mandag den 6. september 2010
søndag den 5. september 2010
Med lånte vinger på ryggen (piercing)
Der er jo nogle, der har et afslappet forhold til smerter. Eller måske vil de bare have smerten flyttet udenpå. En slags cutting. Billeder som dette er ikke sjældne.
from Suicide Girls
lørdag den 4. september 2010
Useriøse selvmordstanker
Det kan være tankevækkende at se hvor "populært" at det er at søge efter "den bedste" selvmordsmetode. En opskrift på selvmord, som skal være nem, smertefri, sikker, effektiv og ikke mindst hurtig. For mig at se kan "den perfekte" selvmordsmetode ikke være nem og hurtig. Store beslutninger skal have god tid.
Det andet er for dovent.
fredag den 3. september 2010
torsdag den 2. september 2010
Dirch Passer døde med sin æra
Den folkekære Dirch Hartvig Passer døde den 3. september 1980, for nu 30 år siden. Han faldt om med et hjerteanfald umiddelbart før en forestilling i Tivolirevyen, og blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet. Han blev kun 54 år, og tilbageblik på hans liv rummer ofte en passus om at han "døde alt for tidligt". Men gjorde han egentlig det?
Helt bogstaveligt var Dirch Passer en stor klovn. Han var høj og bred - 192 cm og størrelse 47 i sko - og med ekstraordinære evner som klovn. Danmarks største klovn. Som komiker var han i årtier storleverandør til det danske grin. For mit eget vedkommende må jeg sige at jeg tænkte "åh nej, nu igen", når Tømmerflåden endnu engang gjaldede ud i radioernes højttalere. Heller ikke hans mange film var noget for mig. Men det hindrede mig ikke i at anerkende hvordan han beherskede genren aldeles fremragende.
Især siden årene i Kellerdirk-partnerskabet med Kjeld Petersen var han en central eksponent for en æra i den danske komiks historie. Dirch Passer kunne dårligt bevæge sig rundt i Danmark uden at folk faldt om af grin omkring ham. Det kunne blive lidt meget for ham, når han havde svært ved at komme igennem med sine alvorlige og følsomme sider. Hans stræben efter at prøve som dramatisk skuespiller faldt til jorden når hans entre på scenen blev mødt af lattersalver.
Dirch Passer var slidt, på flere måder. Hans profession var et hårdt liv, i et højt tempo. Stress og et højt alkohol-forbrug tærede på hans helbred. Hjerteproblemer, podegra og whisky. Han skånede ikke sig selv, heller ikke til sidst. Sagde ja til for mange krav, også når han kunne kaldes for sin managers "pengemaskine". Hans sidste rolle, et revynummer hvor han parodierede Kim Larsen var meget hårdt for ham. Men han fulgte ikke lægernes råd om at sætte tempoet ned efter et hjerteanfald under prøverne. The show must go on. Han ville ikke svigte sit elskede publikum.
Lige før han skulle på scenen i Tivolis Glassalen svigtede hjertet så. Han faldt om i sit kostume, i armene på Lily Broberg. Publikum lo da Ulf Pilgaard kom på scenen og råbte "Er der en læge til stede i salen?". Det siges at Dirch Passers sidste ord var "Kan vi få noget lys på scenen, her er helt mørkt!". Men det var hans eget lys der slukkedes. Mens hans kæreste, Bente Askjær, sad i sufflørkassen.
Han skulle snart giftes med sin Bente. Tænk hvis de havde fået nogle flere år sammen. Tænk hvis han som gammel havde haft hele plejehjemmet som scene. Tænk hvis han i stedet var blevet dårligere og dårligere. Tænk hvis det var blevet til en langtrukken død i elendighed. Tænk hvis....
Han var slidt op. Hans krop havde ikke meget igen. Heller ikke den komiker-æra som han stod for. En af hans fæller, Preben Kaas, var også på vej ud i tovene, før sit selvmord året efter.
- DR Bonanza:
Portrætprogram om Dirch Passer - Berlingske:
En klovn i verdensformat - Berlingske:
Dirch Passers liv og levned - Politiken:
Dirchs liv bliver til film
onsdag den 1. september 2010
Intelligens kontra klogskab
Jeg tror at jeg melder mig ind i Mensa.Den sætning fyrede jeg af i en snak for mange år siden. Det passede i sammenhængen, og jeg var da også ude på at provokere en smule. Mensa er jo en forening for mennesker der i en IQ-test kan score indenfor de 2% højeste, i forhold til befolkningens gennemsnit.
