning, der jo ganske rigtigt ikke handler om aktiv dødshjælp.

Hvad jeg tog fat i var en meget ældre lov, der siden 1930'erne direkte tillod medlidenhedsdrab, også kaldet aktiv dødshjælp. Jeg ved så ikke om denne udgik, eller blev ændret, i forbindelse med den nye lov.

Det er i øvrigt ren fiktion at skelne skarpt mellem om dødshjælp er aktiv eller passiv. Du har misforstået noget hvis du tror at "aktiv dødshjælp" kun er når der bliver givet en indsprøjtning.

Der tales ofte om at aktiv dødshjælp er tilladt i Schweiz og den amerikanske delstat Oregon. Disse ordninger består af at patienten kan få udleveret et dødbringende medikament, som hun eller han selv kan vælge at tage.

Vil du kalde det passiv dødshjælp at slukke en respirator, så patienten dør umiddelbart efter? Det sker af og til i Danmark, mens omgivelserne står i kor og messer "passiv dødshjælp". Hvis aktiv dødshjælp var tilladt, ville ingen anvende denne virkelighedsfjerne eufemisme.

Det kaldes også for passiv dødshjælp at lade en patient dø en langsom død af sult og tørst, gennem særdeles aktive dispositioner fra lægernes side.

Derfor vil jeg hellere kalde det hele for "dødshjælp", og fokusere på at det kan ske på en ordentlig måde, styret af patientens egne ønsker. Det skal ikke være en lægelig afgørelse.

Logo sommerfugl