Logo sommerfugl

tirsdag den 26. august 2008

Anette Wilhjelm Jahn var omkring havets bund

September 2002. En strålende solskinsdag. Varm. En 39-årig mand gik ud på en mark, og skød sig. Han efterlod sig kone og tre børn. En chokeret familie.

Anette Wilhjelm Jahn
Hans lillesøster, Anette Wilhjelm Jahn, fortæller om sine reaktioner og sin sorgproces. Hun blev ramt dybt af broderens handling. Hun var selv gravid med sit tredje barn. Sorgen kom voldsomt, og på én gang. De to søskende stod hinanden nær. Hun kunne ikke bære at han virkelig kunne finde på at efterlade sig tre børn. Oveni sin smerte blev hun hamrende vred på ham. Hun følte sig svigtet. Og hun fik ikke muligheden for at hjælpe ham.

Anette Wilhjelm Jahn som Havkonen
Anette Wilhjelm Jahn som Havkonen

Anette Wilhjelm Jahn blev danmarksmester i fortælleslam
Anette er antropolog og rejsende i fortællinger og eventyr, med forestillinger, musik, dans og kurser. Det er hendes metier. I foråret blev hun på Lejre Fortællefestival kåret som danmarksmester i fortælleslam.

Hendes lange sorgarbejde blev fastholdt i en dagbog. Den har dannet basis for en cd hun nu udgiver, med tekster og musik. Til december følger der en bog. Der skal gøres op med det, der er tabu. Håber at den vil vække genklang hos andre efterladte, eller andre i en sorgproces. Hun rækker ud, vil tilbyde en hjælp som hun ikke fandt da hun selv havde den behov. Anette omformer sin smerte, sætter ord på den vej som hun er gået. Der var håb forude når hun turde gå helt ind i sorgen, gå helt ned. Hun så trolden i øjnene, så var den ikke så farlig.

Selv uden at have cd'en tror jeg godt at jeg tør anbefale den.

Landsforeningen for efterladte efter selvmord har støttet udgivelsen, og er i starten af september vært ved arrangementet "Broder min - En sorgens vandring" i Århus og Holstebro. Deltagerne får et gratis eksemplar af cd'en.

Broder min - En sorgens vandring - Anette Wilhjelm Jahn

1 comments:

tosommerfugle sagde ...

Et selvmord er aldrig en afsluttet sag

En aktuel artikel fra Kristeligt Dagblad, hvor Anette fortæller om sin historie, og en ny bog der udkommer i starten af december.
> Himmelsmilet, sorgens dagbog

Artiklen gentager en "populær" misforståelse om at Danmarks selvmordsrate er den næsthøjeste i verden. Sådan var det for mange år siden, omkring 1980. Siden da er den faldet til under halvdelen, og niveauet ligner det i andre vesteuropæiske lande. Lette og effektive selvmordsmetoder som bygas med kulilte, og sovepiller (barbiturater) dødelige i overdosis, er ikke længere nemt tilgængelige.

Envidere hæfter jeg mig ved en holding om at det er "farligt at omtale selvmordet som en mulighed". Selvfølgelige skal vi da ikke sige noget i retning af "jamen, du kan da begå selvmord" som en løsning på en krise. Men det er netop vigtigt at tale om selvmord, og dermed ikke blot afvise at det faktisk er en mulighed. Sjældent den bedste mulighed, og pointen må være at kunne sammenligne med bedre udveje.

Jeg mener at det er farligt at have berøringsangst omkring at snakke om selvmord som mulighed, det lægger blot afstand til den som har brug for at snakke om baggrunden for at tanken kommer til at fylde en masse.

Men så vidt jeg kan se er bogen en virkelig god beskrivelse af hvordan en efterladt kan have det, samt af arbejdet med sorg, vrede og andre følelser. Og dermed også en vigtig side af det at tale om selvmord.

Logo sommerfugl