Jamen, har du taget en intelligens-test?Det forventede modspørgsmål kom. Jeg var ikke i tvivl om at jeg var mere intelligent end de fleste. Det tror jeg også at ham som jeg snakkede med godt kunne se, men han synes måske alligevel at min udmelding var en smule for selvfed.
"Næh, men én ud af 50 - det skulle jeg da nok kunne klare.Mit svar lagde op til lidt snak om sagen. På trods af overdrevne rygter om at Mensa er for de "superintelligente", og andet i samme stil, er det værd at huske at 2% er en ret stor del af befolkningen. Over 100.000 mennesker i Danmark. Gennemsnitligt må der forventes at være mere end én kandidat for hver to normale skoleklasser.
Senere fik jeg øje på at Mensa arrangerede en test på byens bibliotek. Det måtte jeg da prøve. Og det gik da også pænt med at gennemskue mønstre i sære figurer, og regne ud af hvilken der manglede i en masse små 3x3 tabeller. Resultatet var et tilbud om medlemsskab, min intelligens-kvotient var indenfor den højeste 1%.
Det blev nu ikke til at jeg var synderligt aktiv i foreningen, og efter et stykke tid droppede jeg ud igen. Årsagen hænger godt sammen med en betragtning som jeg hørte fra et andet medlem:
Mensa er en selvhjælpsgruppe for de intelligens-ramte.En glimrende formulering, selv om den måske kan lyde lidt hovskisnovski. Selvfølgelig er intelligens en fordel når det f.eks. handler om at håndtere abstrakt viden, og finde frem til hvordan ting hænger sammen. Derudover er det ikke en egenskab, der i sig selv gavner ret meget.
Til gengæld er der ingen tvivl om at den særligt intelligente ofte kan havne udenfor fællesskabet. Janteloven står på spring. Interesserne gælder måske andre ting end flertallet af andre. Kedsommelige skoletimer gør skolen til et uinspirerende sted. Måske resulterer det i en urolig elev, som finder andre måde at få tiden til at gå.
Mobning er også en helt reel risiko. Det har jeg helt personlig erfaring med. Efter 40 år ringede en af mine klassekammerater fra dengang. Han ville sige undskyld for hvordan han havde været med til at mobbe mig kraftigt. Der lå dog også andre ting bag, måske især det at jeg også på andre måder var "noget for mig selv" - uden større trang til at indgå i det sociale liv.
Jeg vil ikke kalde mig selv for "intelligens-ramt", hverken som barn eller voksen. Så hvad skulle jeg dog i sådan en selvhjælpsgruppe? Det tiltaler mig slet ikke at sidde og føle mig "bedre" end "de andre". Jeg kender både mine egne stærke og svage sider. Sammenlignet med flertallet er jeg håbløst dårlig på punkter som boldspil og musikalitet. En intelligens-test baseret på disse færdigheder ville rubricere mig som værende ret så tilbagestående.
En udbredt misforståelse har undret mig lidt. Der skelnes ofte ikke mellem intelligens og klogskab. Tilsvarende ses det typisk at en quiz forveksler klogskab med paratviden om blandede emner. For mig at se er dette en ret uklog sammenblanding.
Egenskaben intelligens anser jeg som uafhængig af om den bruges på en god måde. Det er langt fra sjældent at tydeligvis intelligente mennesker går ud fra at de er klogere end andre. At de er bedre end andre. Det vil jeg kalde ret uklogt. For mig at se er klogskab udtryk for at kunne forstå større sammenhænge, og handle på en måde som bringer os fremad som mennesker. Et gammelt ord herfor er "visdom", men det bruges ofte mere som eufemisme for "gammel nar".
Selv om der er mange eksempler på mennesker som er både intelligente og kloge, ses det ikke sjældent at intelligens bruges til at manipulere andre, direkte skade eller snyde dem. På måder som skader samfundets udvikling. På at opnå kortsigtede fordele for sig selv.
Klogskab er en egenskab, som er værd at stræbe efter. Intelligens har egentlig ikke den store betydning herfor. Mennesker kan være ret kloge uden at være kandidater til Mensa. Det har da glædet mig at jeg engang imellem er blevet kaldt for "en klog mand". Men heller ikke derfor føler jeg mig klogere end andre.
Nyere opslag
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
|
Opslag
